24.3.09

At blande sig eller lade være...

Mandag sidder jeg og sveder i ergometeret i den lokale fitness-kedel. På min venstre side har jeg min trofaste træningsmakker, der sveder lige så bravt. Vi er godt i gang med vores program, da jeg på min højre flanke får selskab af et lille blonderet nips, som tydeligvis enten aldrig har siddet i et ergometer før eller også aldrig er blevet ordentlig instrueret i brugen.
Hun assisteres af hugsiddende, slikhåret, svulmende, solarielødet fyr, som hepper hende igennem højt tempo for fuld belastning på maskinen. Hun puster og kæmper. Det ser mildt sagt rædderligt ud…

Hendes fuldstændigt håbløse brug af maskinen udløser prompte en indre dialog i mig. Skal-skal ikke blande mig med et par gode råd? Egentlig har jeg ikke lyst. Jeg sidder og passer min egen træning og er ikke ansat som fitnisse. Ingen har bedt mig om gode råd eller instruktion. Jeg kunne bare passe mig selv – men det er åbenbart svært for mig at træne, når noget katastrofalt udseende ”træning” foregår lige ved siden af.

Jeg kunne jo være bedøvende ligeglad med, hvordan nipset træner og med hvordan slikhårsfyren (fejl)instruerer. Jeg kunne forsøge at ignorere hendes potentiale for at påføre sig selv en skade pga. forkert brug af maskinen. Det er jo reelt ikke min hovedpine.

På den anden side er jeg uddannet instruktør fra DFfR (Dansk Forening for Rosport) og har da vist også roet en kilometer eller to i et ergometer i tiden som Team Danmark-roer, så måske kunne nipset rent faktisk få noget godt (i hvert fald bedre) ud af sin træning, hvis jeg åbnede munden. Jeg kan bare ikke lide at trække ’elite’kortet’. Jeg bryder mig til gengæld heller ikke om at være vidne til forkert brug af en romaskine.

Hvad ville du have gjort i min situation?

17 kommentarer:

  1. Nu har jeg ikke forstand på den slags træning, men hvis jeg haft det, og oplevede det du gjorde, og havde den viden som du har, havde jeg sagt det, jeg ville ikke se på, at et menneske "blev ødelagt", af en idiot til træner.
    Nå, - det er bare min mening.Mkh. Vibeke
    PS. hvad gjorde du???

    SvarSlet
  2. Jeg ville være i samme dilemma som dig...og har jo ikke roet på dit plan :-*), men har så sandelig også set ekselpler på forkert roning i ergometre...det er svært at blande sig, men måske man kunne gøre det så snart instruktøren var smuttet videre til den næste?
    Man bør vel give lyd fra sig, hvis man ser noget galt...men nemt er det ikke
    Hvad gjorde du?
    (åh det gør helt ondt når man ser personer i ergometre, der bakser med at få armene op over knæene...både frem og tilbage i roforløbet)

    SvarSlet
  3. Uhh, den er svær!
    Jeg ville have været i syv sind lige som dig... tror lige i den situation at jeg ville ende med ikke at sige noget, men ville stensikkert ærge mig over det bagefter.
    Hvad gjorde du?

    SvarSlet
  4. den er svær især når der er instruktion på. Hmm mine børn synes jeg blander mig for meget, når jeg ser noget rundt omkring, så jeg havde nok sagt noget ;-) Hvad gjorde du?

    SvarSlet
  5. Jeg tror, det ville komme an på mit overskud den dag. Om jeg havde enerigen til at hjælpe helhjertet til, i stedet for at gøre et halv forsøg, som måske alligevel ikke vil blive taget i mod.

    SvarSlet
  6. Bland dig Lotten. Du har jo sådan en dejlig personlighed, så det ville ingen tage ilde op. Det er trods alt en god gerning du gør. Du vil have det fint med dig selv tror jeg.

    SvarSlet
  7. Jeg ville helt klart have holdt min mund
    (men have haft svært ved det!!)

    SvarSlet
  8. Jeg holder med Lillian: Jeg ville holde mund, men tænke alt muligt :-)

    SvarSlet
  9. Jeg ville nok ikke have sagt noget. Men jeg siger som Majsen, at du burde blande dig, fordi du kan gøre det på en god måde - og vende en evt negativ situation med dit smil.

