23.4.10

Ny adoption

Min adoptivdatter er nu blevet så stor, at hun ikke længere skal gå i skole. Faktisk er Zakia blevet så gammel - og dygtig - at hun er blevet sat ud i et reservat, og er dermed så tæt på et liv som vild orangutan, som det kan lade sig gøre under de omstændigheder, som hersker på Borneo i dag. Hendes rehabilitering kan dermed tælles blandt succeshistorierne på verdens største rehabiliteringscenter for orangutaner, som drives af BOS (Borneo Orangutan Survival) sammen med Lone Dröscher Nielsen.




Nu har jeg fået en ny unge i mit liv. Nita er ca. tre år gammel og har været holdt som kæledyr som helt lille - hun er derfor voldsomt præget af omgang med mennesker. Det er desværre ikke blevet ret meget bedre, efter at hun er blevet hentet til orangutancenteret - her foretrækker hun sin babysitters selskab frem for at lege med de andre orangutanunger. Hendes rehabilitering kan derfor blive en større udfordring, men jeg er fuld af tiltro til at det nok skal lykkes. Derfor betaler jeg glad og gerne de 75,- om måneden, som det koster at have en adoptivunge.

Hvis du også har lyst til at adoptere en lille rødhåret lømmel og på den måde være med til at skabe en bedre tilværelse for den og dens artsfæller på Borneo, kan du læse mere om muligheden her.

4 kommentarer:

  1. Hvor er hun skøn.
    Jeg vil ind og nærlæse din henvisning. Det er et godt projekt.
    Rigtig god weekend til dig og din:-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med din nye unge :-) Det er et super godt projekt, så en udsendelse om det i TV for nogle år siden og er virkelig imponeret over det arbejde, der bliver gjort.

    SvarSlet
  3. >Ravheks
    Ja, jeg synes det er et fantastisk initiativ og jeg er meget glad for mine adoptioner.
    Håber også du havde en god weekend.

    SvarSlet
  4. >Grønlandspost
    Tak, jeg håber sådan, at jeg en dag kan komme til at møde nogle af de skønne rødhårede i virkeligheden...Det er en drøm jeg har haft siden folkeskolen.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!