18.9.08

Skøn snail mail

Så fik man lige et postkort fra Seychellerne.
Afsendt i maj! Det kan man da kalde langsom ekspedition... Jeg gad nok vide, hvilken rute det kort har taget for at komme til Danmark?
Nu vidste jeg jo godt, at min kære ven var så heldig at deltage i et bryllup med sand mellem tæerne på en ø i det Indiske Ocean, men jeg vidste ikke, at han havde haft overskud til at betænke mig med et postkort og overraskelsen var derfor ekstra stor over at modtage hans hilsen så mange måneder efter.
Måske har der siddet en lille postnisse et sted og besluttet at tilbageholde kortet og så først lade mig modtage en dosis tropisk stemning og lokkende ord om en fantastisk destination nu, hvor sommeren er rejst sin vej fra Danmark.
Uanset hvordan og hvorfor, var det dejligt med en kulørt og kærlig hilsen på en gråvejrsdag!

6 kommentarer:

  1. Det var dog utroligt, at det kan tage så lang tid at få et postkort - men ja, det er lige nu, det er sjovt at se en varm sandstrand.
    Jeg læste bag på Politiken om et postkort, der var kommet frem med 50 års forsinkelse :o)

    SvarSlet
  2. der er nu noget over snail mail...
    :-)

    SvarSlet
  3. Det var da heldig det kom på gråvejsrdag, så kunne sprede lidt solskin

    SvarSlet
  4. Madame, den historie tror jeg også, jeg har læst :)

    Anne, det er der. Det har var bare en usædvanligt langsom snegl ;)

    Kom så i gang, du har helt ret! Det var godt timet :)

    SvarSlet
  5. Uanset hvor sent de kommer så glæder de jo! Måske især når det er så totalt overraskende og minder os om, at der er en verden uden IT osv. Det tiltaler mig!

    SvarSlet
  6. Tror du ikke bare det har været med skib?
    Eller måske har det siddet fast i en postsæk? Eller sækken har siddet fast i en båd ... nå nu kører jeg næsten i ring:-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!