28.11.09

Brudstykker fra min fars barndom

Min farmor er i gang med at sortere i gemmerne. Hun har ansøgt om en ældrebolig, og mens hun tålmodigt venter på, at der skal blive en ledig til hende, tager hun dagligt en tørn med at gennemgå skuffer og skabe, kasser og mapper.
Noget ryger direkte ud, noget bliver afleveret til genbrug, andet bliver fordelt mellem børn og børnebørn. Hun har spurgt, om der er noget særligt, som jeg godt kunne tænke mig at arve, men jeg har faktisk lidt svært ved at besvare hendes spørgsmål, fordi jeg jo selv er midt i en tid, hvor jeg forsøger at minimere mit bohave. Og fordi jeg nok bare ikke har gjort mig ret mange tanker i den retning.

Men minder om hende vil jeg selvfølgelig gerne have - og allerhelst mens hun stadig selv er her til at fortælle historien om tingene - og for enden af hendes gang står der på et lille lakeret bord en blankpudset kobber-samovar, som jeg i den grad forbinder med min farmors hus. Den har i sin tid stået i min farmors mors barndomshjem, men ingen ved længere, hvor den stammer fra. Om den en dag havner hos mig ved jeg ikke - i første omgang nøjedes jeg med en lille laset børnebog, som jeg holdt meget af som barn. Den fylder heller ikke så meget.

Sammen kiggede farmor og jeg også i bunken med min fars navn på, for jeg var lidt nysgerrig efter at se, hvad hun har gemt af minder om ham. Hvor surrealistisk var det ikke, at sidde og åbne en tændstikæske fyldt med alle hans mælketænder!!! Eller at se hans allerførste par sko - kan ikke helt begribe at min far nogensinde har haft så små fødder! Han har altid selv sagt, at han er født med store fødder og store ører! Men skoene vidnede om noget andet.
Blandt minderne var der masser af tegninger (med to gennemgående temaer; skibe og indianere), en hel del avisudklip, samt to små ark, som han har skrevet på skrivemaskine det år han fyldte 12.

Jeg bringer dem her i citat, fordi de giver et rigtig godt billede af, hvor meget krudt i bagen, han også havde som barn (han er nemlig stadig meget aktiv) - OG fordi det også fortæller lidt om, hvor jeg selv har noget af min personlighed fra.

Lørdag d. 27. januar 1962

I dag er en rigtig dum dag, for mit rav er gået i stykker idet jeg ville bore hul i det.
ØV ØV ØV ØV ØV ØV ØV OG ATTER ØV!
OG i dag er der også blevet en pil væk for mig.
OG der mangler også noget af min finger, og mine hænder er fulde af huller og sår, Ø V!
Det eneste der er godt i dag er, at ”Den Rødhårede”*) har læst et af Mynchhausens æventyr!
I morgen skal vi have kaffefromage, så det hjælper på det.
Højre tommeltot har en vabel, og på samme hånd er der to andre vabler og et brandsår.
Venstre hånd: Et brandsår, to savsår, og så mangler der noget af tommeltotten.

*) Min farmor mener at kunne huske, at "Den Rødhårede" var en lærerinde på min fars skole.


Søndag d. 28. januar 1962

I øjeblikket hviler far sig, men når han har været i kirke skal Jeppe, far og mig til Hirtshals og jeg skal måske sejle med min båd.
Lars har influenza, så der er ikke meget skæg ved at lege med ham!
Min bue er brækket, og jeg har ikke noget at lave den med og det er selvfølgelig ærgerligt, men en gang skal den jo gå til, så hvoffor ikke nu? Den er jo 5 år gammel, og desuden var den ved at blive for lille. Jeg tænker på at købe sådan en som Bents, der er så kraftig, at den kan skyde igennem en dør.
En 13-14 kr. vil den jo nok koste, men den er også de penge værd!


Det går bedre med min finger i dag, men det kniber alligevel lidt med at tage strømper på!


Man kan da ikke lade være med at holde af sådan en knægt, kan man?

19 kommentarer:

  1. Det var godt nok dejligt at læse. Håber inderligt du fortæller farmor om ønsket, at samovaren kommer til dig en dag. Den må godt stå her, til du kommer retur fra rejsen.

    Dejlige små tekster fra din far, nååååååå, hvor var det bare en slem dag, den 27. januar.

    Hyg dig og tak for klappet.

