Både hører til på vandet - artiklen fra Stiften

Rasmus, der har adgang til Infomedia, har været så sød at lave en pdf til mig af artiklen. Dog uden billeder, så dem må I drømme jer til. Eller kigge over til Sister, der har været så sød at tage et billede af avisen.

Fyens Stiftstidende 30.07.2008 SommerFyn Side 2 809 ord artikel-id: e1207c2a

Både hører til på vandet

Lotte Reiter gør klar til at sejle jorden rundt i tre år med sin kæreste - og lave børn undervejs

Af RIKKE HYLDGAARD mailto:rhy@fyens.dk,%20caba@fyens.dk

Lotte tager rorpinden. Hun vender sig og ser tilbage på kølvandsstriben, der forsvinder længere inde mod havnen.
- Det her er essensen af det hele, siger hun.
- Vi flytter os, men efterlader ingen spor. Om lidt kan man slet ikke se, at vi har været her.
Det er aften ud for Ærøskøbing.
Faderens ombyggede kutter " Connie" har kurs mod Hjortø et smut.
Den har bevaret motoren og den pruttende skorsten, men lige nu sejler vi for mægtige sejl.
Solen blænder endnu hvidt på himmel og i hav og skærer små lykkelige rynker ved øjnene.
Den fugtige, salte vind fedter huden. Og bølgerne lyder som en tunge, der begærligt slikker en smeltende is.
Lottes bare tæer griber vant om det hvidmalede dæk, der har vugget hende igennem alle barndommens ferier.
Det er dejligt at være på vandet igen.
Hendes egen båd ligger på land i København, til renovering.
Og sin lille elskede topersoners jolle har hun solgt.
- Den lå i mine forældres have i Ærøskøbing i fem år, og det havde jeg det dårligt med, siger Lotte Reiter .
- Både hører til på vandet.
Som hun selv.
Den 32- årige botaniker er der ikke hele tiden. Lige nu arbejder hun faktisk på kontor i storbyen det meste af tiden.
Men hun er datter af en bådebygger og sejler og opvokset på en ø, så det er vandet - og al lyset og vinden omkring det - som
hun søger til, når endorfi nerne slipper op.
- Der falder ro på i hele mit system, når jeg sidder her, siger hun.
For fem år siden oplevede hun et brud med en kæreste, som hev hende helt ned i dyndet.
Så gav hun sig til at ro.
- Jeg blev eliteroer og trænede ni gange om ugen i to år.
Det lærte mig, at jeg også har en stræber i mig, og at der altid er nye døre at åbne. Men det var også vandet, der gjorde godt.
Altid vandet, fortæller hun.
- Der er noget helende over at kigge på bølger. Bølger er bevægelse, siger hun.
Næste gang, hun selv bevæger sig for alvor, bliver det jorden rundt på eget skib sammen med kæresten.
De skal runde De Kanariske Øer, Brasilien, Sydafrika, Madagaskar... Og når de vender hjem, håber hun, at de er blevet til tre. Eller fire.
- Vi regner med at lave børn undervejs. Kvinder føder overalt i verden, så kan jeg vel også, smiler hun, februarbarnet, der selv er overbevist om, at hun er lavet en lys forsommernat på en båd.
- Jeg har aldrig fået at vide, at noget ikke kunne lade sig gøre, siger hun, mens hendes far kravler rundt på kutteren og af og til kalder myndigt på hendes hjælp.
Efter gymnasiet rejste hun således jorden rundt alene.
Hun syr venindernes brudekjoler.
Blogger på nettet for at finde sit sprog, og hun har lært sig at køre på motorcykel, surfe og elske snedkerarbejde efterhånden, som drømmene bød det.
Da hun spurgte sin far, hvad han mente om, at hun ville sejle jorden rundt, svarede han: - Det ville ikke overraske mig, hvis du sagde, at du ville være astronaut.
Siden har de to foræret hinanden rejsebeskrivelser til hver eneste jul og fødselsdag.
- Jeg ville være rigtig ked af at sidde en dag og ikke have lyst til at lære noget nyt.
Det behøver ikke at være en jordomsejling, det kan også bare været et nyt sprog, siger Lotte.
Normalt bor hun og kæresten på båden i København, når de ikke renoverer den, og mens de tjener penge til rejsen.
- Jeg har ingen Webergrill eller friværdi. Der er ikke noget, der binder mig nogen steder, andet end mennesker. Jeg kan godt lide fornemmelsen af, at vi bare kan kaste fortøjningerne og sejle væk, hvis vi får lyst til det, konstaterer Lotte Reiter .
Hun har sat afrikanske " Hakuna Matata"- frikadeller i ovnen nede i kabyssen, hvor boghylder, kludetæpper og en gammel brændeovn vidner om masser af levede timer med familie og venner.
De krydrede deller begynder at dufte helt op på dækket nu. Vi kravler ned sammen med Søren, der finder Ærøøl frem og en god historie.
Oppe og ude er aftensolen og himlen blevet varm og orange, som den bliver i august. Og vi kan høre jazzmusik fra kajen i Ærøskøbing.
- Jeg elsker troperne, men der er intet, der kan måle sig med en nordisk sommeraften.
Hvis man kunne få lys på pilleform, ville mange slippe for psykofarmaka, tror jeg, siger Lotte.
Selv sidder vi bare og vugger lidt og drømmer.

FAKTA LYKKE OG LYSE NÆTTER
De danske sommernætter er lyse, men flygtige. Som lykken? Det undersøger vi, mens lyset svinder.

FAKTA I NAT
Solen går ned klokken 21.20.
Solen står op klokken 05.23.
Temperatur: 15 grader KILDE: DMI

FAKTA LYKKEN ER
... at forfølge sine drømme.
KILDE: LOTTE REITER

Billedtekster: Himlen over havet, hvor drømmene bor. Og hvor fremtiden skal formes for Lotte Reiter og hendes kæreste. De vil gerne være tre. Eller fire.
- Jeg elsker troperne, men der er intet, der kan måle sig med en nordisk sommeraften, siger Lotte Reiter.
32-årige Lotte Reiter er vokset op på en båd. Bogstaveligt talt. Som 14-årig lå hun på dækket og sov en hel sommerferie, og så var hun vokset ud til sin fulde højde.

FOTO: CARSTEN BUNDGAARD