17.6.08

Facetledssyndromets tilbagevenden

Min sidste sæson som eliteroer var præget af ugentlige besøg hos en (heldigvis meget dygtig OG attraktiv) fysioterapeut hos Team Danmark. De ni træningspas om ugen satte sine spor, og en af de ting, jeg hele tiden måtte holde i ave, var et facetledssyndrom, der, hvis det forblev ubehandlet, voldte ret mange gener. Det føltes permanent, som om jeg havde et stort spændebånd skruet fast om brystkassen og dybe åndedrag var en anstrengelse. Forestil jer at banke afsted for at hilse på sin makspuls og så føle smerte over at trække vejret...det kan ikke anbefales.
I dag er man (mere korrekt) begyndt at kalde facetledssyndrom for segmentdysfunktion/segmental dysfunktion, men min læge holdt sig til den 'gamle' betegnelse, og så behøvede hun jo heller ikke foreklare mig, hvad det drejede sig om.

Det karakteriseres af en pludseligt opstået fastlåsning af et eller flere led i brysthvirvelsøjlen, som giver akut smerte og kraftige muskelspændinger i området imellem skulderbladene, forværret ved stort set enhver bevægelse og ofte også ved vejrtrækning og hosten/nysen/grinen. Patienten fortæller ofte, at det føles som at have en kniv i ryggen. Trods de voldsomme smerter er det normalt ikke nogen alvorlig eller kompliceret lidelse. Smerterne stammer fra et fastlåst og hævet led, det såkaldte facetled. Da leddet er hævet, stiger trykket i leddet markant og enhver bevægelse eller forøget sammentrykning af ledfladerne får smertereceptorerne i ledkapslen og det omkringliggende væv til at sende signaler om smerte til hjernen. Hjernen svarer ved at begrænse yderligere bevægelse i området ved muskelsammentrækning af den omkringliggende muskulatur. Således ledsages ledfastlåsningen meget hurtigt af spændinger i muskulaturen'.
Kilde: Kiropraktisk Klinik

I mere end tre år har jeg intet mærket til syndromet og det faldt mig ikke ind, at det var det, der i morges fremkaldte nogeterkommetseriøstiklemme-fornemmelsen, for i modsætning til tidligere, mærkede jeg kun noget i venstre side. Og jeg havde ikke tilnærmelsesvis været i nærheden af et par scullerårer!!! At løft af biblioteksbøger kunne afstedkomme denne tilstand, havde jeg simpelthen ikke fantasi til at forestille mig.

Nu ligger jeg så med is på ryggen, doped af panodiler og ibuprofen størrelse pony. Jeg som maks tager ti hovedpinepiller i løbet af et helt år får nu opbrugt min årskvote på en enkelt dag. En tur til fys kan tidligst komme på tale i overmorgen, for lige nu er rygmusklen som granit og skal simpelthen slappe noget mere af, før det giver mening at behandle den. Det er så det, jeg arbejder på lige nu.
I morgen er jeg desværre nødt til at sidde i en bil i tre timer efterfulgt af et heldagsmøde i Århus. Jeg har dog fået arrangeret, at jeg mødes med en kollega i Slagelse og så er hun chauffør resten af vejen, men det bliver nok ikke nogen overfestlig oplevelse.

Til alt held har jeg en masse gode oplevelser at se frem til resten af ugen i form af gensyn med gamle venner, familiebesøg og møde med nye ansigter (og et enkelt velkendt) fra blogverdenen. Men den der tur på Franks klatrevæg, som jeg havde set frem til torsdag aften, den må jeg nok hellere skyde en hvid pind efter.

(Og mens jeg ligger her og klaprer tænder og øver mig i hvide pindekast kan jeg jo hygge mig med billeder fra dagene som klipklap-roer, som Anne ville have kaldt mig. Det er mig med den blonde høstak.)

