24.7.08

Tjek af bryster

Videnskab.dk skriver i dag, at en ny undersøgelse har vist, at det ikke har nogen gavnlig effekt at lave egentjek af sine bryster for at opdage brystkræft. Det eneste man angiveligt får ud af selv at tjekke sine bryster er en øget risiko for unødvendige vævsprøver. Undersøgelsen er godt nok lavet på russiske og kinesiske kvinder, og masser af forskning viser, at hyppigheden af kræft er langt lavere i Asien og Østeuropa end i resten af verden. Det kan måske forklare, hvorfor der ikke er den store forskel mellem gruppen af selvundersøgende kvinder og gruppen af kvinder, der ikke undersøgte sig selv? (Hvilke kvinder vil i øvrigt stille op til en undersøgelse, hvor de får at vide, at de ikke må undersøge sig selv for mulige tegn på en dødelig sygdom?!?!?! Hvis jeg røg i den gruppe, tror jeg, jeg ville snyde....)

For tre år siden var Kræftens Bekæmpelse faktisk også fremme med udtalelser om, at selvundersøgelse ikke mindsker risikoen for at dø af brystkræft. Og at det tilmed giver falsk tryghed at lade sin læge om at stå for undersøgelsen. Den metode til opdagelse af brystkræft, hvor man opdager flest knuder er stadig mammografien, men det er fortsat omdiskuteret, hvorvidt screening reelt redder liv. Peter Gøtzsche, som er leder af Nordisk Cochrane Center på Rigshospitalet, har flere gange påpeget, at der ikke er dokumentation for, at mammografiscreening forhindrer dødsfald ved brystkræft. Hans analyser har dog været til heftig debat og man fortsætter ufortrødent screeningerne, fordi det fortsat er det bedste alternativ, der findes. I USA anbefaler man således mammografiscreeninger helt ned til 40-årsalderen. Mange gange glemmer man dog at oplyse om de risici, der er forbundet med mammografien, som jo er en røngtenstrålebaseret undersøgelsesmetode.

Hmmmm....

Når jeg tænker på at et kvinde som Jane Plant selv opdagede alle sine cancerknuder (hun er blevet behandlet for brystkræft ikke mindre end fem gange!), synes jeg, det er lidt tankevækkende, at anbefalingerne til selvundersøgelse langsomt trækkes tilbage fra så mange fronter. Var Plant bare heldig?

Hvad skal man egentlig tro på?

8 kommentarer:

  1. Som med alt andet i forhold til min krop, synes jeg nu fortsat det som udgangspunkt er en udemærket ide selv at mærke efter.
    :o)

    SvarSlet
  2. Ja, det må du sørme nok spørge om, Lotte! Man må nok tænke over efter, hvad man har det bedst med, enten selvundersøgelse, ingenting eller mamografi. Min mor opdage en knude ved selvundersøgelse, den var ganske lille, men hun døde af den 5 år senere.

    SvarSlet
  3. Sådan har jeg det også Bitten. Jeg hørte i går endnu en af de historier om piger, der ikke opdager de er gravide før langt henne i graviditeten. Hende her var i uge 36! SEKSOGTREDIVE!!! Så kan man da ikke være i særlig god kontakt med sig selv og sin krop, hvis man ikke opdager, at et levende væsen af den kaliber vokser inde i en selv???

    SvarSlet
  4. Madame, det er jo nok netop en historie somo din mors, der er med at til at tegne billedet af, at selvundersøgelserne IKKE virker - for hun døde jo. Men jeg vil nu gerne tro, at man ved at opdage knuderne selv har en større chance for at overleve, end hvis man slet ikke tjekker efter.
    Har du læst Jane Plants bog 'Dit liv i dine hænder'?

    SvarSlet
  5. Ahem ... er det nu Lotten jeg lige skal bruge min middagspause til fuldstændigt at ydmyge mig selv med at fortælle om dengang jeg mærkede liv (ahem) før jeg overhovedet mistænkte at vente mig? Og at lægen ikke troede mig før grundige undersøgelser og så i øvrigt vurderede min termin næsten 2 mdr. ved siden af(trods mine protester)således at jeg først ved en scanning i hvad der viste sig at være 20. (!!!) graviditetsuge fik officielt papir på at vente mit 3. barn?
    Så meget for at være i god kontakt med sin krop.
    Jeg er dog lige så stille ved at lære det. :D

    SvarSlet
  6. Wauw Bitten!!! Og det var endda ikke første gang, du var gravid, smil - men hey, 20. uge er altså heller ikke det samme som 36 ;-) Jeg bliver bare så forundret, når det sker. Men selvfølgelig kan der være et hav af årsager til, at man ikke opdager det lige med det samme... umiddelbart har jeg nok bare troet, at hvis man er fuldstændig i balance med sig selv og sin krop, har styr på menstruationen etc., så må man da opdage det?
    Jeg ved reelt ikke en rygende fis om, hvordan det egentlig føles - bare at det er meget forskelligt fra kvinde til kvinde og fra graviditet til graviditet - så hvem ved, om jeg selv opdager det med det samme, det sker???

    SvarSlet
  7. Nej, jeg har ikke læst Jane Plants bog, men det vil jeg gøre - tak for tippet, Lotte!

    SvarSlet
  8. Madame, jeg tror, du vil kunne lide den. Den ligger fint i tråd med meget af det, der pt. diskuteres omkring kostens indflydelse på vores helbredstilstand. Og så er hendes egen historie meget tankevækkende.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!