    SvarSlet
  2. Sike da en skon knaegt. Og saa gaar hans rav i to stykker.....det er traels:)
    God sondag til dig Lotten.

    SvarSlet
  3. Tak for indblikket, Lotten. Du har helt ret - og fantastisk, at din farmor har gemt det

    SvarSlet
  4. Jeg må indrømme at jeg sidder og griner. Jeg ville også gerne skyde igennem alt, døre og så videre, men af en eller anden grund er det jo ikke så praktisk. Uh - de voksne forstår heller ingen ting :-)

    Ja, Samovaren må være rammen om fætter-grandfætter-træf engang, eller rammen om en række blogg-treff :-)

    Måske kan du hjælpe med at få opmagasineret nogle af de ting, som hun gerne vil give dig, den gode farmor.

    SvarSlet
  5. >Sister
    Jeg har nævnt det, så nu må vi se :-)

    SvarSlet
  6. >Ravheks
    Ja, og tænk sig, den skønne knægt blev senere min far...heldige mig!

    SvarSlet
  7. >Zette
    Ja, jeg er SÅ glad for, at hun har gemt alle de ting. Hun har også gemt samtlige breve og kort, jeg har sent til hende gennem de sidste 25 år.

    SvarSlet
  8. >Tina
    Vel er han så! Og det er han stadigvæk i en alder af næsten 60.

    SvarSlet
  9. >Donald
    Det var sjovt med min far - der var to gennemgående temaer i hans barndom; indianere og skibe. Og det er meget fint opsummeret med historien om buen og søndagsturen til Hirtshals, hvor han havde sin båd.

    Det med opbevaringen af ting er jo en af mine udfordringer nu, hvor vi selv snart skal pakke alle vores ejendele sammen...jeg må have fundet en løsning snart.

    SvarSlet
  10. Sikke en skøn knægt, og jeg synes jeg kan se lidt af hans datter i det :-)

    SvarSlet
  11. >Lene
    Ja, er han ikke pragtfuld?! Jeg synes også godt, jeg kan nikke genkendende til et eller andet ;-)

    SvarSlet
  12. Ej hvor nogle sjove tekster, din far har skrevet!

    Kan godt forstå, du gerne vil have noget fra din farmors hjem, som vækker minder. For mange år siden spurgte min mormor om det samme, og jeg bad om 2 små fotografier af min morfar, som altid har stået på reolen i spisestuen. Et af ham som ca. 3 årig og et af ham i 20-erne. I dag står de i min stue og de betyder bare så meget for mig.

    SvarSlet
  13. Skægge minder! Det giver et helt andet syn på ens forældre at opdage deres personlighed som børn. Men så ser man også, hvor tidligt den formes - som i din fars tilfælde med hans forkærlighed for havet!

    Jeg fandt sidste jul sammen med min mor alle de breve hun skrev hjem til København, da hun lå med polio i Vordingborg. Det var langt væk dengang og mine bedsteforældre var fattige - så de kom hver 6. uge på besøg. Resten af tiden l♪4 hun bare der alene - i et helt år næsten. Selv juleaften! Det var sønderrivende at læse synes jeg.

    SvarSlet
  14. Sikke en hyggelig weekend hos din farmor! Jeg elsker at gaa paa opdagelse i saadan nogle gemmer. Man bliver mindet om en anden tid, og jeg synes din far afspejler det meget godt. Det lyder til at, han var en dreng med visioner ;-)

    SvarSlet
  15. Sikke en hyggelig weekend hos din farmor! Jeg elsker at gaa paa opdagelse i saadan nogle gemmer. Man bliver mindet om en anden tid, og jeg synes din far afspejler det meget godt. Det lyder til at, han var en dreng med visioner ;-)

    SvarSlet
  16. >Grønlandspost
    Billeder betyder også meget for mig. Det er faktisk også det eneste min far har bedt om at arve fra min farmor.

    SvarSlet
  17. >Nille
    Årh altså, det har ikek været sjovt for din mor. Men fantastisk at hendes breve er blevet gemt.

    Og ja, vores personlighed formes tidligt...

    SvarSlet
  18. >Fisker
    Jeg er totalt nostalgi-freak. Elsker at bladre i fotoalbums og lytte til fortællinger om dengang. Min farmor har været helt eminent til at gemme minder.

    Min far er heldigvis stadig et menneske med visioner :-)

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!