Når jeg om en uges tid igen sætter kurs mod Malmö og min tandlæge, er det med to projekter i vente. Det ene bliver en rekonstruktion af en fortand, der lider under en skade, jeg fik som barn. Det andet drejer sig om mine to amalgam-fyldninger, som jeg endelig har besluttet at få saneret. Jeg har kun de to, men jeg vil hellere være foruden, så nu skal de erstattes med plast.
Amalgam har været anvendt til fyldnigner i tænder i mere 150 år. Det består af en blanding af metaller hvoraf halvdelen er kviksølv. Materialet er slidstærkt, holder i årevis og er relativt billigt. Det er grundene til, at man har brugt det så længe - på trods af, at kviksølv er et af de allermest toksiske stoffer, vi kender!
For selvom kviksølv bundet i en amalgamfyldning er mere stabilt end i ren form, frigives der hele tiden kviksølvdampe til mundhulen og dermed lungerne, blodet og resten af kroppen. Især hjernen og nyrerne påvirkes kraftigt. Og hos gravide kan man måle en direkte sammenhæng mellem antallet af moderens amalgamfyldninger og mængden af kviksølv i blodet hos fosteret (ofte højere end i moderens blod). I 1991 publicerede WHO en forskningsrapport om kviksølv, hvori det blev påpeget, at der ikke findes et kviksølvniveau i blod eller urin, som man kan betragte som sikker. Scary!
Kviksølvudskillelsen fra amalgamfyldninger kan forøges bl.a. ved at drikke varme eller syreholdige drikke (fx sodavand), tygge tyggegummi og ved tænderskæren. Og det er altså ikke småting, denne kontinuerlige påvirkning af kviksølv kan forårsage. Jeg har længe kendt til mange af disse ubehagelige facts, men det har alligevel krævet en del overvejelser at nå hertil, hvor jeg vitterligt få de to famøse fyldninger saneret. For der er nemlig også en væsentlig sundhedsrisiko forbundet med en amalgamsanering, fordi der frigives temmelig store mængder kviksølvdampe under udboringen af en amalgamfyldning.
Der kan på 3.-4. dagen efter saneringen komme kraftige fysiske og psykiske reaktioner på kviksølvbelastning, som f.eks. angstanfald, depression, diarre, forstoppelse, hovedpine, hukommelsesbesvær, influenza-agtige symptomer, lavt blodsukker, led- og muskelsmerter, ondt over nyrerne, svimmelhed, søvnløshed, stor træthed og uligevægt (kilde: VitaViva-Info).
Det lyder jo ikke ligefrem tillokkende?!
Men heldigvis kan man gøre en del for at fremme kviksølvs udskillelse og afgiftningen af kroppen - og heldigvis har jeg kun de to fyldninger. Men jeg glæder mig nu til at få det overstået!
Jeg kan godt forstå, du glæder dig til at få det overstået, Lotte. Jeg har tænkt meget over det uhyrlige ved at gå rundt med kviksølv i kroppen, og jeg ved, der findes nogle få tandlæger her i Københavnsområdet, der fjerner amalgamfyldninger på en sikker måde. Jeg kan huske, at Gitte Jul skrev om det, da hun stadig havde sin blog.
SvarSletPuha - jeg har selvfølgelig hørt, at det ikke er sundt med alt det kviksølv i tænderne, men jeg vidste ikke at det var så slemt som du beskriver. Ja, det er faktisk ret scary! Jeg blev helt utilpas, da jeg læste dit indlæg. Men jeg er pivet - meget pivet. Så jeg beholder vist mine fyldninger som de er!
SvarSletGod tur til Malmø! Jeg håber det kommer til at gå godt.
Jeg kan huske fra gymnasiets fysiklærer, at det allerede dengang (1963-65) var en kendt ting at minimale mængder af kviksølv fordamper - og at der i alle kemi- og fysiklokaler på et eller andet tidspunkt var spildt lidt kviksølv, som så lå og fordampede. Han hævdede at det aldrig udskiltes - men det kan jo være fordi man dengang tænkte på udskillelse via urin, for han nævnte at man kunne måle det i håret og altså at håret på den måde var med til at rense kroppens interne kredsløb.
SvarSletMen det interessante her er selvfølgelig, at amalgamfyldningerne, som man også vidste kunne være problematiske, var bedre end alternativet (at man mister sine tænder i en tidlig alder) idet der dengang ikke var mulighed for guld-fyldninger i skolebørns tænder.
Men at tandlægerne var af meget forskellig observans, det talte man ikke så meget om.
Forgiftningsvirkningerne ved de små mængder ville jeg ikke bekymre mig så meget om, det er forebyggelsen, som for alvor tæller her - godt at få fjernet amalgam-fyldninger. Jeg fik den sidste udskiftet omkring 2002.
Plast er også et lettere materiale for tanden af bærer - så den ikke så nemt knækker.... Jeg har været glad for at få skiftet mine mange fyldninger :-)
SvarSletKan du mærke forskel?
SvarSlet>Donald
SvarSletDet er først om en uge :-)