Gensynsglæde, glimmerbøsser og godt selskab

Vi kom, vi så, vi gjorde store øjne. Vi skålede og spurgte, vi fortalte og forklarede, vi lyttede og lo.

Gårsdagens succesfulde træf med Donald, Jens, Marianne, Marianne og Joan fik tilføjet en dejlig bonus, da Jens efter kalorieindtag på RizRaz lokkede os med på byens ældste bøsseværtshus. Her skulle være så meget julepynt, at en vis Gertrud Sand godt kan pakke sin sture kass mæ æ jowlpønt væk igen. Angiveligt er der tale om lidt af en attraktion, som det ville være synd ikke at opleve.

Og han overdrev ikke, den gode Jens! Der var simpelthen glimmer og glitter og glade jul for alle pengene! Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig, men min fantasi rakte i hvert fald ikke helt til julepynt i en størrelse og et omfang, som på samme tid fik mig til at føle mig meget lille og meget stor. Lille fordi julekuglerne var på størrelse med fodbolde og guirlanderne tykke som telefonpæle, stor fordi de hang så tæt og så lavt under loftet, at man næsten var nødt til at dukke sig for bare at komme ind i lokalet.

Med diskokuglen snurrende til at kaste lys rundt på denne overdådige og gennemført overdrevne udsmykning, var der et sandt glitterhav i loftet, på væggene og i vinduerne - og krydret med en ubønhørlig strøm af julemusik fra højtalerne var det umuligt ikke at blive smittet bare en lille smule af stemningen (selv jeg, som ellers ville have forsvoret at kunne mønstre nogen som helst form for julestemning efter på jobbet at have gloet på julepynt siden juli!).

Så der sad vi så, en lille sluttet blogkreds, med smil på læben, vådt i glassene og smurte tungebånd. Snakken gik, latteren bølgede og tiden fløj. Pludselig var der gået næsten fire timer og jeg syntes kun lige, vi var gået i gang. Men en familiefødselsdagsmiddag var programsat til samme aften, så der var ingen vej uden om. Nu glæder jeg mig bare til næste gang. Præcis en måned efter juleaften. Muligvis med lidt mindre glimmer, men forhåbentlig med lige så godt og hyggeligt selskab.

(Bonusinfo: Glimmerbøsse er det danske navn for Meligethes aeneus, den lille sortgrønne, metallic-skinnende bille, som elsker farven gul - men det var altså ikke dem, der holdt til på Centralhjørnet)