Vi fodrer jo løs herhjemme (selv om sommeren) - men der er mange andre steder end vinterkolde Danmark, hvor der er langt hårdere brug for en hjælpende hånd til de fjerede.
I 2003 var jeg halvanden måned på Mauritius som feltassistent. Jeg boede midt i skoven på en feltstation drevet af Mauritian Wildlife Foundation. Noget af det, som MWF i høj grad arbejder med, er øens fugleliv, som desværre har lidt voldsomt under menneskets aktiviteter. Det mest grelle eksempel er udryddelsen af dronten (dodoen), men det har været tæt på at gå lige så galt for den mauritianske falk (Falco punctatus), den lyserøde due (Columba mayeri) og ekkoparakitten (Psittacula eques) - alle tre endemiske arter, dvs. arter som ikke lever vildt andre steder i hele verden end på Mauritius.
Alpha - echoparakit, juvenil han (og undertegnedes venstre hånd)
I 1974 var der kun fire individer tilbage af falken, heraf ÉT ynglende par. I 2003 var der over 800 individer.
I 1990 var der kun 10 lyserøde duer tilbag - for syv år siden var tallet oppe på 360.
I 1980 var der bare 12 ekkoparakitter tilbage, heraf 3 hunner - i dag håber jeg der er endnu flere end de 190, som bestanden var nået op på, da jeg var på øen.
Alpha som voksen (billedet er taget af min gode ven Dennis)
Gennem håndopfostring, naturgenopretning, foderpladser etc. er det lykkedes at ændre disse fugles tilstand fra at være kritisk truede til "blot" at være truede. Disse succeshistorier kan kun fortælles, fordi der gennem årene er gjort en kæmpe indsats for at redde de udrydningstruede dyr, s åde ikke skal lide samme skæbne som dronten. Skadedyr som katte, aber og rotter (som alle er bragt til øen af mennesker) og mangel på egnede redetræer og fødeemner samt habitat-fragmentering (som følge af menneskets udnyttelse af naturen) er nogle af de allerstørste trusler. Og vel at mærke trusler som ikke forsvinder. Det er beskæmmende, men der er ikke ret meget andet at gøre end at fortsætte kampen.
Så det gør vi.
Se flere eksempler på mandagstema her.
Nydeleg fugl med nydelege fargar!
SvarSletVacker goja, är den helt tam?
SvarSletDet var ju en kul idé för alla andra har fria fåglar och inte tama.
SvarSletHärliga foton Snyggt jobbat...
Kramizzz på dig och ha en mysig måndag/Lotta
Vilka vackra färger den har gojan.
SvarSletTankevekkende innlegg om hva vi mennesker kan ødelegge - det var nære på for noen av de artene du beskriver fra Mauritius.. Godt arbeid! -og vakre fugler du selv har. :-)
SvarSletVakker fugl, og så bra at bestanden er på rett vei.
SvarSletWaurv - sikken et arbejde! Mht parakitterne, saa kan vi da altid eksportere nogle af dem vi har i baghaven; en parakit er vel en parakit? ;)
SvarSletTak for een tankevækkende beretning - Mens Zoologisk Museum endnu lå på Krystalgade viste en pil ind i en gang. Teksten var: Verdens farligste dyr. For enden af gangen hang et stort spejl.
SvarSletJa vi mennesker ødelægger så meget, det er en flot modvægt du har været med til på Mauritius. Jeg blev glad for at læse om det - og for at se de søde billeder af "Alpha".
SvarSletAvvv - det gør altså lidt ondt, når du omtaler katte(og aber) som skadedyr. Men okay - jeg kan godt se pointen og det var meget spændende at læse. Særligt fordi jeg troede det var umuligt; jeg har læst om den kinesiske floddelfin som også er truet. Der læste jeg, at en art er "fortabt" hvis der er mindre end 200 eksemplarer. Eller der omkring. Det skyldes blandt andet, at indavl er uundgåeligt. Men det er så en sandhed med modifikationer. Det var meget spændende at læse om den succes man har haft på Mauritius med at redde truede dyrearter.
SvarSletÅh så vacker den är.
SvarSletNydelig fugl da:)
SvarSletJeg har en 11 åring i huset som har så lyst på papegøye. jeg sier nei - han får vente til han flytter for seg selv. Jeg har hatt et par stykker og de bare skrek og skrek hele tiden. Men jeg er veldig fascinert av dem som lærer fuglene sine å snakke:)
>Gunhild
SvarSletJa, disse parakitter har en meget smuk farvetegning.
