4.8.08

Kulturel kajakpolo

I lørdags havde jeg sat min gamle romakker stævne og sammen tog vi afsted til Bryggen for at snuse lidt til årets Kulturhavn-arrangementer. Det primære trækplaster for os var kajakpoloen, hvor Noras Hus (som vi kender tilbage fra studietiden) skulle spille kamp. Og jeg skal da lige love for, at der er tale om en publikumvenlig sport! Kampene varer 2x10 minutter og der er høj intensitet i spillet hele tiden. Banen har tilmed en længde, der gør hele kampen let at overskue.



Efter damekampen snuppede vi lige en herrekamp også - og hvis der havde været knald på hos damerne, så var der hæsblæsende action hos herrerne! Det var helt umuligt ikke at blive revet med.



Jeg er tit cyklet forbi Københavns kajakpolohold, når de træner på kanalen ude ved Christiania, men jeg havde aldrig set en rigtig kamp, så det var lidt af en oplevelse. Og jeg fik sådan lyst til at prøve selv. Spillerne ser ud, som om de har det sjovt - selv når det går vildt for sig.

Jeg tror, jeg ville elske det.

7 kommentarer:

  1. Så er det da bare at komme i gang. Det er da lige noget for dig. Sjovt ser det ud :-)

    SvarSlet
  2. > MrsCute
    Hvis bare jeg havde tid...hvor ville jeg gøre mange ting ;-)

    SvarSlet
  3. Ja for den da - det er da lige en Lotten ting det der.

    Men jeg kunne vist også selv have fundet smilet frem, ved at iagttage kampen. Selvom jeg er en ægte landkrabbe.

    SvarSlet
  4. jeg har det på samme måde. Jeg tror det er enormt sjovt og jeg har tit haft lyst til at prøve selv.

    SvarSlet
  5. Jg tror, jeg ville have fundet det fint at nøjes med at se på - men det ser til gengæld rigtig sjovt ud. Dejligt at høre at I morede jer :-)

    SvarSlet
  6. Jeg er skeptisk! Jeg tror ikke på at det er sjovt:-)

    SvarSlet
  7. >Majsen
    Det var virkelig underholdende!!!

    >Jens
    Så har vi det på samme måde. Jeg kan bare ikke lige se, hvornår...

    >Madame
    Det kan vist godt gå lidt voldsomt for sig, men det er mest blandt herrespillerne. Det er god underholdning.

    >Donald
    Ha ha :D

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!