Det er altid lidt tankevækkende at få besøg af førstegangsgæster ombord og derved låne andres ”briller” til at se på vores kaos med friske øjne. For selvom jeg ofte sukker over, at vi er nødsaget til at opbevare stort set alt værktøj, maling og byggematerialer i selve båden, samtidig med at vi skal arbejde der, så har jeg i et eller andet omfang også vænnet mig til, at det nu en gang er vilkårene. Men når nye øjne kastes på kassebjergene og bunkerne og de mange endnu uafsluttede projekter, og jeg ser øjenbryn ryge spørgende i vejret, så kan jeg godt se, at det kan være svært helt at forestille sig, hvordan slutresultatet skal blive. Især hvis man ikke har set, hvordan båden så ud, inden vi begyndte at splitte hende ad i atomer
.
Men vi er kommet langt. Og hun begynder at ligne sig selv mere og mere. Bare i en nymalet og let modificeret version. Jeg glæder mig over, at vi har taget mange ”før”-billeder (i hvert fald i det første års tid, inden det begyndte at blive trivielt), for dels glemmer vi selv, dels letter det forklaringen, når folk spørger, hvad i alverden det er på den båd, vi har fået de sidste tre års tid til at gå med.
Du har ret, Lotte, det er altid godt med friske øjne. Glæder mig til nye billeder fra båden. God dag til jer begge:-)
SvarSletJeg kan se det hele for mig, på grund af din store evne til at beskrive og de mange billeder, samt mit engagement i din blog.
SvarSletJeg ved at ordenligt arbejde tager tid.
Når man kan lide udvikling, er det altid godt at spejle sig i andre, og at se og høre hvad de tænker.
Det vigtigste er dog (at I for det meste nyder det i gør) processen og at resultatet bliver godt - og det er jeg ikke et eneste sekund i tvivl om at det gør.
Forventningens glæde er stor.
Your getting there
Jeg tror det er et udtryk for hvor langt i faktisk er kommet. Man kommer til sådan et sted, hvor man synes at man ikke kommer nogen vegne - og så går det lige pludselig stærkt. Pludselig er man færdig og man ved ikke helt hvordan det er gået til. ;-)
SvarSletDet er vist lidt ligesom med ens hus/lejlighed. Når man er midt i en istandsættelse, så lærer man at leve med og se igennem rod og kaos - men det kan være svært for andre ;-)
SvarSlet>Ravheks
SvarSletJa, det er vist meget sundt en gang imellem :-) Og tak, i lige måde!
>Mette
SvarSletDet er faktisk rigtig rart at have mennesker omkring sig, der følger med - ellers ville vores projekt blive en ensom affære på trods af at vi er to om det. Og ja, så længe vi kan holde målet for øje, så kan vi også trives med processen, selvom den af og til trækker tænder ud. Jo mere vi nærmer os deadline, jo mere travlt får vi, men jo sjovere er det faktisk også.
>Jens
SvarSletJa, det er nok sådan noget. Selvom vi vist ikke skal regne med at blive færdige :-D Vi bliver KLAR, men det er ikke helt det samme ;-)
>Bente
SvarSletDet minder meget om hinanden. Og på tredje år bor vi jo også omgivet af flyttekasser (fyldt med ting fra båden), så billedet passer meget godt. Man kan vænne sig til mange ting...men jeg glæder mig nu til, at vi kan pakke ud igen.