17.6.08

Skidt start på dagen

Jeg har rundt regnet et halvt ton afleveringsmodne biblioteksbøger i min taske, og det var åbenbart det berømte strå, der knækkede ryggen på kamelen. Eller i hvert fald forårsagede en nogeterkommetseriøstiklemme-fornemmelse, da jeg svingede den op på ryggen i morges. Det føles præcis, som når man har brækket et ribben. Det har jeg selvfølgelig ikke, men det gør ONDT, og jeg kan ikke få det til at holde op.
Hvis jeg forholder mig helt stille i vandret position er der våbenhvile, men min ene kollega kiggede godt nok undrende, da hun mødte på arbejde og fandt mig på gulvet - og jeg kan ikke nå tastaturet dernedefra, så jeg har indtil videre indgået et kompromis med min krop. Hvis jeg sidder musestille og ikke trækker vejret dybt, så lader den være med at brokke sig i jag men murrer bare. Fra tid til anden er jeg dog nødt til at ventillere igennem og det trækker vand...
Eneste trøst lige nu er, at det med stor sandsynlighed er noget muskulært, og den slags går jo gerne over igen.

Jeg har bare ikke TID til det her!!! Står på hovedet for at blive klar til stort heldagsmøde i Århus i morgen.

14 kommentarer:

  1. Aj det går jo ikke. Du skal jo trække vejret og sån..! Håber musklen finder på plads snart. SNART blev der sagt.

    go bedring.

    SvarSlet
  2. Øv hvor er du uheldig. Du er vel ikke tilfældigvis så heldig, at det er massør-dag i dag? Måske det kunne lindre lidt.
    Rigtig god bedring :-)

    SvarSlet
  3. Jeg har lige fået presset mig ind til en akuttid hos lægen senere i dag. Håber hun kan trylle.

    SvarSlet
  4. Gys, jeg krydser fingre for trylleriet og god bedring - snarest!

    SvarSlet
  5. Aie aie aie... håber, at lægen kan gøre underværker! God bedring!

    SvarSlet
  6. Krydser fingre for at din krop snart finder i rette folder igen. God bedring.

    SvarSlet
  7. De der nogeterkommetseriøstiklemme-detgørhelvedesondt ting er noget af det værste :-( Jeg håber din læge kan trylle og at det snart går over.

    SvarSlet
  8. Tak! Krydsede fingre er kærkomne lige nu. Lægen kunne ikke trylle, men jeg fik bekræftet at det ikke er noget alvorligt.

    SvarSlet
  9. Åh, stakkels dig, Lotte! Du har måske en fibersprængning - og noget smertestillende, som er muskelafslappende, kan gøre underværker på et par dage (Ipren).

    SvarSlet
  10. Lotte du kan altså også bare bestille en tid hos en fys...og derefter få henvisningen fra lægen på plads....håber du har taget dig et par pinex eller Ipren
    AV AV AV
    nb akupuntur er heller ikke det værste :-)

    SvarSlet
  11. ...eller en liter Spiced Gold :-)

    God bedring du kaere!!
    D.

    SvarSlet
  12. Det lyder slemt - måske er det sådan et problem som en god massør kunne klare på 5 minutter!
    Det var bare ment som et foreslag.

    SvarSlet
  13. Madame, det er et facetledssyndrom, der spøger. Men ja, det er fremkaldt af en pludselig bevægelse og ér sandsynligvis fulgt af en fibersrpængning. Derfor får jeg ibuprofen for at mindske inflamation.

    SvarSlet
  14. Anne, det er for tidligt med fys, men ellers er ideen lige i øjet ;-)

    Jens, det ER rigtig ubehageligt, men jeg overlever :-D Og jeg ved af erfaring, at det går over igen.

    D - jeg har ikke mere Spiced Gold, snifff! Kommer du snart forbi med en flaske, hva hva hva?!?!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!