19.3.10

Rococo Chocolates

Summen af laster er som bekendt konstant - så når jeg i perioder ihærdigt luger ud i trangen til salmiaklakrids, blomstrer chokoladelysten lystigt. Om omvendt.
Jeg er svært forfalden til mørk chokolade med rosa peber (Pink Peppercorn Organic Dark Chocolate Artisan Bar) fra Rococo Chocolates. Den er spicy og rig uden at være for bitter. Og så er den tilmed økologisk og emballagen er ydermere særdeles indtagende.

Billede lånt fra Rococo Chocolates

MEN, lige netop den variant er gået ud af produktion (snøft) og min beholdning er ved at slippe op, så nu er jeg nødt til at gøre op med mig selv, om jeg skal lade mig friste af en af deres andre tillokkende varianter, fx Basil & Lime, Cardamom eller Crystalized Ginger, eller om det trods alt er lige lovlig ekstravagant at give £4,05 (foruden fragt fra England) for 70g chokolade....
Måske er jeg bare nået tilbage til salmiakken i min choko-lakridscyklus?

2 kommentarer:

  1. Lasternes og dydernes sum er konstant.
    Altså, de følges ad, holder hinanden i balance.
    Men hvis de er udgåede af produktionen, kan det jo ikke hjælpe at få dem sendt fra England.
    Mon ikke det snarere er den danske importør, der har strøget den af produkt-paletten? I så fald kan du jo slå dig sammen med lidelsesfæller og bede importøren om at tage en mindstemængde hjem, som I så deler. Det har jeg gjort med portvin og andet. Endda til en lavere pris, fordi han ikke risikerede at hænge på partiet.
    Jeg er mest til rene chokolader, men Lindt's med chili er nu ret god. Kan du ikke bare tage et korn pink peber i munden sammen med chokoladen?
    ;-)

    SvarSlet
  2. Årh, gudske tak og lov. Jeg synes nemlig, at jeg efterhånden har alt for få laster..... ja, egentlig synes jeg slet ikke, at jeg har nogen laster tilbage - og det synes jeg selv er et kæmpestort problem. Jeg har det nemlig sådan, at jeg selv synes at mennesker uden laster er forfærdelig kedelige!!!!!!! Tænk, hvis man pludselig ikke engang kan holde sig selv ud. Hvordan skulle andre så kunne????

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!