Motivation i mængder

En Njordomsejling er slut. For en uges tid siden kom Njord med dens besætning hjem efter fire år på verdenshavene. Siden har både kæresten og jeg haft stor glæde af at tilbringe tid i selskab med skipper Bo og førstestyrmand Hanne både på land og ombord på deres smukke Colin Archer. Vi har suget gode råd og røverhistorier til os som tørstende i ørkenen, der finder en oase. For der er simpelthen ikke noget så motiverende efter flere år med et renoveringsprojekt, der til tider har trukket voldsomt meget tænder ud, som at tale med mennesker, der rent faktisk har ud- og gennemlevet den drøm, vi selv går rundt med.

At de kom hjem nu, og at de har sluttet deres lange færd netop i vores havn er lidt af en gave. Vi føler os priviligerede over at kunne drage nytte af deres erfaringer, og der er intet af det, de fortæller, som får os til at længes mindre. Heller ikke de barske historier. For der bliver ikke malet noget forgyldt billede - vi hører også om den uendelige række af reparationer, om korruption og om angstfyldte passager. Men selvfølgelig også om alle de fantastiske steder, folkeslag og oplevelser, som har beriget deres liv i de år, de har tilbragt som langturssejlere. Vi bekræftes i meget af det, vi har læst og lyttet os til i tidens løb - og det føles godt og rigtigt.

Det skrider hastigt fremad på bådprojektet i disse uger - så meget at jeg ikke rigtig når at fortælle om det her på bloggen - vi har nået adskillige delmål alene i den seneste måneds tid. Det i sig selv er selvfølgelig også motiverende, men jeg skal da lige love for at Njords hjemkomst har bragt mere ved til vores motivationsbål end de fleste nok kan forestille sig.