18.2.08

Hvad kosteskabet gemte

Mit barndomshjem tilhørte en gang en købmand. Faktisk rummede det både butik, lager og beboelse for købmanden og hans datter. Han var blevet enkemand i en forholdsvis ung alder men giftede sig aldrig igen og fik ikke flere børn. Da købmanden døde, solgte hans datter huset til mine forældre. De blev forlovet i det hus, og indtil jeg flyttede hjemmefra, havde jeg aldrig boet andre steder. Huset er et stort, gammelt skrummel fra 1939 med knirkende gulve og skæve døre, men bortset fra dem, er der ikke meget, som i dag fremstår i sin oprindelighed indendørs. For mine forældre har renoveret, revet ned, bygget op og bygget om. Hele første sal blev oprindelig brugt som lager, men er i dag inddraget til beboelse. Herfra er der den mest fantastiske udsigt.

Det har været en lang proces, og undervejs er der kommet både sjove og pudsige ting for dagens lys. På det gamle lager lå der fx bunker af gamle aviser og ugeblade, hvoraf et bredt udvalg fortsat lever et hengemt liv på loftet (for den slags antikviteter skiller man sig da ikke bare af med!) – for ikke at tale om en hel kasse fuld af ubrugte, brune papirsposer påtrykt ”Byggryn”. Der er i årenes løb blevet pakket mange pakkekalendergaver ind i de poser…

Fra den centrale spisestue er der forbindelse til bryggers, køkken, stuer, trappe til første sal, spisekammer og kosteskab. Kosteskabet er egentlig ikke et skab, men en lillebitte entre mellem spisestuen og en nu afblændet dør ud til haven. Her opbevares også en hel del andet og mere end koste (jeg tror kun, der er tre i alt - hvis man tæller gulvskrubben med), men der var en brevsprække i den dør, der i dag adskiller spisestue og kosteskab, så min far lavede et fint skilt, med et ord, der var langt nok til at kunne dække sprækken – og sådan blev kosteskabet født.

Da turen for mange års siden kom til renovering af dette lille rum, gik vi i gang med at rive det oprindelige tapet ned. Hist og her faldt det underliggende puds af i store flager og pludselig kom disse to skæve ansigter til syne. Tegnet i børnehøjde for en menneskealder siden.

12 kommentarer:

  1. Det er så spændende at kende hver en kog af et gammelt hus - og at kende dets historie. Jeg elsker at læse om den slags, Lotte. Jeg har skrevet to parallelle blogindlæg om min mormors skrummel af et hus, som jeg aldrig bliver træt af at tænke tilbage på. Her er mine to historier, hvis nogen skulle have lyst:
    huskebloggen.blogspot.com/2007/08/min-mormors-hus.html
    huskebloggen.blogspot.com/2007/08/om-hummere-i-klderen-forlorne-tnder-og.html

    SvarSlet
  2. Var der nogen der sagde San-klippemalerier fra det Sydlige Afrika? :-)

    D.

    SvarSlet
  3. Det er spændende at læse om. Sjovt hvad sådan et hus gemmer af historier og sjove opdagelser som de små tegninger.

    SvarSlet
  4. Det er et sødt minde fra den tid, hvor Smiley stadig hed Nikolaj. Hvor er det fint.

    SvarSlet
  5. De blev da ikke dækket til igen, vel?

    SvarSlet
  6. Hvem det end er der har tegnet, er det sjovt at finde noget frem ...Her i vores hus, hvor vi renoverer finder vi hele tiden sjove ting, men sørger også for at der er noget at finde for fremtidige beboere...
    Dejlig fortælling du her bragte.

    SvarSlet
  7. Dejlig beretning :-) Du kan tro, vi har også fundet ting og sager, malerier og ældgamle aviser under tapetet. Der burde skrives en hel bog om, hvad man har fundet under de gamle huse her på øen.

    SvarSlet
  8. Sikke dejlige historier, Madame :)

    Næsten D, næsten...

    Valdemarsro, man kan jo næsten ikke lade være at digte videre.

    Jeg tænkte også på Smiley, Sifka. Og på at den jo er meget ældre end de 25 år, den fejrede for nyligt.

    Rasmine, vi overvejede at mure et lille vindue i væggen, men nej, de to ansigter er igen gemt bag puds. Måske er der en dag igen nogen, der lader dem se dagens lys...

    Vi ved ikke hvem der tegnede dengang, Anne, men mistanken faldt straks på købmandens datter, for det passer med højden på væggen og hendes alder under byggeriet.

    Åh ja Johanne, der findes sikkert mange 'skatte' rundt omkring, ikke blot på øen men i gamle huse i hele landet.
    Bogen - kunne det være et lille skribentprojekt? 'Hvad væggene gemte' ;-)

    SvarSlet
  9. Hej Lotte
    Dejligt lige at læse om kosteskabet og dets gemmer. Vi har fundet mange gamle slags tapeter mens vi har revet ned og revet ned og revet ned. De inderste kunne nu godt gøre det ud for moderne igen..
    Det er gråt og tåget idag på vores dejlige ø. Igår kunne jeg kigge helt til Faaborg fra kontoret - idag går det nærmest kun lige ud over kajkanten.. men her er dejligt uanset vejret. Mange knus fra Ærø

    SvarSlet
  10. Det var dog en skøn mindefortælling fra et dejligt varmt hus. Tak Lotten.
    Kender én som vil blive lykkelig for de gamle blade, hvis der altså er Valo-reklamer i ;o)

    SvarSlet
  11. Skønt når fortiden i glimt kommer på besøg i nutiden og virker som brændstof på fantasiens oliefyr.
    Blot savner jeg et hyggeligt lille købmandsspøgelse, som ved midnatstime dukker op i den gamle butik og erklærer: #Rt halvt pund friskmalet kaffe, så gerne!"

    SvarSlet
  12. Sådan et hus gad jeg godt at bo i - jeg har også i en del gamle lejligheder - jeg har beboet i min ungdom og sat i stand- sat mine tags. Jeg er spændt på om de en dag opdages :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!