4.2.09

Kaptajn Reiter - Prinsernes læremester

Min mors fars far havde i første halvdel af forrige århundrede et gymnastik- og fægteinstitut i Jorcks Passage. Han hadede den samtidige Kaptajn Jespersen af et godt hjerte, for de to var lige ivrige sundhedsapostle og udbredere af gymnastikpædagogiske principper, men Jespersen løb med al opmærksomheden, fordi han gennem sine udsendelser i radioen nåede ud til den bredere befolkning. Jespersens mantra "En sund sjæl i et sundt legeme" blev med tiden allemandseje. Men oldefar var nu ikke ganske uden succes heller.

Alfred Aage Reiter var kaptajn i både den danske og den svenske hær, og et sted i DR's arkiver ligger der et klip, hvor man ser Kaptajn Reiter kommandere en flok rekrutter udendørs i det bare undertøj for at gøre arme-stræk-arme-bøj-øvelser. På sit institut underviste han især det bedre borgerskab - adskillige af datidens fine damer har sprunget rundt i gymnastikgevandter og gjort armsving og knæbøjninger i den store sal under akkompagnement af en gammel håndoptrukken grammofonspiller. Bagefter kunne de få varmt brusebad i omklædningsrummet, hvor en stor gasopvarmet kobberkedel leverede det varme vand.

Oldefar var en gentleman, ingen tvivl om det, og det var (i følge ham selv) et rent uheld, at han en gang kom til at slå en modstander ud ved knockout til en bokseopvisning. For boksning var en ganske anden sag i 20'ernes Danmark end det er i dag. Udover at besidde et vist talent udi boksning var Kaptajn Reiter en glimrende fægter og underviste skam også i denne ædle disciplin. Ikke alle eleverne kom dog til instituttet for at træne. To af dem fik privatundervisning, for blandt eleverne figurerede Kronprins Frederik (senere Kong Frederik IX) og arveprins Knud, som min oldefar indførte i kunsten at håndtere en kårde.
Hans egen hustru trænede også hos ham, og min oldemor havde åbenbart talent (eller også var de kun ganske få kvindelige fægtere i 20'erne?) - i hvert fald kom hun hjem fra Paris med en medalje og havde vakt stor opmærksomhed ved at vinde over den franske mester.

I dag er det lige præcis 70 år siden, der i Nimbs selskabslokaler blev afholdt Jubilæumsopvisning for min oldefars institut. Instituttet findes desværre ikke længere, men gode gamle Nimb i Tivoli har overlevet tidens tand, ligesom disse to små stykker gulnet papir, som min mormor har gemt i alle årene.

Ærbødigst.

8 kommentarer:

  1. Skøn historie - og nogle ASICS-aner at være stolt af ;-)
    Jeg kan glimrende forestille mig deres "træningstøj" dengang... det kan ikke have været behageligt at hoppe rundt i!

    SvarSlet
  2. Det må være ret sjovt med sådan historie i familien, det er da noget at være stolt af :-)

    SvarSlet
  3. man bliver varm i maven når man kan følge sin slægt langt bagud...hvor er det en dejlig beretning Lotte...

    SvarSlet
  4. Sikken skøn historie. Det er så sjovt når man kan følge sin familie tilbage i tid og der finde sjove og skæve historier. Som barn syndes jeg tit at det blev lidt for meget fordi det ligesom blev noget man skulle leve op til, men i dag elsker jeg alle historierne.

    SvarSlet
  5. Ej en sjov historie! Det er da en familie, man kan være stolt af. Tak fordi du deler den med os.

    SvarSlet
  6. Arme bøj-arme stræk. Skønt!

    SvarSlet
  7. Hvor er det morsomt, at din oldefar har undervist kongehuset i gymnastik. Men jeg kan da godt forstå, at Kaptajn Jespersen ikke var populær hos Kaptajn Reiter!

    SvarSlet
  8. Jeg elsker at høre om tidligere tiders liv, og din oldefar lyder som en meget spændende mand! Min mormor var en stor fan af kaptajn Jespersen og hans gymnastik. Han var flere gange på besøg hos hende og underviste de unge husholdningselever.
    Dejligt at din mormor har gemt de to kort :O)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!