Her til morgen er der afsat halvanden time til mig hos min svenske tandlæge. To amalgamsaneringer og første etape på projekt fortands-krone. Og bagefter har jeg en tid hos et nærliggende laboratorium, hvor de vil analysere farven i min tandemalje, så min nye krone kan få samme farve. Min gamle fortand, den skæve og mørke med det manglende hjørne vil om lidt være en saga blot. Lige om lidt vil man ikke længere kunne se, at jeg en gang for omkring 30 år siden knaldede mælketænderne ned i hjørnestolpen på min barnesen, hvilket resulterede i en skade på en af de blivende tænder (og - i følge min mor - også på sengestolpen). Heldigvis er roden sund, så jeg slipper for en stifttand.
Jeg er glad nok for den gamle tand, men emaljen er skrøbelig og tandens dage talte i nuværende tilstand - så jeg har efter lange overvejelser valgt, at det er bedst at få den repareret, inden vi stikker ud på de syv verdenshave. Et af mine skrækscenarier er at stå med en brækket tand flere ugers sejlads fra land. Hvad pokker gør man? Jeg har hørt om rå sømænd, som bare bruger sekundlim, men det synes jeg alligevel lyder både ubehageligt og usundt...så jeg sætter mig lige om lidt i tandlægestolen for om muligt at minimere risikoen for at stå i den situation.
Det begynder først rigtigt at gå op for mig nu, hvor meget jeg egentlig forbinder mig selv med det smil, jeg møder verden med. Lidt underligt at tænke på, at alle - inklusive mig selv - har set mig for sidste gang med mit gamle smil. Jeg har alligevel haft det i over 25 år...
Jeg håber sørme godt nok, jeg bliver glad for mit nye smil også.
Det nye bliver garanteret ligeså dejligt, som det gamle:)
SvarSletSaadanne TO taender havde jeg. Den ene var dog vaerre end den anden, men for en 15-20 aar siden fik jeg kroner paa og joesses, som er jeg glad for dem. Jeg var nemlig rigtig ked af mit "unikke" smil, som jeg havde haft siden jeg var bare 7 aar gammel. :)
SvarSletHeld og lykke!!!! Smilet er jeg ikke bange for... det kommer ikke kun fra tændernes farve men fra noget meget dybere!
SvarSletDit profilbillede har et dejligt smil, og der kan man slet ikke se tanden. Held og lykke :-)
SvarSletDit smil vil altid fremkalde glæde for den det er stilet mod :-)
SvarSletSom Nille dog kan sige det. Her fra matrikelen sendes et smil med en knækket fortand, som er repareret med plast/keramik. Det ser så pænt ud at der ikke rigtig er nogen, der kommenterer det.
SvarSletMon ikke også dit smil ser pænt ud?
En kollega blev ringet op af sin grædende datter. Bagefter siger kollegaen til mig "Hun er så dum! Hun falt på trappen til S-togsstationen og ødelagde begge sine fortænder!"
Og jeg tænkte hvorfor trøster hun ikke sin datter? og fortalte kollegaen, at man i dag kunne reparere det med plast, så det ikke skæmmer.
Men jeg undrede mig over den vrede, en beskyttende mor kan føle.
Jeg kan se at jeg er bagud, Lotte, for det var jo i går - men jeg håber, du er glad for resultatet!
SvarSletJeg er sikker paa, at du bliver glad for det, naar hele processen er faerdig. Og hvis tanden er skroebelig, saa hele en toptunet tand end et hul i raekken ;-)
SvarSletSom andre ogsaa skriver, saa kommer smilet jo et helt andet sted end fra fortanden, saa jeg tror slet ikke du har smilet dit gamle smil for sidste gang :-D
Det der med tænder, oij hvor jeg kender det. Har selv en meget skrøbelig fortand, der er sammenflikket, da en del af et hjørne er knækket, efter at én skulle lave sjov og blande tyggegummi og plastik. Jeg har prøvet at mangle et stykke, og drømme om natten at det sker igen. Jeg er måske almindelig forfængelig, men tænderne repræsenterer for mig også noget om hygiejne. Og måske netop derfor er det vanskeligt for mig at møde et morgensmil i spejlet med et posedamehul midt i munden.
SvarSletSpændende at Du/I skal sejle..Waouw...
>Sifka
SvarSlet:) :) :) :) :)
>Tina
SvarSletJeg har nok været den, der har lagt mest mærke til mit "unikke" smil...lagt mærke til det, når den mørke tand var synlig på billeder og været lidt ked af den. Samtidig har jeg også haft det okay med den, fordi den var lidt anderledes uden at være skæmmende. Hvis ikke det var fordi den faktisk var i risikozonen for at gå mere og mere i stykker pga. dens skrøbelige emalje, ja så tror jeg, jeg havde sparet pengene og levet fint med det unikke.
>Nille
SvarSletDu har jo ret - jeg blev bare lige en lille tand nervøs ;-)
>Ravheksen
SvarSletMit profilbillede er også strategisk taget, så tanden ikke er med på billedet :-D
>Lene
SvarSletDet håber jeg sørme også :-)
>Donald
SvarSletJeg har aldrig tænkt over, at du har en fortandsreparation!
Jeg tror, jeg ville have reageret som du - med undren over moderens reaktion. Hun har nok ikke selv prøvet hvor ond det gør at knække en tand.
>Madame
SvarSletLige nu har jeg en midlertidig plasttand, mens laboratoriet fremstiller min porcelænskrone, som jeg skal have monteret på fredag. Så skal jeg nok fortælle, om jeg er glad for resultatet :)
>Fisker
SvarSletDu har helt ret, og det er også derfor, jeg vil have den lavet nu. Så jeg ikke løber en risiko.
Og ja, jeg tror egentlig heller ikke, der er så mange andre end mig selv, der vil lægge mærke til forandringen.
>Sidse
SvarSletVelkommen her :)
Lige nu er jeg vildt bange for at komme til at knække den midlertidige fortand af - specielt fordi jeg skærer tænder om natten.
Den er nemlig gået en lille smule løs i dag, og den skulle gerne kunne holde helt til på fredag, hvor jeg får den rigtige krone på.
Og ja, jeg synes altså også, det er spændende ;-) Nogen gange kan jeg ikke helt fatte det...
>Sidse
SvarSletJeg er forresten meget enig med dig i det med hygiejnen. Tænderne er lidt ligesom folks forhave. Hvis den er fyldt med skidt og ukrudt, så når man lige at tænke sit om husets beboere inden man overhovedet har talt med dem.
Aj, hvor er jeg glad for at vide, at du har en midlertidig fortand. jeg er frygtelig naiv, og tænkte at hvis min skulle have en krone, skulle jeg gå rundt med en tunnel ind i munden. Nu har du givet mig håb til at få gjort noget ved det.
SvarSletDet der med at vove pelsen og prøve noget nyt...Det er ufatteligt..når man beslutter og modet kan svigte til tider, men når man så er fanget af sine egne planer, og kommer ud i realiseringen...så flyver himlen ned på jorden og jeg bliver saglig.
>Sidse
SvarSletDet er næsten ikke til at se, at jeg render rundt med en midlertidig tand. Det eneste jeg skal huske er bare, at den ikke sidder så godt fast (tandlægen skal jo kunne få den af igen, når porcelænskronen skal sættes på), så det er fy fy at spise gulerødder og den slags.
Og du har fat i noget helt rigtigt - modet kan svigte, men hvis man vil drømmen nok, så skal man også nok få den gennemført.
Jeg kan se på din twitter at det er sket alligevel. Øv...
SvarSlet