When I, then I...

Kender du tanken om, at du

...bliver lykkeligere
...får mere tid
...slapper mere af
...får mere overskud
...kan overkomme mere
...får bedre overblik
...bliver gladere
...får skrevet mere på din blog
...får kommenteret mere hos andre bloggere
...bliver bedre til at planlægge
...kommer til at være mere på forkant med tingene
...etc.

når bare du liiiige får

...ordnet bjergene på skrivebordet
...bund i vasketøjskurven
...lappet cyklen
...overstået den næste måneds møder/gøremål/arbejdsopgaver
...ro til at holde en hel weekend fri
...fundet det rigtige arkiveringssystem
...flow i tingene
...skabt en god rytme
...sovet noget mere
...spist noget sundere
...skruet de sidste skruer i
...etc.

Kender du følelsen?

Husker du at nyde processen? Husker du at stoppe op undervejs og bare mærke efter? Husker du, at sætte pris på nuet - på LIGE NU? Husker du, at være glad for de små ting? For de ting, der sker undervejs på vej til målet? Husker du på, at det er vigtigt at poppe champagnen selvom regnen pisser ned og tidsplanen skrider IGEN?

Jeg er ikke altid god til det. Faktisk har jeg i nogen tid været lidt for fokuseret på ting, der kommer til at ske, når jeg har gjort/gennemlevet/overstået noget andet. Haft øje på målet mere end på rejsen dertil. Det er tid til at hive i bremsen, stoppe op og trække vejret helt ud i de alleryderste alveoler. For tænk hvis jeg faldt lammet om i morgen! Ville jeg så i min paralyserede tilstand kunne ligge og tænke, at jeg havde været glad og tilfreds og levet i nuet indtil i dag? Afhænger min lykke udelukkende af indfrielsen af mine drømme og mål?

Jeg er bange for, at jeg har fået kørt mig selv ud på et sidespor, men jeg trøster mig med, at jeg er bevidst om det og er i gang med at komme tilbage til der, hvor jeg hundrede procent ærligt og med eftertryk kan sige, at jeg er GLAD lige der, hvor jeg er. At jeg trives med mine valg og de vilkår jeg lever med og under lige nu og her. Der vil jeg gerne hen. Og fordi jeg har været der glimtvis, ved jeg, at jeg kan komme dertil igen. Men det kræver en indsats.
- og lige nu kan jeg ikke ærligt sige, at jeg ikke er grebet af ovenstående tankemønster om, at når bare jeg får ordnet/får styr på... SÅ bliver alt bedre.

Kan du?