Der findes mange oldtidsgrave rundt omkring i landet, men der er én, som har en ganske særlig betydning for mig. Den ligger på en bakke, højt hævet over havet og med udsigt til det sydfynske øhav - og Tyskland i klart vejr. Og så tager det bare fem minutter at gå dertil fra mit barndomshjem.Den store sten er et godt sted at sidde og tænke dybt. Og mindst lige så godt et sted til at lade både blik og tanker blive fjerne.
Jeg er et af den slags mennesker, som altid søger til havet, når sjælen er i oprør eller når der er af anden grund er behov for stilletid, eftertanke eller gennemtræk på øverste hylde. At gå langst stranden og mærke havgusen i næsen, fornemme bølgernes pulsslag i takt med ens eget - det er ren balsam.
Men skulle jeg vælge et sted på land, der er (næsten) lige så egnet, må det blive denne kæmpehøj.
Der er rigtigt smukt, og et godt sted at sidde og lade tankerne dvæle. Jeg havde (nu har de lukket af for det sidst jeg var der) et hemmeligt sted,hvor der er skov bag mig og havet lige foran. Meget dejligt sted også.
SvarSlet>Deborah
SvarSletØV at der er lukket af for dit hemmelige sted. Det lyder ellers dejligt :-)
Sikke smukke billeder, Lotte, og jeg forstår dig så godt! Tæt ved, hvor vi bor, ligger der fem gravhøje fra ældre bronzealder. Der går vi tur næsten hver dag - det er som om, der er en særlig fred sådan et sted.
SvarSlet>Madame
SvarSletTak skal du have - jeg tog dem på en meget smuk dag :-) Jeres gåtursdestination lyder sørme også god.
Jeg har heldigvis en gravhøj på min mark, godt nok overpløjet; men alligevel.
SvarSletJeg tænker altid på de mennesker som måtte være begravet i højen, når jeg arbejder i den mark.
Der er, helt rigtigt som du skriver, noget særligt ved disse steder.
Gad vide, om man kan få lov at blive højsat i vore dages DK?
Det kan være,at hende her ved noget om det:
http://lindasolskin.blogspot.com/
>Farmer
SvarSletVelkommen her :-)
Jeg tror, uden at vide det sikkert, at man godt kan blive højsat, hvis blot ens grund er stor nok (vist over 6 td land) og man (eller ens efterladte) er villig til at betale for det. Men måske kun som aske?
Min morfar er begravet i sin elskede have. Vi nedsatte hans urne under en stor søjle-eg efter at stedet var skrevet ind på matrikelkortet (med en klausul om, at der ikke må graves i 100 år). Nu kan min mormor og vi andre bare slå et smut forbi egen, når vi vil have en sludder med bedstefar.