>Sinneskatten
SvarSletJooo, Alpha blev desværre lidt for tam. Og vi er bange for at det var tamheden, som blev hans skæbne. Mange af disse truede fugle er udklækket og opfostret i fangenskab og først sat ud i fri natur som "teenagere". De er vilde dyr, og de skal helst ikke blive for tamme - så bliver de for lette at fange for folk, som ikke har reelle hensigter.
Alpha var desværre helt utrolig nysgerrig og kær - det var svært at jage ham væk og han var meget tam. I dag er der ingen som ved, hvor han er. Måske lever han stadig, men så er det sandsynligvis i fangenskab.
>Lotta
SvarSletTak :-)
Men jeg skriver jo faktisk om frie fugle. Fordi det er det, jeg mener, de skal være. At Alpha så bare havde vænnet sig alt for meget til os mennesker, det var på samme tid morsomt og trist.
>Marie
SvarSletJa, det synes jeg også :-) Især hannerne er virkelig fine.
>Prunella
SvarSletJamen, jeg har ingen fugle. Billederne af Alpha er taget i det fri...
>Stine
SvarSletJa, det er godt at vide, at det betaler sig at gøre en indsats! Der er virkelig nogle mennesker og organisationer, som gør et kæmpe stykke arbejde. Jeg er ikke selv en af dem, der pt. arbejder aktivt med naturgenopretning og naturbeskyttelse - men jeg håber, jeg kan bidrage lidt via formidling i de kommende år, hvor min kæreste og jeg planlægger at sejle jorden rundt. Og entop besøge nogle af alle de øer, hvor der lever arter, som kun findes dér i hele verden.
>Tina
SvarSletJa, hvis bare det var så vel. Men sådan er det jo desværre ikke...
>Rimkoger
SvarSletDet spejl taler stadig sandheden. Hvis alle disse truede dyre- og plantearter kunne tale et sprog, vi kunne forstå, ville vi ikke kunne bære at lægge ører til...
>Sommertid
SvarSletNej, der er desværre rigtig mange eksempler på, at vi mennesker gør tilværelsen hård for de dyr og planter, vi deler klode med.
>Donald
SvarSletMit arbejde på Mauritius bestod primært i at hjælpe med på et delprojekt, der ikke havde med de omtalte fugle at gøre. Men jeg var da med til at sætte fælder op (til fuglenes fjender) og fylde fodertrug. Parakitternes foder blev puttet i små "æsker" med låg (de er nemlig så kvikke, at de kan åbne låget og tage foderpillerne ud) - på den måde undgår man, at foderet havner i de forkerte maver.
Og ja, Alpha var en herlig fugl.
>Jens
SvarSletKatte, rotter og aber betragtes som skadedyr, fordi de ikke er naturligt hjemmehørende på øen. De udgør pludselig fjender, som fuglene ikke har haft tid til at (evolutionært) at udvikle effektive forsvar imod. Derfor bliver æg og unger spist, før de er blevet til ynglende fugle - og dermed går bestanden nedad.
>@nemonen
SvarSletJa, den er fin ikke :-)
>Petunia
SvarSletPersonligt bryder jeg mig faktisk ikke om fugle i fangenskab. Fugle har vinger og skal have plads til at flyve. Det er de færreste mennesker, som har plads nok til at bygge rigtig store vollierer...
Bortset fra "brugsfugle", som fx ænder og høns (som jeg også synes, skal have masser af plads på friland - ikke noget med små bure og trange hønsegårde) så ville jeg ikke selv holde fugle.
Årh, hvor må det have været spændende.
SvarSletFugle har/havde normalt ikke min største interesse, men det har manden min hjulpet til at øge en smule.
Men at få mulighed for det, du har været med til må kunne få selv en decideret fuglehader til at konvertere.
Citat af Lotte: Især hannerne er virkeligt fine.
SvarSletDet er vel derfor, vi hanner ikke behøver investere i kysmetik, eller hur?
En bekendt her fra Ærø var på Roderique, i nærheden, tilbage i '80, skræmmende, så hurtig udviklingen, eller afviklingen, sker.
Men også rart med eksempler på, at det kan lade sig gøre at vende denne udvikling.
En sån liten råtass :-) Flotta bilder!
SvarSletKram från Pennelina
>Ellen
SvarSletDet var nogle fantastiske oplevelser, jeg fik dernede, det er der ingen tvivl om. Især fordi vi levede så tæt på fuglene.
>Aage
SvarSletDet er faktisk lidt sjovt, at det oftest er hannerne der er mest kulørte i dyreriget, hvor det synes at være omvendt, når det kommer til mennesket.
>Pennelina
SvarSletTak skal du have :-)