Via det lille kontakt-interface på min gamle hjemmeside kom der i går en uventet mail fra Åland. Anledningen var min mors fødselsdag og afsenderens mangel på en gyldig mailadresse på hende. Altså havde den kære gratulant søgt på nettet og fundet frem til min side - og øjnet en mulighed for at komme i kontakt med min mor ad den vej.
Afsenderen var Karin, en af mine forældres rigtig gode venner i det lille skærgårdsrige i den botniske bugt - og min gamle chef. I begyndelsen af halvfemserne bestyrede hun en lille café på museet i Mariehamn, og der arbejdede jeg en sommer som medhjælper. Siden har jeg ikke selv haft megen kontakt med hende, men har dog gennem hendes breve til mine forældre kunnet følge lidt med i, hvad der skete på Åland. Og varme hilsner er sendt begge veje via samme kanal.
Karin er et af den slags mennesker, man bare må knuselske - altid positiv og varm - så jeg er virkelig glad for at høre fra hende. Og glæden var heldigvis gengældt, at dømme efter responsen på mit svar:
Så glad jag blir av ditt svar! Nu får vi hålla litet kontakt med varandra framöver och inte släppa greppet!
Nej, ikke om jeg vil slippe grebet! Sikke en god oplevelse!
(Og tænk, vi klarede den helt uden Facebooks indblanden...)
Sikke en varm og god oplevelse. Mon ikke du tiltrækker den slags, øh du ved, hvis man er åbne for dem, kommer de væltende ... Og det var jo sjovt, det skete helt uden Facebook :)
SvarSletDet kan godt være, du har ret Madame - og det kan jeg jo kun glæde mig over.
SvarSletSådanne hjemmesider kan virkelig fører meget godt med sig :-)
SvarSletJa, hvad skal du med Facebook egentlig ??
SvarSletÅhr, hvor godt! ...och inte släppa greppet, dejlige ord:)
SvarSletbliver helt glad i maven på dine vejne :-)
SvarSletSelv uden facebook er det blevet en lille verden.
SvarSletSikke en dejlig overraskelse.
Fik selv en forleden, men må sige det handlede lidt om det der facebook...
Skønt med mennesker at knuselske. Hold fast i hende :-)
SvarSletJeg holder fast, holder ved og holder af!
SvarSlet