Jeg startede med bøgerne, fordi omfanget af mit private bibliotek overstiger stort set alle mine andre ejendele- og fordi bøgerne er det sværeste for mig at sortere i. Men undervejs på turen gennem reolerne, fandt jeg nogle souvenirs fra Salomonsøerne, som jeg købte tilbage i 1997.
Jeg tilbragte halvanden måned på disse fabelagtige Stillehavsøer og meget af tiden gik med at dykke og snorkle. Det blev hurtigt fast frokostrutine at nyde den lokale chilitun på friskbagt brød efterfulgt at friskplukket ananas efter en tur i vandet. Tunen smagte SÅ meget bedre end den, man kan købe i Danmark, men da jeg var kommet hjem igen, og kassen, som jeg havde sendt hjem med skib, efter ti måneders transporttid dukkede op, nænnede jeg ikke at åbne dåserne. Efterhånden skattede jeg de fine etiketter højere end dåsernes indhold, især efter at de endte med at overskride deres holdbarhedsdato. Men altså, tænk at gå og gemme på den slags bizarre souvenirs?
Jeg tog en rask beslutning, lagde dåserne i blød og lirkede etiketterne af. De ligger nu i albummet med billeder fra den rejse for 13 år siden, og dåser med indhold er røget ud. Jeg tror ikke, jeg kommer til at savne dem.
Dåsehistorien får mig bare til at fundere lidt over, hvor lang tid det egentlig kommer til at tage, før jeg har fået sorteret i det hele... Forestil dig lige, hvis du selv skulle sortere i ALT hvad du ejer! Vel at mærke med det mål KUN at beholde de ting, som du enten ikke kan få erstattet, ting med affektionsværdi og ting af så stor værdi, at den overstiger det, det vil koste at opmagasinere dem i 3-4 år. Jeg er absolut ikke tilhænger af brugogsmidvæk-mentaliteten, men jeg er også nødt til at være realistisk. Det giver ikke mening at bruge ressourcer på at opmagasinere fx et skrivebord fra IKEA, når det dels kan gøre nytte et andet sted, dels er billigere at generhverve end at opmagasinere. Så der er dømt bortforæringer og loppemarked, dernæst genbrugsbutik og først i sidste ende affaldscontainere, hvis der er tale om ting, som ingen andre vil eje (tunen undtaget, den røg direkte i skraldespanden!).
Men prøv lige at lege med tanken - hvor lang tid, tror du du skulle bruge på at sortere ind til benet i dit jordiske gods?
Lever du enkelt eller er du en samler? Har du let ved at smide ud, eller er det svært for dig at skille dig af med ting?
Var du ikke liiiiige hurtig nok der, Lotte? Chili har en god virkning på holdbarheden, og måske har du ikke set Spise med Price, men: svenskerne har jo opfundet noget, der hedder "Surströmming": måske kunne den der dåse hjælpe dem med produktudvikling, og dig med et sponsorat?
SvarSletHar du tänkt på det?
Åh nej, hvilken skræmmende tanke! Slet ikke til at bære. Jeg er en samler og trives bedst med alle mine ting omkring mig....tænker bare på, om du pillede etiketten af, inden du smed dåserne ud. De fylder trods alt ikke så meget at opmagasinere som selve dåsen?!
SvarSletSkæg tanke at skulle sortere ud i det hele. Jeg tror faktisk det er meget sundt at gøre det du gør nu, en gang i mellem.
SvarSletJeg gjorde lidt af det samme da jeg blev skilt, og det er et sted ret befriende ikke at have så meget med sig :)
>Aage
SvarSletEn af dåserne var begyndt at bule svagt, og jeg er altså ikke den, som har lyst til at eksperimentere med gammel konserves :-)
>Maja
SvarSletDet er sørme heller ikke nogen let opgave for mig, for jeg er lidt af en samler...
Og ja, jeg pillede etiketterne af og lagde dem i fotoalbummet med billeder fra Salomonsøerne - det giver faktisk god mening.
>Anna
SvarSletJeg tror du har ret, men jeg er lidt af en samler, så jeg synes bestemt ikke, at det er let... De seneste tre-fire år har jeg dog søgt at undgå at erhverve andet end ting (primært bøger og beklædning) som er relevant for den forestående rejse, simpelthen fordi jeg vidste, at jeg skulle igennem denne proces, når vi nærmede os afrejse. Jeg glæder mig til at være færdig og bare sidde og føle mig befriet :-)
Å hvor ville det være svært. Jeg ejer masser af ting som jeg virkeligt elsker men som næppe har den helt store værdi. Men af og til skal man kunne give slip og lade tingene finde et nyt hjem hvor de gør gavn. Vi gjorde det med vores elskede ødegård, med lejligheden på Frederiksberg og med den hemmelige æblehave så naturligvis kunne jeg også gøre det med mine ting. Vi har netop foræret alt småbørnstøj og småbørnslegetøj væk og en eller anden dag kommer turen også til min enorme samling af højtelskede børnebøger.
SvarSletAngående tunen kunne du nok godt have spist den. Jeg har læst et sted at tun på dåse kan holde sig næsten evigt.
Da vi byggede om og dermed skulle pakke alt ned...smed vi rigtig meget ud...da vi så skulle pakke ud igen, smed vi igen rigtig meget ud..for vi havde ikke savnet det og jeg kunne såmænd gøre det igen...for kors hvor har man(jeg) meget skrammel...Jeg tror jeg kunne ende med 1-2 kasser som jeg nødig ville af med :-)
SvarSletsmide ud = forære væk/sælge.
