14.7.09

Samlergenetisk udfordret

Jeg er udstyret med et samler-gen,som ikke kommer bag på nogen, hvis de kender mine forældre. Jeg har samtidig en kæreste, der (med hans egne ord) nærmest er et egern - du ved, samlesamlesamle, gemmegemmegemme, og så have depoter rigtig mange steder!

Anne skrev i går om, at hun har fået taget sig sammen til at rydde op i sit kælderrum - og det indlæg satte nogle tanker i gang. For hvad vi skal stille op, når vi om et år skal leve permanent og udelukkende på båden, det har jeg ikke helt gennemskuet.
Vi er nødt til at finde et sted at opbevare en hel del ting (ALLE mine bøger, ALLE hans bøger, mine symaskiner, hans lysbord, slikautomaten, de udstoppede søpapegøjer, stiletterne, de kinesiske drikkeskåle og tepotter, fotoalbums, dias og negativer, spisestuestolene, et lille hjørneskab, malerier og smykker - alt det, vi virkelig ikke har lyst til at skille os af med) - det bliver lidt af en udfordring, for vi skal finde et sted, hvor tingene kan stå tørt (dvs. ikke i en kælder) og frostfrit (dvs. ikke i en lade, udhus, skur eller lignende) OG hvor der er en forsikring som dækker. Der er faktisk nogle af de pulter-hoteller, man finder rundt omkring, hvor de opmagasinerede ting IKKE er dækket mht. vandskade og lynnedslag! Det er ikke ideelt!

Det ideelle ville være et (gæste)værelse et sted, hos mennesker som ikke tager sig betalt i diamanter, men blot for et symbolsk beløb (eller noget i den stil) vil passe på vores ting, til vi igen bliver landfaste. Men jeg kender desværre ikke længere nogen, som bor på en præstegård, en stor villa eller et lignende sted, hvor vi kan beslaglægge et værelse i 3-4 år... Der må tænkes alternativt.

Og så må vi gøre et seriøst forsøg på at dyrke noget oprydning/udrydning/afhændelse/bortforæring, så det kun bliver det allerallermest nødvendige, vi skal have opmagasineret. Jeg holdt for nogle år siden loppemarked en weekend og fik på den måde ryddet op i kasserne hos mine forældre (måske er jeg også lidt et egern?) - og jeg kan godt se endnu et loppemarked som en mulig måde at skille os af med rigtig mange af de ting, vi begge har samlet og gemt gennem årene.
Og så skulle jeg måske begynde at overveje det der Trendsales?

13 kommentarer:

  1. Jeg LOVER, at hvis du holder loppemarked, så kommer jeg! Jeg elsker loppemarkeder - især private.

    SvarSlet
  2. Held og lykke med oprydning og jagten på et "hotel" :-)

    SvarSlet
  3. Hvis du sætter søpapegøjerne og slikautomaten på loppemarked bliver jeg også nød til at komme. Jeg kender godt det med at være et egern. Jeg samler de særreste dimser, en last der også i min familie har gået i arv i generationer.

    SvarSlet
  4. Det bliver jo skønt at komme hjem og se sine ting igen... så jeg ville da forsøge at opmagasinere! Men du har ret - i dag har de færreste en masse kvm til ingenting ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg kommer også, hvis du laver loppemarked, Lotte ;-) Vi bor på kun 80 kvadratmeter, så mit samlergen har desværre fået solid modstand ...

    SvarSlet
  6. Forresten, er du fra en østeuropæisk svinefarm?

    SvarSlet
  7. >Mona
    Jeg må vist hellere huske at annoncere det loppemarked her på bloggen, når det en gang bliver aktuelt :-D

    SvarSlet
  8. >Lene
    Tak skal du have. Det er lidt af en udfordring, men mon ikke det nok skal lykkes os at finde en løsning?

    SvarSlet
  9. >Marina
    Lige netop de ting vil vi jo nok ikke skille os af med, men der er mange andre brugbare ting, som vi bare ikke kommer til at bruge i årevis og som måske hellere skulle gøre gavn et andet sted.

    SvarSlet
  10. >Nille
    Jovist, det er også derfor vi ikke vil skille os af med ALT. Men noget må sorteres fra, for der er MEGET!

    SvarSlet
  11. >Madame
    Så må du gå efter de små ting ;-) Og tøj, som jeg jo ved, du excellerer i at finde 2nd hand. Eller 'vintage' som det jo hedder i dag :-D

    SvarSlet
  12. Nej, heldigvis ikke!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!