På Danmarksekspeditionens blog har indlæggene været ustadige som vejret, uregelmæssige i deres hyppighed - sådan må det nødvendigvis være, når selve ekspeditionen er hovedfokus og internetforbindelsen hundedyr - men der er lige kommet et nyt indlæg, hvor kaptajnens søster, Josephine, skriver levende og malerisk om nordlys, hvalskeletter og brændeovnsvarme - og dertil en finurlig fortælling om mandskabets højtideligholdelse af en af søens stolte traditioner. Hun beskriver vendedagen således:
Det går i sin enkelhed ud på, at den 1. i hver måned defilerer den samlede besætning under andægtig tavshed ud i motorrummet, hvor pin-up-kalenderbladet bliver vendt, efter man først har taget behørigt afsked med sidste måneds model, og vendt og drejet fordele og evt. ulemper ved denne. Når man har sikret og forhørt sig grundigt om, at ingen har smugkigget på næste måneds dame, vender maskinmesteren bladet, mandskabet sukker og ånder tungt. Og vi kan nu begynde beåndede samtaler om fordele- og evt. ulemper ved septemberpigen.
Jeg kan slet ikke stå for den slags...
Ak ja, hvis det var dagens oplevelse for Josephine, behøvede hun ikke at rejse så højt mod nord - men det er jo et vidunderligt billede fra livet om bord på et skib :-)
SvarSlet>Madame
SvarSletJeg tvivler på, at det var dagens oplevelse - blot var det en lille anekdote fra livet til søs. Hendes beskrivelse af nordlyset ved Jan Mayen er en læsning værd :)
God lille fortælling:)
SvarSletSikke en herlig fortælling. Ved dog ikke helt om jeg skal fortælle den videre til min husbond, som er maskinmester og (endnu?) ikke har været sejlende...
SvarSlet>Sifka
SvarSletJeg synes den var så fin. Kender din sømandsbjørn mon noget til sådanne vendedage? Fnis.
>Kagekone
SvarSletFortæl du bare - jeg tror ikke, det skader :-D