18.7.08

Tillykke Mandela

I dag fylder Nelson Mandela 90.

Han har været en af mine helte, siden jeg i syvende klasse, det år hvor han blev løsladt efter 27 år i fængsel, skrev en dansk stil om ham. Jeg begravede mig i research om ham og skrev en stil, som høstede roser, og som jeg stadig har i mine gemmer et sted. For den blev rigtig god, og jeg holder af at kunne rejse tilbage og hilse på idealisten, der skrev ordene. Jeg var 14 år gammel og med en glødende tro på, at en mand som Mandela – symbolet på frihed og forening af racerne - kunne gøre op med apartheid. Han fik sin sag for, gjorde han.
At kampen for lighed og fred så stadig ikke er slut i Sydafrika, kan man vist ikke klandre ham for.

For mig er han indbegrebet af forsoning og tilgivelse, vedholdenhed og ydmyghed.
Jeg blander mig hermed i det globale kor af lykønskninger.

2 kommentarer:

  1. Det var lærerigt at se hvordan en statsmand som Mandela klarede sig, og det er dejligt at se, at han har opnået så meget.

    Hørte du Jørgen E. Petersen fortælle om at Mandela har fået lavet en kopi af den bolig, han havde i de sidste år? Han skulle have været ude efter 24 år, men da han ikke ville frasige sig, at politik har noget med voldelige midler at gøre, blev han i fængslet, og styret gav ham da vicefængselsinspektørens bolig, villa med swimmingpool og pænt stor; den har han fået bygget en kopi af et andet sted.

    Også tillykke herfra.

    SvarSlet
  2. Det vidste jeg ikke Donald. Hvor er det her blogeri dog en gave. Man lærer så mange ting...

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!