Der er dage, hvor jeg bare ønsker mig et helt 'almindeligt'' liv.
Sådan et liv, hvor man har fri, når det er fyraften. Et liv, hvor man ikke konstant har lidt dårlig samvittighed. Et liv, hvor man ikke hele tiden spekulerer over udfordringer og mulige løsningsmodeller. Et liv, der ikke er præget af store mål og drømme, som har en masse omkostninger. Et enklere liv. Et mere forudsigeligt liv. Et mere ordinært liv. Måske endda et lidt mere kedeligt liv.
I dag er en af de dage.
Men når jeg læser mine ord, kan jeg ikke alligevel ikke helt forstå, at jeg kan have det sådan. For jeg har faktisk selv valgt den her tilværelse. Jeg kunne jo bare vælge noget andet. Jeg er ikke tvunget, nødsaget eller på nogen anden måde forceret til at føre det liv, jeg fører. Jeg er ikke lænket til min hverdag. Jeg lever ikke en fastlåst, dikteret, skæbnebestemt tilværelse.
Jeg har en drøm. En vision. En passion. Kald det hvad du vil, essensen er den samme. Og for at nå i mål, må jeg bringe ofre. Så længe omkostningerne overstråles af gevinsten, er det sliddet værd - men der er bare dage, hvor prisen synes højere end andre.
I dag er en af de dage.
.....
I morgen er det anderledes.
Jeg ved nemlig, at jeg i virkeligheden er vanvittig priviligeret.
Man må godt blive lidt træt ind imellem.
SvarSletDet ved jeg godt, søde Sifka. Jeg ved det...bare der ikke er for mange af de dage i streg.
SvarSletTror følelsen er helt normal. Græsset er altid grønnere på den anden side, som de siger. Så længe refleksionen ender, hvor din gør - nemlig ved det aktive valg og værdsættelsen af de gode ting - så er der ikke grund til bekymring. :)
SvarSletBelle, du har ret. Jeg bekymrer mig heller ikke for alvor - jeg længes bare af og til efter noget, der minder lidt mere om hverdag. Når et projekt har stået på så længe som vores, så er der reserver, som er blevet tæret på og ressourcer, som er blevet slidt - og hvis jeg så samtidig drænes for overskud på andre fronter, kan der komme dage, hvor jeg bare drømmer om villa, webergrill og ligusterhæk :-D Men ikke ret længe!!!
SvarSletNogle gange kan man godt længes efter en forudsigelig og veltilrettelagt hverdag uden alt for mange udsving.
SvarSletI morgen er det bedre, men åh, hvor jeg kender det, og jeg har enddan både Weberen og ligusteren, men jeg savner mit køkken. Faktisk plejer jeg at trøste mig med, at jeg ikke er dig, - som har måtte flytte ud af mit hjem mens det bliver sat i stand...
SvarSletDet er vel i høj grad i mellem kontrasterne at livet leves og er?
SvarSletJeg tror du rammer meget rigtig med hvorledes de fleste af os har det til tider.... Og jeg ville elske at have en helt almindelig hverdag, men hvad er det i grunden?
SvarSletJeg tænker som Marianne, findes der "en helt almindelig hverdag" ? Jeg tror det ikke, jeg tror der er udfordringer i alle hverdage og ved alle job. Indimellem tilpas og engang imellem for meget, men det er vel også det livet handler om, at mestre hverdagen og finde en balance i hverdagen?
SvarSletDet er nok svært at sætte sig ind i det reelle liv, det er - for mig i hvert fald. At skulle bruge al sin fritid på en bestemt ting - men jeg ved i hvert fald, at når jeg nu sidder og overvejer, hvor jeg skal bruge min sparsomme ferie - så tænker jeg tit på dig, som om ikke længe bare lige kan nå alle de steder...
SvarSletDen oplevelse, der følger efter, bliver bare det største i Jeres liv - og så er de dage absolut glemt; det ved jeg!
>Grønlandspost
SvarSletJa - selvom man inderst inde jo udemærket ved, at man ville kede sig rynket, hvis man fik, hvad man i et øjebliks udmattelse ønskede sig.
>Kagekone
SvarSletDu har fat i noget meget vigtigt - for det som er med til at trække tænder ud i det her projekt er jo netop, at vi er lidt rodløse samtidig med. Vi bor ikke der, hvor vi helst vel - og efter flere år med uudpakkede flyttekasser bliver man bare lidt træt...
>Zette
SvarSletDet er jo det! Vi sætter mere pris på højdepunkterne, når vi har set, hvordan der ser ud i bølgedalene.
>Shabby
SvarSletDer findes jo ikke noget 'almindeligt' liv. Men jeg ønsker mig af og til et liv, hvor det er muligt at have en aften, hvor man ingenting har på programmet. Eller et liv, hvor man rejser væk, når man har ferie, tager i sommerhus eller på familiebesøg i weekenderne. Dyrker nogle lidt mere jordnære fritidsinteresser. Har tid til at lave håndarbejde og læse bøger.
Men jeg ved jo også godt, at jeg slet ikke egner mig til den form for tilværelse. Jeg ville straks sørge for at udnytte tiden til alle mulige andre ting, hvis ikke jeg var opslugt af bådprojektet.
>Oline
SvarSletVist har alle deres udfordringer i hverdagen - men man behøver jo ikke udfordre sig selv som vi gør konstant. Vi har fx ikke kunnet bo i vores eget hjem i to år. Samtidig med at vi siger nej og fra til rigtig mange ting, fordi vi er nødt til at holde fokus på båden, hvis vi nogensinde skal blive færdige.
Jeg bilder mig ikke ind, at jeg ikke vil komme til at opleve udfordringer, når vi engang er færdige med at renovere og kan flytte tilbage. Tværtimod.
>Nille
SvarSletVi gør jo kun det her, fordi vi stadig tror på, at sliddet bliver opvejet af gevinsten. At drømmen er strabadserne værd. Men der er altså dage, hvor jeg bare ønsker mig mere 'ordinære' udfordringer.
Jeg tror det vigtigste er den evne til overblik og bedømmelse af situationen, som I er ved at udvikle - og det har jeg slet ikke nogen baggrund for at mene, for jeg har vist aldrig været igang med så stort et projekt. Du har vist fået mange modstridende og mærkelige bemærkninger fra din familie og venner. Din far har ikke erfaring med stålskrog, men er sikkert en god støtte alligevel.
SvarSletMålrettethed og analyse af situationens muligheder, det er jo det, du udviser. Træthed en gang imellem kan man nok ikke undgå. Det almindelige liv må du prøve senere :-) men ærligt talt, man må kunne kombinere det hele lidt mere, så der er almindelige opmuntrende og glade dage ind imellem. Selvfølgelig er det rart at tænke på at sejle rundt i Caribien og besøge Margarita eller Sct.Thomas, men alligevel, det er jo ikke det hele, så der skal åbenbart flere aspekter med i planlægningen.
Du må tale med folk, som har sejlet over Atlanten. Uden sammenligning iøvrigt var min søn gast på en 36fod båd fra Dakar til Fransk Guyana; de kom ud for et stormvejr så roret gik i stykker. Men de overlevede og endte i blikstille, så kystvagten slæbte dem ind til Guyana.
Du må nok også skelne mellem folk, som det er lykkedes at gøre noget stort/mellemstort og som har erfaring med, hvad det kræver, og så os andre, der bare ævler ;-)