I weekenden var jeg på et kursus, som jeg har ventet på med længsel. Som gammel Silva-kursist kan man gentage kurset gratis resten af sit liv - det er bare længe siden, der sidst har været udbudt et kursus i Danmark, så det var med stor glæde, jeg erfarede, at Silvametoden nu er tilbage i Danmark.
Til de af jer, der ikke ved, hvad Silvametoden går ud på, kan jeg kort opsummere, at det nok er en af de ældste mentaltræningsteknikker, som findes. Vi skal helt tilbage til 1966, hvor alternativerne var få, fx yoga (og LSD vil nogen hævde). Silvametoden kom først med temaer som visualisering, meditation, selvhypnose, loven om tiltrækning og stressmanagement.
Vores hjerner er fyldt med elektriske impulser. I normal, vågen tilstand svinger vores hjerner med en frekvens på mellem 21og 14 Hz (kaldet beta-niveauet). Når vi drømmer (og dagdrømmer) er frekvenzen på gennemsnitligt 10 Hz (kaldet alpha-niveauet). Når vi befinder os i de dybe søvnstadier er frekvensen endnu lavere. Med Silvametoden kan man aktivt få sin hjerne til at nå alpha-niveau - i vågen, bevidst tilstand. Det giver en masse muligheder for at arbejde med sig selv, sin intuition, sine relationer til andre, handlemønstre og rigtig mange andre ting.
Fx lærer man på kurset en teknik til at falde hurtigt i søvn, en til at vågne uden vækkeur, og en til at kunne huske sine drømme.
Silvametoden har givet mig en masse gode værktøjer, men selvom disse virkelig effektive redskaber ligger fint i min personlige værktøjskasse, så kræver det - som med alt andet værktøj - øvelse at beherske dem. Nogle af teknikkerne har jeg brugt lige siden jeg tog kurset første gang i 2007, men en del af dem har jeg ikke fået den fornødne rutine med, og netop derfor var det så fantastisk at få det hele genopfrisket i denne weekend.
Måske kender du eller har hørt om "The Secret"? Men vidste du, at Rhonda Byrnes (som er kvinden bag filmen) er gammel Silvakursist? Og at alle dem, der bliver interviewet i filmen er gamle Silvakursister?
Der er millioner af mennesker, som gennem årene har deltaget på Silvakurset rundt omkring i 107 forskellige lande, og heriblandt finder man bl.a.:
Shirley Maclaine - skuespillerinde og forfatter
Louise L. Hay - forlægger og forfatter til en række bøger om selvhelbredelse
Jørgen Clausen - tidligere administrerende direktør for Danfoss
Wayne W Dyer - forfatter til en lang række bøger om selvudvikling
Maibritte Ulrikkeholm - sangerinde
Jack Canfield - forfatter til bl.a. "Chicken Soup for the Soul"
Thomas Mygind - studievært
Richard Bach - fatter til "Jonatan Livingston Havmåge", "Illusioner" m.fl.
- samt masser af elitesportsfolk, forretningsfolk og endnu flere helt 'almindelige' mennesker. Metoden kan bruges af alle. Selv børn og teenagere.
Se her, hvad Jack Canfield fortæller om Silvametoden:
Hvis du vil vide mere, kan vil jeg varmt anbefale et besøg på den danske hjemmeside. Er du stiv i det engelske, er der en hel del omtale på Youtube. Og på Google. Og så er José Silvas bøger om metoden selvfølgelig også et sted at starte.
Bedre og bedre
Tak for inspirationen - måske er det lige det, jeg trænger til nu.
SvarSletOrv, hvor var det spændende at læse, Lotte!
SvarSletDet kræver lidt fordybelse, og jeg vil jagte lidt lekture på biblioteket.
Jeg har hørt om ”The Secret”, men jeg vidste ikke at det var Silvametoden de brugte. Spændende…..
SvarSletNår jeg har lidt mere tid, så vil jeg undersøge det lidt nærmere.
Mvh.