16 kommentarer:

  1. det er godt nok ikke sjovt, det du er ude i....
    Faktisk tror jeg at "vores" OL håb i singlesculler, Ulla Hvid, fra jaaaa gæt hvilken klub....Sorø sæføli`... har samme syndrom..
    Det er vist i øvrigt i disse dage det afgøres om hun kommer med.
    God bedring til dig...

    SvarSlet
  2. Tak Anne. Vi krydser fingre for Ulla :-)

    SvarSlet
  3. Årh du er stærk Lotte. Håber at du kommer ovenpå igen, så vi holder fast i søndag. Men pres nu ikke dig selv.

    Kram

    SvarSlet
  4. Majsen, fysisk er jeg ikke så stærk længere - mentalt er jeg nok stærkere. Jeg er der på søndag!! Der skal mere en nogle fjollede facetled til at forhindre mig i at mødes med jer, nu hvor det endelig er lykkedes at arrangere et møde!!! Jeg glæder mig simpelthen så meget :-)

    SvarSlet
  5. Altså du ER stærk. Du skal ihvertfald ikke bede mig om at lægge arm, for jeg hader at tabe.

    Jeg glæder mig også reddi reddi meget. Har ikke prøvet det før, så bliver da funny.

    SvarSlet
  6. Majsen, det bliver så hyggeligt! Og faktisk skal jeg jo møde flere nye ansigter på søndag end du skal ;-)

    SvarSlet
  7. Ja - du bliver helt ombejlet. Jeg har jo set det ene af dem i 34 år og et andet i omkring 20. Men to nye for mig. Det er ski også fint.

    SvarSlet
  8. Jeg har jo kun mødt Marianne, som så til gengæld har både din søster og Anne - så ingen er helt ukendte i det selskab :-)

    SvarSlet
  9. Charlotte Illum Larsentirsdag, 17 juni, 2008

    Har det ringet for dine ører - har du haft hikke - jeg har sådan tænkt på dig her til aften hvor Søs og jeg tog en aftentur i Nimbus... FANTASTISK

    SvarSlet
  10. Du må komme forbi og hilse på min (søns) klatrevæg i kælderen en dag, når du er frisk igen...

    De der facetled kender jeg også til, de skulle ta' og skride af H. til skulle de!

    SvarSlet
  11. For Helgoland da.... jeg håber at smerterne "hurtigt" vil foretage sig - for en aktiv kvinde som dig med smerter det går bare ikke..... God bedring her fra ønskeøen...

    SvarSlet
  12. Åh, Lotte, det lyder fygteligt plagsomt! Og du som er så supersund og superstærk er slet ikke beregnet til den slags. Rigtig god bedring, jeg håber du kommer dig i en fart.

    SvarSlet
  13. God bedring, må turen til Århus forløbe uden for mange smerter.

    Og den der klatrevæg måtte jeg jo lige kigge på. Skulle have været i DGI byen (Århus) og klatre sidste år, men bakkede ud. Det var et forsøg på, at tæmme min højdeskræk.

    Hils bloggerne på søndag :-)

    SvarSlet
  14. God weekend Lotten.
    Jeg udgår fra at du udeler krammere til de dejlige blogdamer på søndag - fecetledssyndrom eller ej. Krammer du en ekstra gang fra mig, indtil jeg finder mig selv og min planlægning frem igen? ;o)

    Og et forsinket god bedring. Håber du ikke skal døje for længe.

    Kram
    Bitten :o)

    SvarSlet
  15. Åh hvor gør det mig glad at læse, Charlotte!!!

    Tak Kagekone, det lyder dejligt med en klatrevæg i kælderen :)

    Marianne, tak. Ingen burde have smerter! Jeg fik reikihealing og det har taget det meste - resten er vist bare træthed/ømhed fordi jeg har brugt mig selv.

    Madame, det ER smertefuldt sådan noget - men med hurtig smertelindring (muskelafslapning) og efterfølgende healing er det allerede blevet rigtig meget bedre.

    Perle, der er også boulder cup i år ;)

    Tak Peter!

    Vi fik krammet, Bitten. Og så snart du er klar, så bliver du indlemmet i krammeriet ;)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!