22.1.10

Mangler du en væv?

Min kære kreative mor har sat sin væv til salg. I erkendelse af, at hendes ene skulder ikke længere kan holde til at væve, er hun nået frem til, at væven nok kan gøre mere glæde et andet sted.
Jeg har selv en (mindre en), så jeg skal ikke have flere (og jeg har i forvejen så rigeligt med ting, der skal findes plads til, imens vi er væk) - så jeg tænkte, jeg ville spørge her, om der er nogen, som kender nogen der mangler eller som selv går og leder efter en god skaftevæv.

Det drejer sig om en Lervad højskolevæv, dvs. en stor skaftevæv, komplet og i rigtig god stand.

Den har en vævebredde på 140 cm med 8 tramper og 12 skafter.
På væven er monteret en fast bænk i hele vævens bredde, så det er let at sidde og arbejde.


Lervad skaftevæv

Der medfølger en hel del tilbehør i form af søller, kamme i forskellige størrelser, skydeskytter (til spoler), redekam og spreder, samt et trendbord (en stor mølle, der gør det let at lave lang trend).


Trendbord 

Prisidéen er 9.000 (nyprisen ligger på ca. 40.000 - og det er uden alt tilbehøret), men skriv mig en mail, hvis du er interesseret - min mor er til at handle med.

4 kommentarer:

  1. og det er jo noget jeg altid har ønsket mig - men jeg har hverken penge eller plads - måske det bliver i næste liv - eller når Ludvig flytter hjemmefra... men hils din dejlige mor fra Søby

    SvarSlet
  2. >Charlotte
    Den ville ellers have fået et godt hjem hos dig, er jeg overbevist om :-)
    Men forstår dig godt - den tager meget plads op, sådan en sag.
    Skal nok hilse mutti - jeg kommer hjem på besøg i næste uge :-)

    SvarSlet
  3. Vil i sælge rekammen?

    SvarSlet
  4. Hej, har selv en stor skaftevæv,, men kunne godt være interesseret i trendmøllen. Hvad er diameter, højde og evt. pris?
    Hilsen Dorthe

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!