    SvarSlet
  10. Jeg ville sige: "Ih hvor ser du godt ud!" og så ville jeg tilføje "men det er ikke fedt at overse farerne ved overanstrengelse."

    Ligesom et hold jeg var på sagde til manden, der trængte til et bad: Ih! Nu skal vi hjem og have et bad. Jeg sagde forsigtigt noget om at han måske skulle finde en anden skjorte, der hang et eller ved den. Han kom også næste dag med en anden skjorte - men lugten var den samme ramme kropslugt, som tydede på at han ikke selv kunne lugte det. Vi luftede ud ...

    SvarSlet
  11. Du har jo baggrunden i orden, så hvis det havde været mig havde jeg ikke kunnet holde min store kæft lukket. Det stakkels pigebarn der har fået en kærreste der æælsker lyst hår (uden at kunne se forskel på den ægte og den falske vare) tror jo det er rigtigt det fjolset fortæller! Jo jo, han træner jo meget - eller tager han de dersens forbudte stoffer der får muskler til at gro?
    Som du kan se: Jeg havde IKKE holdt mund!

    SvarSlet
  12. Jeg ville under ingen omstændigheder have sagt noget med sådan et Chippendale-fjols til stede. Hvis hun havde været alene - og man kunne antage, at hun ikke havde prøvet før eller vidste, hvordan den skulle bruges - så måske... men det er en svær situation!

    SvarSlet
  13. Åh den er svær. Jeg tror ikke jeg ville kunne lade være med at blande mig, hvis jeg havde din viden.

    SvarSlet
  14. Jeg kan se, at meningerne er lige så delte, som mine tanker var splittede i situationen.
    Jeg skal ikke holde jer hen i uvished længere, men indrømmer hermed, at jeg ikke kune tie stille.

    Jeg spurgte, om det var ok, at jeg lige kom med en lille kommentar. Spurgte om det var første gang, nipset sad i en romaskine (det var det IKKE?!?!?!). Prøvede på mild vis at indikere, at hun ville få mere ud af sin træning, hvis hun byggede rotaget i maskinen op på samme måde som man gjorde, hvis man sad i en robåd. Forklarede i meget korte træk grundprincipperne, hvortil slikhår kommenterede, at 'det havde han da prøvet at forklare hende' (nøi, jeg ville blive gnaven, hvis jeg var nipset! Sad han lige der og insinuerede, at hun enten ikke ville lytte eller også var dum?!). Jeg sagde, som det var, at jeg syntes, det var ærgerligt, hvis hun ikke fik det optimale ud af sin træning. Hendes svar var, at hun 'jo bare skulle træne intervaltræning'.
    ?????
    Okay, sagde jeg, men det kan man jo også godt gøre, selvom man bruger maskinen rigtigt. Det var bare for at være venlig.

    - Og det var helt okay. Sagde de. Jeg er nu ikke helt sikker på, at de også mente det. I hvert fald har jeg en mistanke om, at slikhårsfyren ikke syntes det var helt okay ;-)

    Jeg tav faktisk om min bag- og bevæggrund. Måske skulle jeg have sagt, at jeg havde noget at have det i???
    Måske skulle jeg bare have holdt min mund...???

    Jeg er stadig i tvivl. Jeres kommentarer har ikke gjort mig mere sikker :-D

    Men I skal lige have et TUSIND TAK for alle jeres input!

    SvarSlet
  15. Jeg ved heller ikke hvad jeg havde gjort. Allerede i første beskrivelse lyder de jo som nogle mennesker der ikke bryder sig om at andre påpeger deres fejl og magler.

    Men den dag jeg måske tager mig sammen og begyder at træne, så håber jeg bestemt at jeg møder nogen som gider at hjælpe mig, hvis jeg ikke kan finde ud af det. Og det kan jeg sikkert ikke! :(

    SvarSlet
  16. godt du gjorde som du gjorde... men det sørme svært, for tit bliver ens gode intentioner taget ilde op :-)

    SvarSlet
  17. Jens, der findes da heldigvis også gode instruktører - de behøver jo ikke være sådan nogle fjolser som slikhårsfyren alle sammen. Og når man er ny i et træningscenter, kan man jo benytte sig af, at der de fleste steder er folk ansat, som kan instruere en i korrekt brug af maskinerne.

    Anne, jeg har det også okay med at jeg intervenerede. Men du har helt ret!!! De kunne lige så godt være blevet sure.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!