Fighter blev dræbt i går. Han var alt for lidt bange for biler, og det blev desværre hans skæbne.
Den lille kat, der bosatte sig hos mine forældre i efteråret, havde vokset sig til lidt af en personlighed. En frygtløs lømmel, som klatrede i træer, gik med i drivhuset, når der blev vandet og hoppede op på vasken for at iagttage en, når man børstede tænder. Han fulgte en som en lille hund og var altid klar på leg og gale streger.
Nu er hans lys brat blevet slukket, og hans jordiske rester ligger i fryseren og venter på, at mine forældre kommer hjem fra ferie.
Og jeg sidder og snøfter og har så meget grød i stemmen, at jeg har været nødt til at stille telefonen om til receptionen, mens jeg får styr på mig selv. Jeg siger til mig selv, at han havde et godt liv, så længe han var her, men det gør mig ikke mindre ked af det.
Tænk at man kan blive så berørt af, at en kat dør...
Man kan virkelig blive meget berørt og ked af det, når en kat dør!
SvarSletHar prøvet det.
godt man kan blive rørt når ens dyr græder...ellers holder det ikke Lotte...
SvarSletÅh, jeg forstår dig fuldstændig, Lotte! Det var dog forfærdeligt. Da Min Trold døde sidtse år, fik jeg straks Sofus - og det er mit allerbedste råd til at komme over tabet. Det håber jeg, dine forældre vil gøre.
SvarSletStakkels kat, stakkels dig. Knus.
SvarSletØv, sikke en meddelelse at få... Man bliver jo følelsesmæssigt knyttet til de små bæster :-)
SvarSlet>Marianne
SvarSletJeg har jo også prøvet det før, men da har kattene alle været over 10 år gamle. Fighter blev kun ti måneder...
>Anne
SvarSletJeg er heller ikke flov over at jeg bliver berørt, det er bare lidt upraktisk, når man sidder og tuder på arbejdet.
>Madame
SvarSletDet ved jeg ikke, om de vil. De har jo Findus, og det var slet ikke planen at have to katte. Fighter inviterede bare sig selv.
>Sifka
SvarSletTak for knus. Katten mærkede heldigvis ikke noget (tror vi), for det skete brat.
>Kagekone
SvarSletHam her var virkelig noget særligt...han vil blive savnet.
Det bliver man da selvfølgelig - og gudskelov da! Det er en voldsom måde - men forhåbentlig har det så været smertefrit. Ens kolleger tager ikke skade af at se, at man er menneskelig, Lotte!
SvarSletÅh nej - jeg ville simpelthen blive så ulykkelig hvis det var mine, at jeg sagtens kan forstå dine følelser. Puha.... det hjælper en lille smule at vide, at det gik hurtigt.
SvarSletHan ligner en stor, dejlig basse!
Det er fuldt forståeligt Lotte, klemte selv en tåre, da hundene blev hentet. Og de har endda kun skiftet ejer.
SvarSletDet gør mig ondt Lotte.
SvarSletÅh nej lille Fighter med det fantastiske fjæs.
SvarSletDet er bare om at holde fast i, at han har haft et godt om end alt for kort liv.
Og så lever han jo videre i det der katteformede hul, man får i hjertet, når de forsvinder.
Når noget rør ved ens hjerte så bliver man berørt - nu kan laban jage videre uden at frygte biler......
SvarSletLotte - det var trist - uhhhhh altså du skriver så tårene triller.
SvarSletman kan så trøste sig med at Fighter har haft et fantastisk liv på Ærø.. jeg aer din kind Lotte
SvarSletSender mine tanker og tröst - min faldt ned fra 12 meter og overlevede mirakulöst, men der er nok ikke mange flere liv at fråse med.
SvarSletÅh Lotte, man bliver SÅ ked af det, jeg kender det også alt for godt og jeg føler virkelig med dig! Men de der kræ VIL jo ud og jage og så må man åbne døren og glæde sig hver gang de kommer hjem igen. Du får et kæmpe knus næste gang vi ses.
SvarSletOg skøn kommentar med katteformede huller i hjertet, dem har jeg en del af :o)
Det er OK med mig at være rørt! Jeg kan heller ikke lade være at blive rørt når du beskriver, hvordan den lille fyr interesserede sig for, hvad der skete i drivhuset og hvad mon der sker oppe ved køkkenvasken ... "NED!" siger man måske, og det er som om katten svarer "nåjajaja tag det roligt..."
SvarSlet