Forrige sommer havde vi en fast middagsgæst. Når vejret tillader det, spiser vi udendørs - selv når andre mennesker synes, det er for koldt, kan vi finde på at krybe i vores sejlerdragter og sætte os i cockpittet. Det er ikke jordens mest komfortable spiseplads, men til gengæld er der hav(ne)udsigt og højt til himlen. Og så passer det med, at man kan nyde solnedgangen over Københavns skyline, hvis man bliver siddende længe nok.
Dertil kommer, at der næsten altid er noget at kigge på, menneskelig aktivitet såvel som underholdning fra vores fjerede naboer.
En af disse, en lille gråandehun, begyndte at aflægge os besøg HVER eneste aften, når vi sad og spiste. Hun var ikke som de andre ænder og svaner, der også med mellemrum kiggede forbi til en bid brød. Næh nej, Josefine And fandt ud af, at der faldt meget mere brød af, hvis hun lavede kunster, når hun besøgte os.
Hendes artisteri var en form for atypisk adfærd, som jeg kun har sæt få gange tidligere - og kun hos tamænder. Det var simpelthen så underholdende, at vi begge lynhurtigt fik et meget blødt punkt for den lille and.
Nu er ænder jo udstyret med svømmefødder. Den slags platfødder egner sig meget dårligt som gribefødder - her er de fleste andre fugle bedre udrustet (strudse og pingviner undtaget) - men det kunne ikke slå Josefine And ud. Kækt kom hun svømmende, lettede og landede PÅ FORTØJNINGERNE!
Her sad hun så og gyngede frem og tilbage, indtil hun mistede balancen (hun kunne jo ikke holde sig fast) og plumpede i vandet igen. Stor applaus i form af brød fik hende til at gentage nummeret hver dag i flere måneder til stor fornøjelse for os (og øjensynligt også for hende selv).
Så tog vi på sommerferie i to uger - og den slags svigt strafffes altså! Vi har ikke haft besøg af hende siden...
Hun lyder dog som et skønt dyr.
SvarSletForhåbentligt har Andersine And fundet nogle andre, der værdsætter hendes artisteri!
Jeg tror, Josefine fandt sig en kæreste. Vi var overbeviste om, at vi kunne kende hende fra de andre ænder, og senere på sæsonen så vi hende sammen med en smuk andrik.
SvarSletÆrgeligt når den slags ikke går ustraffet hen... Kan levende forstille mig hendes opvisning :-D
SvarSletDejlig historie :-)
SvarSletSikke en skøn histiorie! Jeg gad nok vide, hvad der er blevet af hende. Vi havde i flere år besøg af en flok ænder, der ellers holdt til i en sø tæt ved. De kom og fik brød om vinteren og kom til sidt helt ind i entreen for at se, hvor brødet blev af. Ænder kan godt lide at skylle hovedet, når de har spist - så de fik også en balje vand, som de stak hele hovedet ned i ;-)
SvarSletJeg blev da også helt forelsket i Josefine And der. Håber hun har fundet mange andre, at kaste charmen på.
SvarSletVi har en stor fed fasan i haven. Vi kalder ham for Røde. Han har været en fast del af os og haven i 5 år nu. Sidste år vovede han sig helt hen til os under en grill aften. Ham er vi også svært glade for. Vi har adskillige gange set, at han har været ude og score en lækker hun. Skøn parringsdans på marken. Dog tror jeg, at han er om sig og den type, der "må smide en 5'er i børnetilskud i alle fasan reder". En rigtig score Kaj.
Hun var skæg Bambi72, og meget punktlig.
SvarSletTak Lene.
Madam - sikke dog en dejlig historie med ænderne i entreen!
Majsen, det lyder også som en historie lige efter mit hovede. Dejligt at have naturen tæt på. Og en god oplevelse for sønnike kunne jeg forestille mig :-)
Det var dog en vidunderlig lille historie, at læse, ummmmm tak for den lotten. Måske der kommer en ny Josefine And og underholder jer, når sæsonen starter. Fint billede.
SvarSletTak Sister. jeg håber også - men både står fortsat på land, så der går noget tid før vi kan fodre ænder fra cockpittet igen.
SvarSlet