Dunede dykkere

I havnens yderbassin holder to edderfuglehunner til med deres syv fælles unger. Den største trussel mod edderfugleunger er normalt sølvmågerne, som synes at sådan en lille brun dunbold er vældigt delikat - men vi har ikke ret mange måger i havnen, og derfor forbliver edderfuglenes kuld som regel nogenlunde fuldtallige, mens de vokser sig for store til at være sølvmågebytte. Jeg ved ikke, om de to hunner er de samme, som vi også havde fornøjelsen af sidste år, men jeg fristes til at tro det.
Hos edderfugle er det hunnerne, som står forbåde udrugningen og den efterfølgende yngelpleje, mens hannerne udelukkende deltager i forplantningen. Disse to hunners fællesskab om de syv små dundværge er derfor prisværdigt - og praktisk.

Normalt er edderfuglene ikke meget for at komme, når man lokker - de er meget mere mistroiske og sky end svanerne og gråænderne i havnen, men i dag lykkedes det at lokke den lille flok med et pitabrød. Mødrene holdt vagt, mens ungerne boltrede sig - og sikke et show!!

Edderfugle hører til den gruppe andefugle, som kaldes dykænder, dvs. de søger deres føde ved at dykke efter den. Og dykke, det gør de åbenbart fra de er helt små! Det lykkedes ikke ordentligt med kameraet at indfange undervandsaktiviteten fra min plads på molen, men det var noget af en udfordring at fange alle syv unger oven vande på én gang. Som små projektiler dykkede de. Langt ned. Vandet er stadig så klart, at det var muligt at følge deres dyk helt til bunden (som vel er et par meter nede, der ved molen) og jeg var behørigt imponeret. Jeg har siden læst på lektien og fundet ud af, at voksne edderfugle kan dykke helt ned på tyve meters dybde!!!

Så lærte jeg også noget nyt i dag!