Jeg har et indlæg her på bloggen, som bare lever sit eget liv.
I juni sidste år skrev jeg et indlæg om lidelsen Night Terror, som primært rammer børn, og som desværre ikke er særlig godt undersøgt i Danmark. Netop manglen på information om Night Terror, eller natterrædsel, som det også kaldes, må være årsagen til, at der - ti måneder efter indlægget blev skrevet - stadig er liv i kommentarfeltet.
Statcounter fortæller mig, at der til stadighed er en jævn strøm af søgninger på "night terror", "nightterror", "nights terror" og "pavor nocturnus" (det sidste er lidelsens latinske betegnelse) - og selvom det ikke er alle læsninger af indlægget, som fører til kommentarer, virker det som om, har lige netop dette indlæg tydeligvis har sin berettigelse.
Jeg synes ikke, jeg selv kan bidrage så meget til debatten og har valgt at lade indlægget få sin egen lille autonome hylde, hvor mennesker, som rent faktisk har praktiske erfaringer, kan skrive og debattere. Det er ganske forunderligt at følge - ogdet glæder mig, at en række frustrede forældre til børn, som lider af Night Terror, har fundet et forum, hvor de kan udveksle erfaringer og dele viden.
Det er sjovt med sådan et indlæg der lever sit eget liv. Jeg har også sådan to indlæg og hvor jeg til stadighed overraskes af at det lige er dem der besøges.Det viser jo også at vores indlæg ikke er døde i morgen :-)
SvarSletDet er da et dejligt pænt klap på skulderen, at man har sådanne indlæg liggende, som folk vender tilbage til.
SvarSletJeg vil sætte mig til at læse med på debatten om night terror, da jeg (selvom jeg for længe siden har rundet de fem år) indimellem lider af lignende symptomper.
He he he...på min blog er det indlægget om: "Hvorfor æbleskiver hedder æbleskiver". Vist knap så oplysende og debaterende som dit :-)
SvarSletMen hvor er det interessant læsning igennem kommentarerne. Og vildt lærerigt og uddybende, som man kommer ned.
Det var spændende at du har en blogpost, der lever sit eget liv. Jeg kan også se, at der er visse ord på min blog, der til stadighed søges efter, bl.a. 'Ellen Bentzen' og 'kendtes gravsteder' ...
SvarSlet>Shabby
SvarSletJeg synes, det er svært at forudse, hvilke indlæg, som vil blive læst meget, og hvilke, der ikke rigtig appellerer til nogen.
>Mona
SvarSletNu lærte jeg noget nyt om dig :-) jeg har jo også fundet ud af, gennem kommentarerne til indlægget, at det desværre ikke altid stopper i barndommen, men at nogle voksne fortsat oplever natterædsel.
>AB
SvarSletJeg ved nu ikke...det er da ikke uinteressant, hvorfor æbleskiver hedder æbleskiver :-D Min mor putter fx æblemos i!
>Madame
SvarSletKendtes gravsteder!! Der kan man bare se. Jeg får en del søgninger på 'speltpandekager' og på 'dyrkning af basilikum' - men det er ikke noget der fører til ret mange kommentarer.
Yikes - det led jeg af som barn, men heldigvis voksede jeg fra det. Det var haesligt!
SvarSlet