28.11.08

Nedlagt ver. 2

Denne gang var det så mig, det gik ud over.
Influenzaens symptomer tog tilløb i går formiddags, og kom for alvor buldrende ved fyraftenstid. Feber, ondt i knolden og ømhed i resten af kroppen toppet op med kvalme i rigt mål.
Jeg var så sølle, at jeg måtte krybe under dynen på sofaen og lade kæresten agere både chauffør og indkøber. Det tegnede ikke godt for weekenden, hvor vi havde planer om at skulle isolere styrbord side af salonen.
Men efter en længere samtale med den store hvide telefon, et par panodiler og en lang (omend urolig) nattesøvn iført uld fra top til tå, er jeg nu på benene igen.
Måske var det slet ikke influenza, men bare noget, jeg havde spist?
Hvad end det nu var, som sendte mig i dørken, så er jeg atter oppegående - lidt slap i koderne dog - og har været et smut hos Mr. Wang. Han havde fået et afbud, så min time på briksen blev forlænget med næsten en halv time. Slet ikke så tosset.
Jeg tror dog, jeg venter med at slå et smut forbi Samka i Nyhavn til i morgen eftermiddag.

6 kommentarer:

  1. Sikke en redelighed, Lotte! Men godt trods alt at du er bedre i dag end i går. Det var nok ikke influenza, når det går fremad allerede - det er da positivt. Håber at Mr. Wang kunne nogle kinakneb,så du bliver så god som ny igen ...

    SvarSlet
  2. Godt at læse, at du har det bedre nu,end i går/nat!

    Jeg ønsker dig en god weekend, måske med lidt afslapning i ;0)

    SvarSlet
  3. Nu passer du lige godt på Lotte, ik.... Jeg har planer om at prøve at nå Nyhavn imorgen :-)

    SvarSlet
  4. Jeg håber, du har det bedre nu, for alt andet er da irriterende. Samka blev iøvrigt fint omtalt på TVfyn i aftes.

    SvarSlet
  5. Det er godt at du er ovenpå igen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det måske har været en reaktion på din jobsituation. Det har måske gjort dig så stresset, at din krop har reageret på det. Jeg håber du passer godt på dig selv i weekenden.

    SvarSlet
  6. Kære alle
    Tak for jeres kommentarer :-) I dag har jeg det helt godt igen, så måske har Jens ret. Måske var det stress. Måske var det noget, jeg havde spist, som jeg ikke kunne tåle. Men influenza var det i hvert fald ikke. Heldigvis.
    Jeg har haft en dejlig dag (hvis man ser bort fra, at jeg har baldret en hammer ned over venstre tommel, så den nu er ude af funktion) og i morgen tegner også godt.

    Også rigtig god weekend til jer.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!