22.2.08

Dag 3 - dagligdagsluksus

Jeg har en af de der dage, hvor jeg bare gaaaaaaber og drømmer om min seng - på trods af, at jeg har fået mine otte timer og lidt til i nat. Jeg startede dagen med et møde i Helsingør, så jeg kunne snuppe en halv time ekstra under dynen, inden jeg rumlede afsted med toget.
Chefen og jeg fulgtes fra mødet, og da han skulle have klaret en hel bunke opkald (og gerne taler med store armbevægelser), fik jeg lov at overtage rattet i hans spritnye, toplækre VW Passat. Det kan godt være, det er en dyr dyt, men den er godt nok også komfortabel af køre i! Og det fik mig da til at vågne op for en stund.

Jeg kunne aldrig selv finde på at bruge så mange dukater på en bil, men derfor kan man jo godt nyde lidt lånt luksus.
Bare en gang imellem.
Så er nydelsen sikkert også så meget desto større end hvis man altid havde adgang til det.

I aften vil jeg forkæle mig selv med et karbad og en omgang med Brown Sugar Body Scrub fra Max Havelaar. Det er en lidt billigere luksus, men den velvære, man indkasserer, er til gengæld mærkbar. Måske kan det også få mig til at vågne lidt op ;-)


PS: Alt det der vand, man skal drikke i disse dage, resulterer godt nok i en hyppig besøgsfrekvens der, hvor man kun kan sende sig selv...

7 kommentarer:

  1. Jeg har også været træt trods god søvn :-)
    God weekend og pøj pøj med projektet :-)

    SvarSlet
  2. Lotte; jeg synes det godt gået af dig og alle andre som tog udfordringen op. Jeg er simpelthen så dårlig til at overholde den slags leveregler. Derfor er jeg altid imponeret når det lykkes for andre.

    SvarSlet
  3. Sidste år havde vi to biler - vi solgte den ene fra og husbonden begyndte at cykle de 100 km dagligt til og fra arbejdet og tænk han kan jo stadigvæk trække kørselsfradraget fra i skat

    SvarSlet
  4. Godt være, det er meget vand, men tænk på al den gratis motion du får på vej til det lille hus. Måske du skal løbe frem og tilbage?

    SvarSlet
  5. Lånt luksus er ikke at foragte, og det må have været spændende at prøve at køre en helt ny Passat. Jeg har ikke før hørt om Max Havelaar-scrubben, det lyder rigtig lækkert.

    SvarSlet
  6. Lyder som dejlig forkælelse! Kender heller ikke den scrub...

    Men det er godt gået med al det vand! For snart 2 år siden fik jeg en nyreforgiftning (ubehandlet blærebetændelse) - og den første uge skulle jeg drikke 5 liter om dagen.... siden da virker de 2 liter bare som en sjat... det bliver hurtigt til en god vane!

    SvarSlet
  7. Lækker måde at starte weekenden på. Hvem der bare havde et badekar!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!