Madame fortalte tidligere i dag om, hvordan hun husker sin barndom i glimt.
Det fik mig til at mindes dette billede, der opsummerer en stor del af de glimt, jeg selv har fra min barndom. Jeg ville have været velhavende i dag, hvis jeg havde fået en krone for hver time, jeg har brugt på moler og bådebroer, iført røjsere og redningsvest, udstyret med spand, fiskenet og en klemme i en snor. Opslugt af rigdommen i det våde element. Jeg har ikke tal på de hundestejler, tangnåle, krabber og søstjerner, jeg har fanget og observeret som barn, men det blev til mange.
Langt de fleste ekspeditioner på molerne foregik i selskab med lillebror, og sådan var det faktisk det meste af tiden, også når vi var andre steder. Indtil vi begyndte i skole, var vi hinandens allerbedste legekammerater. Så fik vi naturligvis nye venner hver især og dermed blev vi mere bare hinandens bedste kammerater. Det er vi stadig. Trofaste og bundsolidariske. Som ærtehalm.
Men vi har ikke fanget hundestejler sammen i årevis…
Men vi har ikke fanget hundestejler sammen i årevis…
Måske man sku’…?
Jeg har de samme barndomsminder. Utallige timer er brugt med fiskenet. Heldigvis har vi kunne give oplevelsen videre til vores 3 piger og selv om de nu er 16, 13 og 9 år, så er de stadig jævnligt at finde på molen med hoved vendt mod vandet og enden lige i vejret. Jeg elsker, at de elsker det.
SvarSletLotte, jeg tror, at I to trænger til at fange nogle hundestejler sammen igen og genopfriske jeres minder på molerne. Herlig læsning - tak fordi du tog tråden op :o)
SvarSletTangnåle er verdens sejeste dyr...:-)
SvarSletJeg elsker i øvrigt de billeder af Lille Lotte.
Klart at i skal tage på fangsttur sammen om det så er til molen i Ærøskøbing eller en kano i Furesøen, om det er for at fange hundestejler, aborrer eller sild, om det endda blot er en prøvetur med Stålstjernen, det er ligemeget. I skal passe på dette kostbare venskab.
SvarSletOline, velkommen her. Hvor er det dejligt, at dine piger har de samme oplevelser. Jeg vil også elske, hvis mine børn får det ligesådan.
SvarSletMadame, det kunne være. Niecebarnet er også så stor nu, at hun vil synes det er sjovt.
Majsen, ja de er cooool. Og tak. Vi er lidt kære i olietøj og redningsveste, er vi ikke?
Donald, min bror og jeg taler i telefon sammen et par gange om ugen og ses jævnligt, så der er vist ingen fare for, at vores venskab går hen og visner. Vi hjælper hinanden og bakker op, lytter og ved at vi hver især altid kan regne med den anden. Det er så værdifuldt, at det ikke kan vejes eller måles - endsige erstattes. Så vi værner...