I 1914 blev den tomastede skonnert Bonavista bygget i Marstal. Det var blot en blandt mange af de store såvel som små, sejlførende træskibe, der i århundreder er blevet bygget i denne stolte søfartsby. I dag er der langt mellem nybygningerne, og meget af det træskibsarbejde, der stadig udføres i byen, består af renoveringer, reparationer og vedligehold. Og det gør de godt.
Dette er en af grundende til, at Bonavista nu tilbage i Marstal, for planen er, at den gamle skude skal gennemgå en totalrenovering i løbet af de næste fire år. Cirklen sluttes, og et stykke kulturarv bevares for eftertiden. Den 13. februar blev hun landsat under stor bevågenhed.
For nogle uger siden aflagde jeg det gode skib en lille visit for med selvsyn at konstatere hvor stort et arbejde, der ligger forude. Og det er virkelig ikke småting! Vi snakker gennemråddent træ nogle steder og andre steder er træet helt væk...
For otte år siden blev Bonavista erhvervet af Kulturværdiudvalget og overdraget til Nationalmuseet. Og Nationalmuseets opgave er at bevare - ikke at kopiere, selvom det nok ville være det mest hensigtsmæssige (i hvert fald rent økonomisk) i dette tilfælde. For der bliver faktisk ikke ret meget af det oprindelige skib tilbage, når det atter bliver søsat igen i maj 2012.
Ideen er, at det skal være muligt at sejle med den, og for at det kan lade sig gøre i forhold til de danske myndigheders krav om sikkerhedsforanstaltninger etc., skal stort set ALT skiftes ud.
Ebbes Bådebyggeri står for renoveringen og Marstal Søfartsmuseum for formidlingen, og på museets hjemmeside vil man kunne følge projektet løbende.
Personligt sætter Bonavista-projektet vores eget bådrenoveringsprojekt i perspektiv. Sammenlignet med flere hundrede tons råddent træ er elleve tons stål med rust hist og her jo ingenting...
Ja det er et stort stykke arbejde at renoverer den
SvarSletPræcis Bami72 - KÆMPESTORT!
SvarSletHar du været nede forbi havne og se den, efter den er blevet landsat?
Det er godt at læse, at man bevarer nogle af vores gamle træskibe. Jeg var slet ikke klar over, at det er så stort et arbejde at renovere et gammelt træskib. Men det er et stykke kulturhistorie, vi alle skal have mulighed for at klappe!
SvarSletJeg er enig Madame - det er bare skørt at man venter, til det oprindelige skib er næsten forsvundet, før man gør noget ved sagen.
SvarSletDer er jo stor forskel på et projekt som Fregatten Jylland, der ikek skal kunne sejle og som derfor er bevaret med sit oprindelige tømmer, mens Bonavista skal være sejldygtig og derfor næsten ender som en nybygning.
Puha, der skal vist mere end bare kalfatres dér!
SvarSletMaja Kirstine, det er der vist ingen tvivl om :-D
SvarSletDu har været inde i skroget og kravle rundt? Uden at falde igennem:-)
SvarSletGodt at kunne se med.
Donald, min far er en af de bådebyggere, der kommer til at være tilknyttet projektet fra ende til anden som en af de bærende kræfter - så jeg har insider-adgang ;-)
SvarSletKære Lotten. Begge to her på matriklen har lige siddet og læst dit indlæg..igen.
SvarSletVi har været forbi skibet på havnen. Når vi er ude at handle, kører vi forbi, og vi så også godt, da hun lige var trukket på land.
Men vi har ikke nærstuderet endnu - det kommer. Et stort og spændende projekt. Hvor er det godt, det er havnet i Marstal.
Gid hun må få hjemmehørende havn i Marstal, når hun engang skal sejle.
Tak for et interessant indlæg, dejligt med insider-adgang :-)
Velbekomme Johanne. Jeg tænkte nok, der ville kome kommentarer fra nogle af jer på øen ;-) Jeg ville gerne have overværet landsætningen, der, efter hvad jeg har ladet mig fortælle, var noget af et projekt. Den gamle skude var så vind og skæv, at de har været nødt til at v r i d e hende rank og i vinkel igen. Det er derfor der står nogle store bjælker og støtter hende. Hun hviler ikke på noget midt på kølen, simpelthen fordi hun var helt krum da hun kom op, men nu har hendes egen vægt efterhånden tvunget kølen ned på plads igen. Fascinerende så plastisk, sådan et stort skib kan være...
SvarSlet