Anonyme giftigheder

Jeg havde egentlig besluttet at ignorere det. Men det har nu stået på i nogle måneder og det ser ikke ud til, at ignorans ændrer på det. Jeg har ingen forventning om at nedenstående vil ændre på del heller, men jeg mener, det er på sin plads med et indlæg om fænomenet.

Det står alle frit for at kommentere her på bloggen. Jeg glæder mig dagligt over, at der sidder mennesker derude, som har lyst til at læse mine ord og lægge en kommentar. Mange gange lærer jeg nyt af disse kommentarer og indblik i andres verdener og tanker, og jeg sætter meget pris på de meningsudvekslinger og den debat, som kommentarfeltet kan danne ramme om.

Men jeg begriber ganske enkelt ikke, hvorfor der findes mennesker, som gider bruge energi og tid på at lægge den ene giftige spydighed efter den anden. Jeg beder ikke om, at alle er enige i mine betragtninger - faktisk helst ikke - men jeg vil gerne appellere til, at man som blogkommentator bevarer en lødig tone. Anonyme tilsvininger er simpelthen noget af det laveste, jeg kan forestille mig. Hvor usselt er det ikke at gemme sig bag en digital burka og lade sit tastaur frembringe nedsættende og direkte perfide kommentarer? Noget af det, som er blevet skrevet - netop anonymt - er ikke bare underlødigt, men decideret usandt. Senest er jeg blevet kaldt blogluder, hvilket i den Mygdal'ske terminologi betyder "en som blogger for penge". Jeg har aldrig tjent så meget som en øre på noget, jeg har skrevet her på bloggen. Så hvorfor kalde mig det? Det giver jo ingen mening.

Så til den seneste anonyme kommentator: Hvis du synes, at det, jeg skriver, er så helt utroligt rædselsfuldt, eller at jeg er så forfærdeligt et menneske, hvorfor læser du så med her? Hvorfor ulejliger du dig med at udspy din galde og dine giftigheder? Har det været at fremprovokere netop dette indlæg? Jamen så tillykke.
Men helt ærligt - har du virkelig ikke bedre ting at bruge din tid på?

Til jer andre, I som står ved jeres identitet og meninger, tak! Tak for jeres mange gode og givende kommentarer i årenes løb. Jeg håber, I ikke lader jer skræmme af ovenstående, som vi efterhånden nok er en del, som har oplevet. Jeg kender i hvert fald til en håndfuld andre bloggere, som har haft lignende oplevelser. Og jeg har ikke tænkt mig at tie af frygt for, hvad der måtte komme af nye giftigheder - for det er censur, og der skal vi ikke hen.

Jeg har med tiden lært, at det er helt naturligt, at man ikke er vellidt af alle, lige så vel som at der ikke er noget odiøst i, at der findes mennesker og meninger, som man hellere ville være foruden. Men lad os dog holde en saglig tone i blogosfæren og opføre os som voksne mennesker.