4.1.09

Den sidste dag før den første dag

Det er søndag. Det er sidste feriedag.
I morgen tager jerg hul på et spritnyt tilværelseskapitel.
Min kommende chef har lige sendt mig en sms om, at første dags starttidspunkt er rykket til 9.30. Det er i orden. Jeg er ikke den, der bliver gnaven over at få en blid start oven på en lang juleferie med sene aftener og ditto morgener.

Det er søndag. Der er åbent på biblioteket og jeg har fire bøger, som står på reservationshylden og venter på mig. Dem henter jeg om lidt, men venter med at læse i dem til i aften. For det er jo søndag, jeg har stadig ferie, og det er tid til endnu en tur på havnen for at arbejde på båden. I går fik jeg konstrueret et nyt halvskot til afskærmning mellem kortbord og vådt sejlertøj. Jeg følte mig som en snedkerlærling, der lige har bestået sin svendeprøve!

Jeg glæder mig til resten af i dag. Jeg glæder mig til i morgen. Det er da luksus!?

15 kommentarer:

  1. Det er nemlig luksus! når hverdagen ikke skræmmer forude. KH J

    SvarSlet
  2. Kære Julia, velkommen her!
    Jeg glæder mig sådan til at begynde på mit nye job og føler mig meget priviligeret over at have det sådan.

    SvarSlet
  3. Det bliver rigtig spændende for dig. Jeg skal selv begynde på jobbet efter seks uger hjemme, men det bliver vist først fra tirsdag.

    Go' søndag:)

    SvarSlet
  4. Det er den slags luksus, der er én super velundt :-) Rigtig god søndag og rigtig god jobstart i morgen.

    SvarSlet
  5. Du er heldig med, at dit bibliotek har åbent. Det har mit ikke og der ligger et par bøger, som kommer til at koste en lille bøde. Hmm...

    Pøj pøj med imorgen ;-)

    SvarSlet
  6. Ej, hvor skønt. Jeg elsker også at starte noget nyt. Der er en særlig jomfruelig spænding, når nye kapitler begyndes. Uberørt og smukt. Alt kan ske. Held og lykke med jobbet. :)

    SvarSlet
  7. Jeg synes det er spændende og jeg håber at du bliver rigtig glad for det nye job. Held og lykke i morgen!

    SvarSlet
  8. God fornøjelse i morgen - det bliver spændende med alt det nye!

    SvarSlet
  9. Pøj pøj med i morgen Lotte.. :-)

    SvarSlet
  10. Sifka, det bliver også en slags frisk start for dig, gør det ikke? Jeg blæser lidt god karma afsted til din første dag tilbage på jobbet.

    Grønlandspost, tak skal du have! Jeg håber også, du har haft en god søndag og får en god tilbagepåjobbet-dag i morgen.

    Belle Blues, tak :-) Jeg kender min 'nye' chef - han har været min chef før i et andet firma, og jeg ved, vi arbejder godt sammen - det giver en god ro, så jeg kan fokusere på de sommerfugle der har med selve de nye jobopgaver at gøre.

    Jens, jeg tror, jeg bliver rigtig glad for det. Jeg kommer til at skrive og kommunikere en masse, hvilket jo er det, jeg synes er så fedt!

    Nille, jeg kommer til at arbejde sammen med en flok inspirerende mennesker i et spændende miljø - what's not to like? Jeg glæder mig :-)

    Tak Anne :-)

    SvarSlet
  11. Jeg håber, du bliver glad for dit nye job, Lotte, det lyder så spændende.

    SvarSlet
  12. Jeg håber, du har haft en god dag på jobbet :0)
    At de tog godt i mod dig.

    SvarSlet
  13. Madame, jeg har haft en skøn første dag og det tegner til at blive en gennemgående god oplevelse!

    Marianne, jeg er blevet taget RIGTIG godt imod og har haft en dejlig dag i dag.

    SvarSlet
  14. Godt at se et billede af halv-skottet. Det ser lovende ud! Flot :-)

    SvarSlet
  15. Tak Donald! Jeg er faktisk også lidt stolt af mig selv ;-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!