Kanylekøb

Zette har lige skrevet en skæg lille historie om et suspekt køb af usle øl midt på dagen. Det fik mig til at tænke på en lignende oplevelse jeg havde for nogle år siden i Århus.
Det var dengang, hvor jeg roede ni gange om ugen. Mine hænder så ud derefter - dvs. godt med hård hud og vabler i forskellige stadier. Meget lidt feminint.
Det allerbedste til at prikke hul på vabler med er som bekendt (? i hvert fald for nogen) en kanyle. Den er skarp, steril og kan frembringe et meget fint, lille hul, der lige er stort nok til at tømme vablen igennem, men ikke så stort at alt muligt fælt kan finde ind og skabe problemer. Det bedste er nemlig at lade vablen sidde, så huden danner et naturligt plaster, mens ny hud dannes.

Kanyler kan man være heldig at tiltuske sig hos sin mor, hvis hun er sygeplejerske som min, men når man er løbet tør, og moderen bor langt væk, OG man har nogle vabler på størrelse med tekopper (mindst!), må man krybe til korset og gå på apoteket.

Så stod jeg der - lidt for tynd (fordi jeg jo var letvægtsroer), midt på formiddagen - og havde ikke andre ærinder på apoteket end de famøse nåle. Der blev skulet noget, da jeg fremsagde mit ønske (og i ren og skær provokation med tanke på et par ventende damer i pels undlod jeg at dæmpe stemmen, men bad bare med tydelig røst om at få nogle kanyler) - faktisk så apotekeren så skeptisk ud, at jeg måtte vise ham mine håndflader. Med et ahaaa-udtryk i ansigtet fik han fluks fremtryllet det, jeg var kommet efter, men da denne fremvisning foregik med ryggen til de ventende damer, forestiller jeg mig, at mit dubiøse foretagende har givet anledning til lidt sladder over kaffekopperne senere på dagen.
Tøhø!