9.1.11

Løsning for læsning


Fornemmelsen af at holde en bog i hænderne....uhmmm! For mig personligt er selve bogen en vigtig komponent i den samlede læseglæde - så da de første e-bøger og e-bogslæsere begyndte at dukke op, var jeg overbevist om, at jeg ALDRIG ville forfalde til den slags. Jeg kunne ikke se, hvordan fordelene ved de digitale bøger skulle kunne opveje dem, der er forbundet med de trykte bøger.

Jeg har ændret mening. Nu forstår jeg slet ikke, hvorfor jeg har været så længe om at blive overbevist. For der er virkelig ikke ret meget reolplads ombord og udsigten til at komme til at mangle plads og dermed læsestof huer mig bestemt ikke. Bevares, det er muligt at skille sig af med bøger igen, når man har læst dem, men det kan også blive en udfordring overhovedet at få fat i nye bøger, mens vi er afsted.
Mine forældre gav mig løsningen i julegave, og jeg er allerede blevet meget nære venner med min Kindle.
Den fylder mindre en en enkelt bog, og den kan rumme op til 3500 e-bøger. Jeg tror på, at mit bibliofile behov kan blive dækket nu!

Jeg vil stadig helst sidde med en rigtig, trykt bog - men jeg vil hellere læse dem elektronisk end at skulle undvære, fordi jeg ikke har plads.


* Hvis du vil vide, hvorfor det lige netop endte med en Kindle af alle de mulige e-bogslæsere på markedet, får du muligheden her på bloggen i morgen *

5 kommentarer:

  1. Lige præcis i din situation er e-bogen genial...Ellers er jeg enig...det at have den trykte bog i hånden, det er nr. 1 :D

    SvarSlet
  2. Jeg er liiige ved at købe mig en Kindle også for at spare plads. Er på pletten i morgen for at høre hvorfor du valgte en Kindle :)

    SvarSlet
  3. Både du og andre har med rette været skeptiske. Udviklingen af hardware er nu nået så langt, så det er en acceptabel løsning. Det er også lykkedes at lave alfabeter, som er til at holde ud at læse (l el er ikke 1 en er ikke I stort-i), og brugerne holder producenterne til ilden med krav om ikke at lyve for meget om hvor geniale produkterne er :-)

    Men der er et stykke vej endnu - og jeg tænker ikke på at papirbøger kan læses uden batteri, men på at overblik og bladring og copyright stadig kan volde lidt problemer. Jeg har ikke én men ville sandelig være glad for at få en snart, mens jeg smider ud af gamle bøger :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har haft helt samme mening som dig, Lotte. Men jeg er også ved at overgive mig.

    Jeg drømmer så måske bare om en ipad... jeg er en mac-nørd ;-)

    SvarSlet
  5. >Anne
    Hvis ikke der stadig var mange, som havde det sådan, ville du nok snart blive arbejdsløs - så længe leve glæden ved at holde en "rigtig" bog i hænderne.

    >Gitte
    Jeg håber, du kan bruge indlægget til noget. Jeg har jo udelukkende fokuseret på mit eget behov.

    >Donald
    Der sker helt vildt meget på området nu, og det er jo på den ene side fantastisk og på den anden side lidt frustrerende. Fordi man ved, at den model man vælger at købe, vil være "forældet" i løbet af meget kort tid. Men det er NU, jeg har brug for en e-bogslæser, og lige nu er det efter min bedste overbevisning en Kindle, der er løsningen for mig.

    >Marianne
    iPad er en lækker gadget, men jeg kan slet ikke se, hvad jeg skal med en. Hvis nogen vil forære mig en, siger jeg ikke nej tak, men jeg vil ikke selv gå ud og købe en.

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!