22.1.09

Barndommens vintre

Donald skrev i går om isvintre.
Det fik mig til at mindes...


Jeg var to år - næsten tre - i isvinteren 78/79. Dengang gik snedriverne helt op i første sals højde, og min mor måtte gå på arbejde på ski (for hjemmesygeplejersker holder ikke snefri). Nogle år senere lå der kæmpestore snedriver omkring fastelavnstid, og jeg var klædt ud som Anders And med maske, matroshat, sømandstrøje og hvide strømpebukser. Jeg har et billede af mig selv, hvor de tynde tøseben nærmest går i ét med driven, jeg står på.

Jeg har, med en barndom på en lille ø, oplevet de smukkeste isskruninger! Og den vinter, Donald fortæller om, husker jeg især for, at min far var nødt til at gå på isen med en stor sav og save en bræmme væk omkring båden, for at den ikke skulle blive skruet ned af isen…

Jeg husker vintre, hvor jeg har stået på ski i bakkerne omkring Bjergby i Vendsyssel, når jeg var på vinterferie hos min moster. Vi var også en gang ude at køre med kane... Jeg husker vintre, hvor vi var en hel flok unger, der løb på skøjter i det inddæmmede nor på Ærø. Fornemmelsen af iskolde tæer, trods flere lag uldne sokker, ligger helt tydeligt i kroppens hukommelse.

Jeg erindrer også en med al ønskelig tydelighed den vinter i syvende klasse, hvor jeg brækkede næsen (på mig selv) og måtte køres til lægen med en sneplov. Undervejs var jeg med til at hive en tankvogn op af grøften og det tog en evighed at nå ud til vagtlægen, der blot konstaterede, at bruddet ikke krævede gips og at jeg i øvrigt skulle holde mig i ro i flere UGER! (Ikke populært, når der lå masser af dejlig sne udenfor!!!)

Underligt at tænke på, at man kan sige ‘da jeg var barn…’ og vide, at der er børn i dag, som slet ikke har oplevet noget lignende!

Får vi mon sne inden foråret?

20 kommentarer:

  1. Det må være skønt at kunne huske de vintre så (nærmest) minutiøst. Jeg husker dem desværre ikke.

    Mon ikke vi får et lille snedrys. Der plejer da at komme en smule som dækker de første vintergækker og krokusser ;-)

    SvarSlet
  2. Anita, jeg husker mange detaljer..måske også hjulpet lidt på vej af gamle fotos? De gamle billeder har jeg dog ikke her, de står hos mine forældre - så noget må jo være lagret i erindringen.

    Lidt sne pynter jo - selvom der skal en del til, for at de ser kønt ud i København (det bliver så hurtigt til noget grumsetgråt noget, hvis ikke der er rigtig meget af det).

    SvarSlet
  3. Uhhhh... de kolde taer i skoejterne glemmer jeg aldrig. Det gjorde helt ondt i dem. Jeg husker de vintre som var det i gaar - og joesses, hvor var det fedt.

    SvarSlet
  4. Jeg husker også en ting fra 78-79, nemlig at jeg fandt ud af at efter en times spadseretur var fingre og tæer ikke kolde mere, gjorde ikke ondt mere, forudsat at man altså havde passende med tøj og sokker og handsker på. Kroppens hukommelse - ja :-)

    SvarSlet
  5. Det må bestemt have været nogle skønne og smukke vintre :-) Og det er jo også derfor, at vi ø-boere samler masser af forråd til om vinteren, man ved jo aldrig.
    God weekend herfra.

    SvarSlet
  6. Sikke nogle fantastisk minder, Lotte! Det er nok fordi, du er vokset op på en ø, at I har været så overgivet til naturen. Jeg mindes ikke noget, der har nået dine minder til knæene, bortset fra at vi har været sneet inde 1 dag for 2 år siden :-)

    SvarSlet
  7. Ja, jeg er helt sikker på at vi får sne inden foråret - selv om det sikkert kun bliver en lille smule. Men jeg er 100% sikker på at det kommer.

    Jeg kan huske at min far skovlede sneen sammen på gårdspladsen med traktoren og så byggede vi en kæmpestor sneborg. Men det bedste jeg husker, var når vejret var godt og alle hestene blev lukket ud på marken. Da havde de jo været i stalden længe, så de drønede rundt og rullede sig i sneen. Jeg kan slet ikke lade være med at smile når jeg tænker på det.

    SvarSlet
  8. Orv, du gør det igen, Lotten, inspirerer, jeg må dele min oplevelser om hvad vi kaldte Vinterkrigen på Lolland.

    Og du har ret i, at det er er trist, at børn ikke har oplevet det, det var stort.

    SvarSlet
  9. Selvfølgelig får vi sne inden foråret kommer! Vi får masser af sne...
    Jeg husker også de vintre da jeg var barn. Jeg kan huske, at vi havde isvinter engang midt i 70´eren og vi kunne gå ude midt i havnebassinet. Det var en vild oplevelse og jeg forundres stadig nar jeg ser billederne derfra.
    Men vi har da også haft meget sne, mens jeg har haft børn. (Ældste er født i 1991) Vi har været sneet inde et par gange, så de har oplevet sne i DK.

    SvarSlet
  10. Åh ja, barndommens isvintre! Husker skiture i skoven, kælketure i parken hvor det gjalt om at komme så tæt på vandet som muligt uden at falde i, skøjteløb det frosne sund, snefri fordi skolen lå på landet og var umulig at nå frem til.

    Ved den første sne heroppe, bliver jeg 5 år igen :-)

    SvarSlet
  11. ja, det er sgu da mærkeligt. Min søster er syv år yngre end mig, og hun har slet ikke haft noget af alt det. kan huske hvordan vi legede rundt i sneen, og noget med ski og kælke. Det er langt ude, ikke, KH

    SvarSlet
  12. Tina, når jeg tænker på is og skøjter, kan jeg næsten mærke kulden i de klemte tæer :-D

    SvarSlet
  13. Donald, man siger jo, at kroppen husker ting, som hjernen af og til har svært ved at huske (torturofre vil desværre give mig ret). Professionelle dansere benytter sig faktisk af dette, når de skal lære nye koreografier - nogle bevægelser 'sidder' simpelthen i dem i forvejen pga. de mange, mange, mange gentagelser i øvelokalerne.

    SvarSlet
  14. Johanne, det er nemlig lige det :-) Vi er så egern :-D

    SvarSlet
  15. Madame, jeg føler mig på mange måder priviligeret over, at jeg har haft en opvækst der hvor jeg har. Det har givet mange ubetalelige oplevelser gennem min opvækst.

    SvarSlet
  16. Jens, det må have været et herligt syn, når de kåde heste kom ud i sneen :-) Smukt minde...

    SvarSlet
  17. Zette - det er jo det vi bloggere gør. Inspirerer hinanden. Denne her gang, var det Donald, som satte skub i snebolden...

    SvarSlet
  18. Oline, de gange jeg har gået på et frossent hav, glemmer jeg heller aldrig :-) Der var også en vinter, hvor vi stod på skøjter på den botniske bugt - men det er en helt anden historie.

    SvarSlet
  19. Grønlandspost, det lyder vel nok forrygende med skiture i skoven. Det har jeg stadig til gode...

    SvarSlet
  20. Julia, jeg kom bare til at tænke på, at det var lidt vildt, at jeg er blevet så gammel, at jeg med rette kan sidde og sige 'den gang jeg var barn...'

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!