Malta-Frankfurt: Tysk effektivitet og Ordnung muss sein. Planmæssig takeoff, planmæssig landing. Forbløffende velsmagende - og varmt - flymåltid.
Frankfurt-Kastrup: Mere effektivitet og planmæssighed. Dog glemte de lige at få min bagage med.
Kastrup-Nørrebro: Bombetrussel og aflysning af alle tog og metro fra Kastrup. Missede bussen med to minutter pga. blanket-udfyldning i forbindelse med efterlysning af forsinket bagage. Jakke pakket i den forsinkede taske - ventetiden på næste bus blev en temmelig kølig fornøjelse.
Ankomst Nørrebro halvanden time senere end forventet. Men i god behold og glad for at nøglen til lejligheden lå i håndbagagen. Nu bare lidt spændt på, hvornår min bagage dukker op.
Og Malta? Det vender jeg tilbage til. Først en kop te og så en god nats søvn.
Sikke en hjemkomst! I det mindste slap du for tung bagage på turen med bus. For et par år siden landede jeg i Kastrup til bombetrussel, aflyste tog og ingen info om noget som helst. Og med 40 kg bagage, der skulle slæbes ud og ind af diverse tog og busser. Puh, det var en lang tur til Fyn...
SvarSletVelkommen hjem. Vigtigst dog, at du kom sikkert hjem. Baggagen skal nok dukke op - og så bliver den jo bragt til døren...
SvarSlet>Grønlandspost
SvarSletDet lyder temmelig anstrengende! Jeg slap jo for at slæbe - det var bare lidt koldt, fordi mit overtøj lå i den strandede taske.
Tænk - det var et svensk par, der havde glemt en taske med en elektrisk tandbørste i (som var gået i gang og lå og brummede!).
>Zette
SvarSletJotak :-) Tasken blev leveret på mit arbejde 09.03 i morges. Godt 14 timer forsinket, men fuldstændig intakt og med alt sit indhold.