Ekstremitets-gnaver

Jeg har nu været hos Mr. Wang ti gange. Behandlingsindsatsen har været koncentreret om nakken og ryggen, og efterhånden er det primært én finger, som fortsat sover. Akupunkturen har med andre ord hjulpet meget, men alligevel ikke helt så meget, som jeg havde håbet på. De sidste par dage har jeg nemlig igen haft ondt i hele underarmen, og alle fem fingre har nærmest konkurret om at sove mest. Det er værst om natten og morgenen, men fortager sig heldigvis i løbet af dagen. Når det går ud over nattesøvnen, melder frustrationen sig dog for alvor, og i dag fortalte jeg så Mr. Wang, at jeg syntes, det var blevet værre igen. Han trykkede mig et par steder i nærheden af albuen, og jeg skal love for, at jeg nærmest hang oppe under loftet.

"Du arbejd marjt mæ mus?"

Det måtte jeg jo erkende, hvortil Mr. Wang bare nikkede med sit lille, skæve, vidende smil.
Musearmen fik et par nåle og efter et par minutter var det lige før, man kunne høre mine fingre snorke. Det var meget lidt rart, men det føltes til gengæld helt vildt, da han fjernede nålene igen og fingrene straks og på nærmest magisk vis vågnede op til dåd. Ingen tvivl om, at han havde fat i noget af det rigtige.

De sovende fingre er åbenbart et symptom på flere ting, for de forskellige fingre sladrer om, hvor i kroppen, nerverne til dem bliver klemt - og når de som mine sover hele bundtet, så er der en vis sandsynlighed for, at der er problemer mere end ét sted.
Mens jeg således må se i øjnene, at jeg ikke er repareret færdig endnu, kan jeg jo vælge at glæde mig over, at jeg trods alt (langt om længe) får gjort noget ved det - og så ellers væbne mig med lidt mere tålmodighed.