Zoë
http://blog.sakana.dk/#home
Hmmm ... nu efter Canfield og en kort intro af Silva er jeg lidt skeptisk overfor måden at præsentere inholdet; jeg har set principperne og tankerne præsenteret i mange kontext'er.
SvarSletJeg har for mange år siden "lært mig" at stå op kl. 4 uden vækkeur, men jeg gider ikke hvis jeg er ked af det. Er det så sovestyrings-metoden eller "ked-styrings-metoden", det er galt med? Den slags kan man kun besvare med et højere målsøgningsværktøj (nej jeg tænker ikke på radarstyrede missiler) :-)
Det vigtigste for mig når jeg bladrer i link-ene til YouTube er rådene om at spørge ind til X, ikke acceptere tom snak. Jeg har desværre en fornemmelse af at Canfield er i den kategori.
Men OK - man mærker efter, hvor usikkerheden er og spørger om der ikke er noget, man kan gøre ved det. Det er måske en mere kreativ "øvelse" men på den måde får du fat i "dig selv".
Ser man video med slides, "ultra mind 9 lessons free", kommer Jesus ind i billedet som en mand, der talte om de indre værdier - det er jeg helt med på, men det virker irrelevant her.
Jeg tror heller ikke - undskyld jeg bliver ved - at "hjernen er fuld af svingninger"; jeg bruger min hjerne, og jeg laver svingninger. Formentlig vil Silva-metoden på et eller andet tidspunkt afsløre netop denne ting, at du er dig, på en måde så det virker som en overraskende sandhed. Jeg tror de gamle græske filosoffer og inderne har haft fat i disse sandheder, de kommer ihvertfald ud mellem sidebenene på Aristoteles's ord om kunst, og de fremgår af de visdomsord, som du kan fange fra forskellige indiske "læremestre".
>Donald
SvarSletHjernefunktion kan måles vha. EEG - som elektriske impulser. Eller som svingninger om du vil, da impulserne måles i Hz. Det er ikke et spørgsmål om tro, men om elektricitet.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg er mig - jeg vil bare gerne bruge mig på den mest hensigtsmæssige måde. Og José Silvas teknikker er et godt sted at starte.
Jeg er enig i, at det ikke er det hele på Youtube, der er lige interessant - men prøv at google lidt rundt. Der er skrevet rigtig, rigtig meget om Silvametoden, som måske kan nuancere dit indtryk lidt mere.
>Madame
SvarSletJa, jeg synes også det er rigtig spændende - og kunne sagtens se Silvametoden som noget, du ville synes om.
>Zoë
SvarSletVelkommen til :-) Altid dejligt med nye stemmer i kommentarfeltet.
Man kan roligt sige, at Silvametoden er "hemmeligheden bag hemmeligheden" - simpelthen grundlaget for "The Secret"
Ups..jeg troede det var et "Gør det selv." Jeg læste Silvan metoden, da jeg et par gange har smuttet forbi i dag. Og eftersom du er selvlært håndværker, passede det super fint på dig. Og så er det bare et kæmpe UPS...høhø...og øhmmm..
SvarSletOk Silva metoden. Altid skeptisk, når noget et det sande...eller sandeste. Der er nu ingen tvivl om, at når vi arbejder med at gå længere ind, (ikke GUMBAS), så oplever vi at der sker eller kan ske en udvikling, og en afklaring af os selv, som personer.
Men er altid skeptisk, når en er "den store", så står jeg hurtigt af. Men ikke dermed sagt at andre ikke har gavn af dette.
Tak for svar Lotte; selvfølgelig kan man måle elektrisk (og kemisk) aktivitet i hjernen. Forbindelsen fra svingninger til "mening" lærer man bedst ved at øve forskellige måder - sæt dig med rolig musik og hils på kroppens forskellige dele/centrer, en urgammel menneskelig tradition, som både Silva og andre har beskrevet ganske godt. Prøv at kigge på Uffes http://slipforstress.dk/ hvor der er mange gode råd til fri afbenyttelse Silva-metoden er udmærket, men der samme metode + alternativer ligger lige foran os uden dog at love evig genialitet.
SvarSlet