9.11.11

Meningsfyldt tidsfordriv

Jeg er jo noget ufrivilligt havnet i en situation, hvor jeg har VILDT meget tid til rådighed. Jeg drømmer om at rejse en tur til de varme lande, følge en hel række kurser, tage på yogaretreat eller bare boble rundt i et tangbad i Sverige - men den slags aktiviteter harmonerer ikke så godt med, at jeg ingen indtægt har i øjeblikket. Jeg kan af gode grunde ikke begynde at søge job, når jeg ikke ved, om vi ender med at tilbringe vinteren i Danmark eller ej. Og jeg kan dårligt købe billet til dagpengeland, når jeg ikke ved, om jeg overhovedet kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Så sideløbende med at jeg grubler over, om der findes et dag-til-dag job (eller uge-til-uge) til sådan en som mig, har jeg besluttet at bruge ventetiden konstruktivt.

Jeg kalder det "Meningsfyldt tidsfordriv" og mine kriterier for projektet er, at aktiviteterne skal være:
  • Berigende, lærerige, sjove, interessante og/eller givende
  • Let tilgængelige i cykelafstand eller inden for en overskuelig (økonomisk) transportradius af København
  • Gratis, billige eller meget gerne indbringende (okay, det sidste er så nok mest ønsketænkning, men det må man jo gerne forfalde til)

Som de første aktiviteter står der palmer og sufisme på programmet.
Palmehuset i Botanisk Have


Gode forslag modtages meget gerne! 
Jeg er åben for alverdens ting, uanset om det er kulturelle oplevelser eller frivilligt arbejde, spirituelle indsigter, fysiske udfordringer eller gastronomiske eventyr. Og hvis du har lyst til at lege med, er det også en mulighed - det behøver ikke være et soloprojekt.


PS: Kreative forslag til fleksible jobs eller deciderede jobtilbud modtages selvfølgelig også gerne

8 kommentarer:

  1. Du kan jo starte med at feste med skøgerne den 3. december! :))) invitation følger fluks! Kæmpe kram

    SvarSlet
  2. der er muligvis møde d.25-11 hos Årgangssardinerne :)

    SvarSlet
  3. Vil bakke op om Mettes opfordring til at deltage i farveorgiet sammen med os skøger. Og så er det nu du skal huske, at de fleste jordomsejlere er over 50 år gamle - så I har MASSER af tid.....båden har I jo og så længe lysten er der, skal det nok blive til noget en dag - og hvis ikke, er der heldigvis så meget andet sådan en kreativ og videbegærlig sjæl som dig, kan kaste sig over :)
    Kh Hanne

    SvarSlet
  4. Du kan få: mad, bad, kaffe, tv kiggeri, fri internet, blød sofa m.m. -mod leg med børn...
    Kom glad, hvis du vil have en tjans herhjemme...

    SvarSlet
  5. >Mette
    TAK! Det vil jeg rigtig gerne - for lige nu ser det ud til, at vi stadig er her til den tid :-)

    SvarSlet
  6. >Anne
    Den weekend tror jeg, jeg stikker af til Vendsyssel :-( Kunne ellers være rigtig hyggeligt!

    SvarSlet
  7. >Hanne
    Du har ret - men jeg er bare ikke parat til at udskyde projektet så længe. Ikke endnu i hvert fald :-) Glæder mig til at se dig i december.

    SvarSlet
  8. >Gaia
    Det kan sørme godt være, jeg tager dig på ordet - men lige nu er det vist bedst, jeg holder mig væk sammen med min forkølelse :-D

    SvarSlet

Jeg vil gerne høre din mening og holder meget af kommentarer. Det er ikke altid, jeg er så hurtig til at svare på dem, som jeg ville ønske, men de bliver læst hver eneste én!