I går lykkedes det at kassere to sorte sække fyldt med ting, som skulle i papircontaineren. Forældede kataloger, flere års medlemsblade fra Langturssejlerforeningen, sejlklubben og Botanisk forening, gamle numre af Samvirke, breve fra PBS, kontoudtog, kvitteringer på ting, hvor garantien er udløbet - kort sagt MASSER af papiraffald.
Og min personlige bunke voksede med yderligere to store stakke af artikler, rapporter og noter, som jeg brugte, da jeg skrev mit speciale. Selv min notesbog med notater og tegninger fra selve feltarbejdet røg ud! I forgårs var det præcis fem år siden, jeg var oppe og forsvare mit speciale i biologi, så det var vist meget passende at få ryddet lidt ud i den afdeling. Selve specialerapporten har jeg selvfølgelig gemt, men resten tvivler jeg på, jeg nogensinde får brug for. Jeg har har hidtil haft en mental barriere når det kom til at rydde ud i netop disse ting, men tidspuntket er rigtigt nu - jeg skal begynde på et nyt kapitel af mit liv.
Billedet er fra 2002 og viser et kliparti ved Uggerby Å - det samme motiv som pryder min specialerapport.
jeg tror du har ret, at vi ofte har en mental barriere, som lige skal overvindes. Godt arbejde, og forude venter en ganske særlig oplevelse, det må være så vildt spændende, Lotte, nu hvor det I har knoklet for,er ved at være inde for synsvidden :-)
SvarSletMin biologilærer-eksamen indbefattede en tre-dages gennemgang af livet i et vandhul ved Nørlev lige ved Liver Å: jeg var vist den første studerende på Hjørring Seminarium, der brugte udtrykket sekundær eutrofiering.
SvarSletDe noter har jeg dog smidt ud forlængst; det er straks meget, meget værre med dem fra historie-eksamen: Marstal havnemoles historie. Måske fordi vendelboerne ikke kunne se det storslåede i en håndbygget havnemole; de havde endda frækhed til at spørge om, hvor Marstal lå henne.
Det er mærkeligt som tingene egentlig er værdiløse, men den viden og den erfaring, man slæber rundt på, er den egentlige værdi, det, som man kan bruge til noget :-)
SvarSletMen derfor skal der alligevel være nogen, som gemmer en eller to repræsentative ting :-)
Det er altsaa vidunderligt at komme over saadan en barriere og saa videre i teksten. Jeg gjorde en KAEMPE udrydning for 8 aar siden, da vi flyttede og jeg traenger til det igen. Denne gang er ragelset dog ikke 30 aar gammelt, men max 8! :)
SvarSletTillykke med oprydningen, Lotte! Det er sådan noget, man virkelig skal tage sig sammen til, og det er jeg ikke særlig god til. Men i øjeblikket har jeg også mere end rigeligt i min fars 150 kvadratmeter store hus med ting gemt fra de sidste 87 år :-)
SvarSletÅh, det lyder ret bekendt det der med at have svært ved at smide papirer ud. Men ... det føles så fedt, når man (endelig) gør det. Synes jeg. For er par år siden gjorde jeg kort proces og skilte mig af med alle noter, kopier osv. fra min studietid (og det var meget papir - som havde fulgt mig, siden jeg blev færdig i 1995) - men det færdige speciale fik (selvfølgelig :-)) lov at overleve.

SvarSletsorry ... sletter du ikke et par af mine 'utålmodighedskommentarer' :-)
SvarSletJeg håber at du nyder det. Jeg synes at det letter utrolig meget, at få ryddet ud på den måde. Jo mere man kan smide ud, jo bedre er det!!!
SvarSlet