Måltiderne behøver hverken at være overdådige eller eksotiske eller indeholde fyrre forskellige ingredienser - men der skal være lagt kærlighed i og det skal smage af noget. Godt, selvsagt.
Mens man sejler, kan madlavningen let blive lidt af en udfordring alene af den årsag, at ingenting står stille. Selvom komfuret er kardanophængt, så det svinger i takt med bådens bevægelser og gryder og pander forbliver i vandret position, og selvom bordpladen er forsynet med slingrekant og alting har deres faste pladser - så kan ens egne bevægelser, der selvsagt påvirkes af bådens, have en stor betydning for, hvor fornøjeligt og hvor let/svært det er at have kokketjansen. Også selvom der i kabyssen er monteret en sele, som man kan tøjre sig selv i.
Der er altså en stor sammenhæng mellem vind og bølger og evnen til at frembringe tilfredsstillende måltider i kabyssen. Har man tilmed tendens til søsyge, er det måske heller ikke lige stegeos, man har allermest lyst til at opholde sig i alt for længe - så hårdt vejr sætter sine begrænsninger på de gastronomiske udfoldelser.
Med tiden lærer man selvfølgelig lidt om, hvad der kan lade sig gøre at lave, når der er høj sø - eller måske nærmere, hvad der IKKE kan lade sig gøre. Og efterhånden finder man også ud af, hvor balancen ligger mellem praktik og sikkerhed, uden at det sker på bekostning af smagen. Men det kan være rart med lidt inspiration til måltider, som kan laves tilsat en vis portion akrobatik, og derfor blev jeg rigtig glad, da jeg opdagede, at der simpelthen findes en kogebog for sejlere, hvor opskrifterne er opdelt i kategorier efter vindstyrke!
"Der er kulingvarsel - lad os lige tjekke, hvad det er muligt at kokkerere under de forhold"... Det er da fikst tænkt!
Bogen er ikke som udgangspunkt møntet på langturssejlere. Målgruppen er primært fritidssejlere på weekendture og kortere ferieture, hvor nye forsyninger kan erhverves med jævne mellemrum. Men jeg synes alligevel, at der er god inspiration at hente også for os, der skal være væk fra land i flere uger ad gangen, selvom en del af de friske ingredienser er nødt til at erstattes af tørrede, syltede eller på anden måde konserverede alternativer.
Super interessant - havde da aldrig skænket det en tanke, hvor svært det må være at få noget ordentligt at spise i dårligt vejr.
SvarSletDet er da skide smart! Og nu har du jo ogsaa mulighed for at proevekoere et par retter, saa det hele ikke bliver paa forsoegsbasis. Det kan vaere i ligefrem faar jer et par livretter alt efter vejret ;-)
SvarSletDet var spændende at læse, Lotte - og det lyder genialt med sådan en bog.
SvarSlet>Andrea
SvarSletDet kan være en kæmpe udfordring. Både fordi man selv, madvarer og køkkengrej er i konstant bevægelse og fordi man lettere bliver søsyg, når man ikke kan opholde sig over dæk og holde øje med havets bevægelser.
Noget andet, som kan fremkalde søsyge er sult og lavt blodsukker, så det er ekstra vigtigt, at man overholder spisetiderne, når man sejler.
>Fisker
SvarSletDu har nemlig helt ret. Der skal testes. Ligesom jeg er i gang med at teste vores trykkoger :-)
>Madame
SvarSletJa, det er måske ikke noget, man tænker så meget over, hvis man ikke har prøvet det. På nogle punkter er der meget stor forskel mellem at lave mad på landjorden og på at gøre det til søs. Særligt i høj søgang.
Trykkogeren rules!
SvarSlet>Fisker
SvarSletDet er nemlig det, den gør :-D
Genial bog! Måtte engang sige nej til at koge friske rejer i en huggende båd, syntes ikke lige at kogende vand, gryde uden låg og dønninger var nogen god kombi!
SvarSletPuha, bare tanken og begyndende søsyge og madlavning...
>Grønlandspost
SvarSletDet er lige netop udfordringer som den, du beskriver, som bogen prøver at tage livet af ved at foreslå mere realistiske alternativer.