At lære er at leve

Oprydning og udrensning. Eller er det udryddelse og oprensning? Begge er vist dækkende, fra hver sin vinkel.
I løbet af denne uge har jeg undgået kød (på nær et enkelt stykke kylling) og har kun drukket vand (bortset fra to kopper Yogi-the og et glas hyldeblomstsaft) - ingen stimulanser i form af kaffe og alkohol. Hovedsageligt indtaget letfordøjelige fødevarer. Nok søvn og lidt over 100 km på cykel.

Frelst? Eller bare langhåret?
Egentlig har ugens kost- og velværeprogram været en optakt til den forestående weekend, men det er også meget tæt på der, hvor jeg gerne vil være permanent. Jeg tilstræber ikke en fanatisk diæt, men en afbalanceret og velovervejet kost, der ikke trækker for store veksler på min krop under fordøjelsen. Jeg ville ikke være asket, jeg vil bare være sund og stærk. Og foreløbigt føles det helt rigtigt.

En meningsfyldt tilværelse for mig, er en tilværelse i bevægelse. Jeg skal rykke mig for at føle, at livet giver mening. Forstået på den måde, at jeg er permanent fortaler for nysgerrighed og åbenhed - jeg er vel, hvad nogle ville kalde søgende. Eller lærdomshungrende.
Mit mantra kan koges ned til 'At lære er at leve' (og her passer H.C. Andersens filosofi om 'at rejse er at leve' jo fint ind, hvis man vel at mærke får udvidet sin horisont, mens man rejser).
En anden filosofi, jeg har gjort til min egen, er den om, at man, hvis man vil af- eller bekræfte en fordom, må opsøge grundlaget for den. Det var bl.a. derfor jeg i sin tid valgte at flytte til København (men det er en helt anden historie).

Jeg har acceleret på det spirituelle plan de seneste år, men der er fortsat mange områder i den alternative verden, der får mine naturvidenskabelige antenner til at knitre, så det hele stritter på mig. Alligevel er jeg en hel del af disse områder ret nysgerrig efter at finde ud af, hvor meget, der er humbug, og hvor meget, der rent faktisk virker. Jeg ved godt, at hvad der virker for andre, ikke nødvendigvis virker for mig, men så har jeg i det mindste et grundlag at føre en diskussion på. Jeg forsøger at finde en balance mellem min skepsis og min nysgerrighed, mellem rationel tilgang til tingene og åbenhed overfor de aspekter, vi ikke kan måle og veje.

Denne søgende balancegang har efterhånden givet mange sjove, skæve, tankevækkende, tårevædede og slåensigforpanden-agtige oplevelser. Jeg er både blevet af- og bekræftet i antagelser, jeg har lært nye ting (jubiii), og jeg har erfaret, at det er en rigtig, rigtig god ide at følge anbefalinger fra folk, man respekterer og tror på, hvis man søger efter fx en alternativ behandler. Området er en gråzone, og det kan være SÅ svært at gennemskue, om folk rent faktisk kan de ting, de hævder at kunne.

Jeg er ikke blevet hippie, jeg sidder ikke permanent i lotusstilling og lever af hirseflager og urteafkog, jeg taler ikke med mine møbler og jeg vil ikke pludselig finde på at gå til numerolog. Jeg tror heller ikke på skæbnen, men er tværtimod ret overbevist om, at vi selv i meget høj grad har indflydelse på, hvor vi havner henne, og hvad der sker undervejs. Og jeg tror på, at hvis jeg skal udvikle mig og lære nyt, kan det kun ske, hvis jeg selv er åben overfor mulighederne.

I denne weekend har jeg derfor sat både lørdag og søndag af til at være i selskab med en Reikimester. Jeg er blevet stillet i udsigt, at disse dage vil blive startskuddet til en udrensning af mine chakraer (som min kæreste ikke tror på, selvom han dyrker yoga! Man kan trække hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke. Jeg vil ikke forsøge at overbevise ham om det modsatte af hans overbevisning, men kan bare konstatere, at yogaen virker for ham) - om det kommer til at kunne mærkes, kan jeg forhåbentlig fortælle mere om om tre ugers tid.