23.9.09

Den gang jeg var i garden

Efter at have læst Nilles indlæg, var jeg nødt til at slå et smut forbi det digitale arkiv og finde disse billeder.


Billederne er taget den første og eneste gang, jeg har givet den som garder.

Min romakker og jeg skulle til kostumefest i roklubben og havde brudt vores hjerner en del med, hvad vi skulle klædes ud som. Ikke at komme udklædte kunne der ikke være tale om! (jer, der kender mig, ved, at jeg elsker kostumer!)

Vi var ude i mange - sjove og absurde - forslag, indtil Karen pludselig sagde: Jeg har to par hvide støvler, fra dengang jeg var i pigegarden... Et par dage senere var kostumerne klar (i roklubbens farver selvfølgelig) og ARA-garden født. Vi lavede tilmed en sang!

Karen støvede sin fløjte af, og jeg fik fremtryllet en tambourstav med form som en åre - og så var der ellers ikke et øje tørt, da vi marcherede ind. I øvrigt var det også pænt underholdende at gå oppe fra min lejlighed på Trøjborg og ned i roklubben iført fuldt kostume - det drejede nogle hoveder... Viel spass!

3 kommentarer:

  1. Hold-da-op hvor er det flotte frisurer! Nøj, jeg ville gerne have været en forbipasserende ved Trøjborg :-)

    SvarSlet
  2. Lotte altså - det er jo genialt! Man må sige, at jeres kostumer ser helt igennem professionnelle ud! Jeg hader selv udklædningsfester - eller gjorde i hvert fald som yngre. Men jeg har altid beundret dem, der virkelig tør!

    Skønt, at det kunne inspirere dig!

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!