Jeg har lige overhalet en rotte på Nordre Ringvej, lige ud for Glostrup Hospital!
Det bette kræ ræsede afsted på kørebanen, inde langs midterrabatten. Mit gæt er, at det var angst der drev den i langt højere grad end ambitionen om at komme i form. Hvordan den har fået forvildet sig ud midt på så befærdet en vej, kan man kun gisne om...
Selvfølgelig har du overhalet den. Du fiser jo afsted.
SvarSletNu har jeg normalt ikke så ondt af rotter, men det er jeg på nippet til med denne. Jeg håber den får en god middagslur, og ikke er blevet klippet af en bil forinden.
Majsen, jeg sad faktisk i firmabilen, det var derfor jeg kørte ude i midtersporet (der ville jeg aldrig vove mig ud på cykel, grin). Og jeg havde det som dig, fik altså lidt ondt af kræet.
SvarSletStakkels rotte! De er selvfølgelig ikke rare at have inde i huset eller i kloakerne, men det er kloge og renlige dyr. Og nuttede som kæledyr ;-)
SvarSletJa Madame, det var lidt synd for den. Jeg har heller ikke noget imod rotter som dyr, men bryder mig ikke om dem som smittespredere. Og eftersom et rottepar kan blive til over 900 rotter i løbet af et år, er vi nødt til at bekæmpe dem i et vist omfang.
SvarSletJeg synes det er lidt synd. For nyligt så jeg to skader som havde fanget en rotte i et hjørne nedenfor mine vinduer. De skader var vist et par rigtige sadister. Jeg vidste slet ikke at fugle kunne finde på sådan noget. Men de nød at pine den stakkels rotte, som ikke havde en chance for at slippe væk, selv om den slog koldbøtter og alt muligt når de hakkede i den med deres næb. Det var væmmeligt at se på.
SvarSletJens, det ER synd - men desværre også de barske realiteter. Og naturen er nådesløs, som du lige har oplevet det med skaderne. Tænk på, hvordan spækhuggere kyler rundt med deres byttedyr (søløveunger, piiiv!), eller hvad med vores tamme huskatte? De kære kæledyr forvandles til grusomme bødler, når de bruger timer på at 'lege' en mus til døde...
SvarSletOg det er jo netop derfor at Michel Houllebecq skriver, at "naturen er noget forbandet svineri".
SvarSletHan skriver det naturligvis for at provokere natur-romantikerne, men jeg er helt enig med ham. Naturen er ikke for sarte sjæle.....
Nej Jens, det er den ikke. Og selv en nøgtern og pragmatisk biolog som jeg kan også blive lidt sådan, aiiii altsååååå ;-)
SvarSlet