Jeg ville nødig undvære min mors barnesko, min lerting fra 4.kl,et gammelt fotografiapparat fra min far og så mine billeder (men dem kunne jeg jo gemme i mit webalbum)
>Marina
SvarSletJeg synes, det er selve processen, der er den sværeste. Når mine ting først er sendt videre på deres rejse til nye hjem så er det mest lettelse, jeg føler. Men jeg har aldrig prøvet at skulle sortere SÅ kraftigt, så jeg er spændt på, hvordan det føles, når jeg er færdig. For mig er det jo også optakten til noget godt og længe ventet, så på den måde føles det måske også en lille smule bedre?
Uhhh, børnebøger! Jeg har lige fået en gaaaammel, slidt en fordi min farmor er ved at rydde op som forberedelse til at flytte i ældrebolig - og den vækker minder fra min egen barndom, så det er altså en af dem, jeg kommer til at beholde. Hvis jeg var dig ville jeg beholde nogle af de allerhøjst elskede, for en dag bliver du bedstemor og så er det skønt at kunne finde dem frem af gemmerne. Men alting med måde selvfølgelig...
Tænk,hvis der havde været kunstnernavn på!
SvarSletTænker på Lortedåserne i Randers og Herning,som er millioner værd nu.
Min første tanke var nu, at den tun efterhånden måtte have udviklet sig til en surströmning - jeg havde nok været så nysgerrig, at jeg havde åbnet en dåse!
SvarSletJeg er forfærdelig dygtig til at smide ud! Bortset fra bøgerne selvfølgelig - men når nu jeg holder alt det andet på et minimum, så er der netop nogenlunde plads til dem.
Men tanken om at skulle leve i så lang tid med så få ting er selvfølgelig en helt anden. Det skal der tænkes fornuftigt over! Til gengæld får I så meget andet og mere tilbage i en anden form :-)
Ja, jeg har været igennem ALLE mine ejendele og sorteret, vurderet og kasseret. Og af flere omgange endda. Det tager lang tid, og bringer mange minder frem. Andre ting undrer man sig virkelig over, at man har gemt! Kan så sige, at det bliver nemmere for hver gang ;-)
SvarSletDu skal dog sortere noget hårdere end jeg var nødt til, jeg havde en hel (ja okay, så kun en halv måske) præstegård til rådighed til opmagasinering. Og jeg kunne tage en del af mine møbler med mig.
Rigtig god fornøjelse :-)
HÆ!!! Yndlingsemne!!!
SvarSletSådan en oprydning kunne jeg klare ret hurtigt, for det gør jeg jo jævnligt. Jeg er nemlig ekstremt god til at smide ud - derfor har jeg faktisk ikke noget der skal ryddes op i. Gamle breve, gamle billeder, gamle lønsedler og alt den slags ER smidt ud. Jeg har ikke sådan noget. Og jeg har heller ingen skuffer, hvor jeg gemmer ting som jeg egentlig ikke skal bruge til noget som helst.
Jeg ELSKER at smide ting ud!!! Elsker det!!!! Og jeg vil da gerne komme og hjælpe dig med resten af oprydningen, hehe.....
Jeg har gang i noget lignende og jeg synes simpelthen det er befriende! Jeg har saa meget gods og vi har bare ingen behov for det. Godt nok skal vi ikke opmagasineres, men selv moeblerne bliver vejet op, for at se om de skal have lov at blive her1
SvarSlet>Nille
SvarSletJeg synes, låget på den ene dåse bulede, så jeg havde faktisk ikke rigtig lyst til at prikke hul på en potentiel tunbombe :-D
Jeg kan faktisk godt forestille mig, at du er god til det med at rydde op og ud...
>Grønlandspost
SvarSletJa, det har vi jo talt lidt om - og jeg ville faktisk allerhelst bare opmagasinere det hele, for på den måde at slippe for at skulle tage stilling. Det er den eskapistiske løsning og måske meget heldigt ikke en mulighed for os. Jeg er NØDT til at skære ind til benet. Så jeg er tvunget til at tro på, at det nok skal blive godt til sidst :-)
>Jens
SvarSletJeg kan faktisk også godt lide at smide ting ud - hvis bare jeg er sikker på, at jeg ikke en dag kommer til at få brug for dem. Og det er så her, konflikten opstår i mig ;-) For hvad nu hvis....?
Heldigvis har jeg ikke noget i mod at rydde op - det er straks sværere, hvis man også har en aversion i den retning.
>Birgit
SvarSletHAHAHAHA, du har en pointe! Men så skulle det nok ikke have været en lokal melanesisk kunstner, der lagde navn til...
>Tina
SvarSletVildt at du kan, selvom I ikke er nødt til det. Det er jeg ikke sikker på, jeg ville kunne. Nu SKAL jeg (fordi jeg ikke vil betale i årevis for opmagasinering af ting, jeg reelt ikke har noget behov for at gemme) og så er det straks lidt lettere.
Det samme er sket for mig flere gange når jeg flyttede fra sted til sted og det sker fortsat ;-) men jeg er blevet meget bedre til at kasserer og køber meget mindre nu.
SvarSletIt all in the head
>Anne
SvarSletJeg vil helt sikkert også ende med nogle kasser med ting, jeg bare ikke vil skille mig af med. Jeg vil jo heller ikke frarøve mig selv ethvert håndgribeligt minde, jeg vil bare have ryddet kraftigt op :-)
>Mette
SvarSletDet handler rigtig meget om ens tilgang til det at eje ting, det har du helt ret i!