13.10.08

Lidt mere om helte

For knapt et år siden skrev jeg noget om helte. En af dem var Poul Thomsen. Jeg skal overhovedet ikke tage æren for det, men pudsigt er det, at DR2 nu også har taget fat om heltene. Helt konkret Monopolets helte. Og i går var det Poul Thomsen de portrætterede. Jeg synes, de slap ganske hæderligt fra det, og for mig var det et hyggeligt gensyn præget af uforfalsket, rendyrket nostalgi. Den mand har virkelig formået at gøre en forskel i årenes løb - uden at romantisere det at omgås dyr, det være sig kæledyr, avlsdyr eller vilde dyr, har han kæmpet for dyrevelfærd og respekt for vore venner med finner, fjer og pels - for nu at bruge en vending fra en oversættelse af en anden stor dyreelsker, Gerald Durrell. Durrell vil jeg skrive om en anden dag, for han fortjener om nogen et indlæg for sig selv.

Jeg er ikke blevet biolog for ingenting. Min opvækst har været naturnær og fyldt med nysgerrig udforskning af livet omkring os. Så det kan næppe undre, at Poul Thomsen var en af barn- og ungdommens store forbilleder... Jeg er vokset op med en bedstefar og en mor, der ikke kunne se et nødstedt dyr, uden at tage det med hjem i pleje. Og det smittede. Min bror og jeg har hjembragt utallige udhungrede pindsvin, der ikke var gået rettidigt i hi og endnu flere fugle - påkørte, anskudte eller groggy efter møder med egen reflektion i vinduesruder. Altid for at møde åbne arme, lun halm, sprøjter med sukkervand, loppekure (sådan nogle pindsvin har MANGE lopper), mad og kærlig pleje indtil patienterne kunne sættes ud i det fri igen. Udover det lille dyrehospitals sporadiske beboere har vi holdt katte, mus, kaniner, marsvin, høns, ænder, gæs, fisk og en enkelt skildpadde. Aldrig noget voldsomt eksotisk, selvom jeg dog senere, da jeg var flyttet hjemmefra, i en årrække havde et akvarium med små afrikanske sporefrøer.
På den nærmeste gård havde de køer og grise, får, høns, katte og hunde og jeg har ikke tal på de timer, jeg har brugt derovre sammen med den gamle bondemand. Jeg fik lov at sidde i fodervognen, når grisene skulle have grutning og lærte tidligt fornemmelsen af en kalvs suttereflekser på en hånd at kende. Jeg så lam komme til verden og høns forlade den igen.
Og jeg erfarede, at der medfølger ansvar og arbejde, når man gerne vil holde husdyr.

En lille Lotte i sit es - ca. 1980

Jeg er opdraget med respekt for naturen og et kærligt omend pragmatisk forhold til dyr. Meget lig den indstilling Poul Thomsen altid har givet udtryk for. Og det har betydet, at jeg ikke har noget problem med at spise kød, så længe dyrene bare ikke har lidt. De kaniner, vi havde i mit barndomshjem, blev altså spist. Også selvom vi havde kælet for dem under hele deres opvækst. Hvis man er udset til at ende som en steg, må et liv fyldt med leg, kærlighed og god plads da være at foretrække? Skulle jeg vælge, ville jeg ti gange hellere være sådan en kanin, end jeg ville være en lille bling-bling-klædt skødehund i en skuldertaske.

8 kommentarer:

  1. Jeg ville gerne have set Monopolets helte med Poul Thomsen - øv. Han var en enestående formidler i sine udsendelser. Og så er det varmt og dejligt at læse om din barndom, Lotte. Sådan en barndom ville jeg gerne have haft :-)

    SvarSlet
  2. Jeg så Poul Thomsen, han ser stadigvæk ud til at være en flot og hjertevarm mand.
    Og jeg smiler af dit indlæg om dine mange barndomsdyr. Jeg har selv været en mor, der lod børnene "samle" på dyr :-) Vi har selv haft kalve, og jeg har selv mærket sutterefleksen på mine fingre. Vi har også spist dyrene - helt uden problemer for vores børn. Så jeg kan nikke genkendende til dine ord. (1 af sønnerne er dog blevet vegetar som voksen!)
    Dejlige varme erindringer du her deler med os :-) Tak for det. Hvor er det godt, at du påskønner din barndom på den dejlige måde.
    Du har virkelig haft en god og tryg barndomstid.

