Zette har lige skrevet en skæg lille historie om et suspekt køb af usle øl midt på dagen. Det fik mig til at tænke på en lignende oplevelse jeg havde for nogle år siden i Århus.
Det var dengang, hvor jeg roede ni gange om ugen. Mine hænder så ud derefter - dvs. godt med hård hud og vabler i forskellige stadier. Meget lidt feminint.
Det allerbedste til at prikke hul på vabler med er som bekendt (? i hvert fald for nogen) en kanyle. Den er skarp, steril og kan frembringe et meget fint, lille hul, der lige er stort nok til at tømme vablen igennem, men ikke så stort at alt muligt fælt kan finde ind og skabe problemer. Det bedste er nemlig at lade vablen sidde, så huden danner et naturligt plaster, mens ny hud dannes.
Kanyler kan man være heldig at tiltuske sig hos sin mor, hvis hun er sygeplejerske som min, men når man er løbet tør, og moderen bor langt væk, OG man har nogle vabler på størrelse med tekopper (mindst!), må man krybe til korset og gå på apoteket.
Så stod jeg der - lidt for tynd (fordi jeg jo var letvægtsroer), midt på formiddagen - og havde ikke andre ærinder på apoteket end de famøse nåle. Der blev skulet noget, da jeg fremsagde mit ønske (og i ren og skær provokation med tanke på et par ventende damer i pels undlod jeg at dæmpe stemmen, men bad bare med tydelig røst om at få nogle kanyler) - faktisk så apotekeren så skeptisk ud, at jeg måtte vise ham mine håndflader. Med et ahaaa-udtryk i ansigtet fik han fluks fremtryllet det, jeg var kommet efter, men da denne fremvisning foregik med ryggen til de ventende damer, forestiller jeg mig, at mit dubiøse foretagende har givet anledning til lidt sladder over kaffekopperne senere på dagen.
Tøhø!
Orv, det var en fin histore, Lotten - slår til fulde min, hvis vi ellers er ude i en konkurrenc :-P - Jeg kan se det for mig. Du har virkelig givet dem en oplevelse, de sendt glemmer - sådan en ellers så nydelig ung pige, der kommer ud i skidtet og ungdommen nu til dags.
SvarSletHahaha.. de damer har fået en 'god' historie med derfra ;-)
SvarSletEn fin lille tøhø du kom med der min ven... jeg kan lige se det for mig... knus fra Ærø
SvarSletEr det ikke forfærdeligt, at man skal have det sådan. Man er jo "vant" til nogle skønne redskaber fra hospitalet, men tør simpelhen ikke gå hen og købe dem selv. Jeg vogter som en høg over mine kanyler, de er snart 20 år gamle, men bliver brændt før brug ;o)
SvarSletFin fortælling Lotten.
Ha ha kan lige forstille mig snakken og de skulende øjne LOL
SvarSletDet var en helt køn historie! Du var sørme modig at bede om kanyler med høj røst, når du vidste, hvad de fine damer tænkte - ja de har da fået en masse at snakke om ;-)
SvarSletMuahaaa, hvorfor undrer det mig ikke, at du nægtede at dæmpe stemmen??? (Og hvorfor skulle du, det var jo et lovligt ærinde!) :-D
SvarSletHø hø - narkoman in spe.
SvarSletFlere historier af denne slags. Elsker dine krumspring rundt omkring.
Jeg vidste der var noget suspekt ved dig :-)
SvarSletFedt at du ikke stod der med dæmpet stemme.
SvarSletHar flere gange krøllet tæer på apoteket, når folk har stået ved skranken og stille, diskret har fremsagt deres ærinde og ekspidienten med høj og klar stemme siger: "En behandling mod svamp, javel, hvor sidder problemet?"
De to damer har helt sikkert hyget sig med i forargede vendinger at dømme mig :-D
SvarSlet