    SvarSlet
  3. Charlotte Illum Larsentirsdag, 14 oktober, 2008

    Hej Lotte - jeg har siddet reflekteret over flere af dine indlæg - læst dem igen - nu hvor feriedagen lader det sig gøre... reflekteret over omkostningerne ved at følge en drøm... og nydt din dejlige barndom med dyr og bondemand med tid... Ludvig har også altid haft en bondemand i sit liv - gad vide om han vil huske det når han bliver stor. Lige nu siger han ting som "Jeg ve` godt det".. "Glæ`er du ikk` dig" hans Ærøske slår mere og mere igennem.. Vi fulgte vores drøm, flyttede til vores drømmeø, og vi blev så meget rigere af det.. det vil jeg aldrig fortryde at vi tog det spring... at vi turde.. Knus fra Ærø

    SvarSlet
  4. Poul Thomsen og Balter var jo vores børne og ungdoms tv - det samlede jo familien lørdag aften. I samme gænge kan jeg heller ikke lade være med at nævne Søren Rye som jeg også holder meget af :-)

    SvarSlet
  5. Godt du fik set udsendelsen (som kan ses på nettet her), for selv jeg, der troligt har siddet klistret til skærmen alle årene, kunne ikke rigtig huske, at han lagde sig ud med så mange, fx landbruget, svineavlerne osv.

    Og når vi i dag står ved køledisken, er det Den Gode Historie om frilandsgrisen, øko-hønerne og de dansende køer, der skal sælge landbrugsprodukterne... Tankevækkende.

    Jeg selv har som barn (og ung) rendt hysterisk rundt i huset og viftet med den nyslagtede kos tunge af bare iver over, at der også findes den slags kød. Og selvom jeg aldrig kunne spise min hund, er det objektivt set lidt spøjst, at nogle dyr er "mad", andre er "ven". Og kastanjer et sted midt imellem...

    SvarSlet
  6. åh Lotte altså, du kan da lige skrive det jeg tænker :-)

    Jeg har ofte tænkt på vegetarer der ikke spiser kød, mon de heller ikke har sko på lavet i læder? eller ønsker sig en lækker taske?

    Lige om et lille minut skal vi en tur itl dyrlægen med vores lille nye Fie...og det tager gerne laaaang tid, for nu skal der snakkes.--både om dyr, men også om alt andet...vi har en af verdens bedste dyrlæger...

    JEg kommer selv fra et hjem uden dyr, men ville ikke undvære hverken hund, katte fugle eller hvad vi ellers har af levende væsner ...godt jeg lærte Eddie at kende :-*)

    SvarSlet
  7. Jeg tror min nevø bliver som dig, Lotte - og jeg synes, at det er fantastisk at se den respekt han har for dyrene.

    Jeg er desværre opvokset med en mor fra det 'sorte' Nørrebro (som min far sagde) - og som var rædselsslagen for dyr... det begrænsede sig til katte, som jeg dog elskede højt.

    Det er en skøn ting at opleve den glæde børnene oplever ved den kontakt - noget sundere end at sidde foran skærmen af den ene eller den anden slags!

    SvarSlet
  8. Det sorte Nørrebro: det sagde man i 50'erne og frem igennem 60'erne. Men fra midten af 60'erne begyndte man at nedrive nogle af de bygninger, som var erklæret kondemnerede (der måtte ikke bo nogen). Det var på den måde "byggelegepladserne" opstod.
    Men det var noget andet, jeg ville skrive: Din beskrivelse af pindsvinene med lopper og de andre dyr er dejlig og bestyrker mig i troen på at det er bedst for børn at vokse op på den måde - selv om ikke alle automatisk ville være dyrehospital. Jeg tror man lærer noget om liv og død og fødsel og kærlighed, som man ikke lærer i den skole, jeg har oplevet - en skole, som i øvrigt var rigtig god, og hvor man arbejdede på at udligne de sociale forskelle.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!